Kompression er den vigtigste del af behandlingen af kronisk ødem i UE

Nye kliniske retningslinjer fastslår, at kompression er det vigtigste element i behandlingen af kronisk ødem i underekstremiteterne. Fysioterapeut Stina Bie Kjær uddyber nogle af anbefalingerne.
Nye nationale retningslinjer for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne forholder sig blandt andet til kompression, vanddrivende medicin, træning og øvelser og kompleks lymfødembehandling (Istock foto).

Sundhedsstyrelsens nye kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i UE fremhæver kompression som det vigtigste element i behandlingen og at der kun i særlige tilfælde behandles med vanddrivende medicin. Endvidere at der gerne suppleres med øvelser og fysisk aktivitet, som en måde at påvirke venepumpen og  holde patienterne fysisk aktive på.

Den nye kliniske retningslinje omfatter ældre over 65 år med kronisk ødem i benene. Ødemet vil ofte være en komplikation til en anden sygdom, og patienten vil være i øget risiko for at få infektion fx i form af rosen og kroniske bensår.

Fysioterapeut, cand. scient. i fysioterapi Stina Bie Kjær var den eneste fysioterapeut i arbejdsgruppen bag retningslinjerne, der primært bestod af læger og sygeplejersker.  

Hun fortæller, at området generelt er præget af få studier af lav evidens og at anbefalingerne er svage og baserer sig på national og international konsensus.

”Det er vigtigt at fremhæve, at der skal behandles med kompressionsbandager til ødemet er reduceret, og herefter vedligeholdes med velsiddende kompressionsstrømper. Hvilket er en vigtig del af den komplekse lymfødembehandling, som mange fysioterapeuter tilbyder denne patientgruppe”, siger Stina Bie Kjær.

Kompressionsbandager og kompressionsstrømper er på nuværende tidspunkt den eneste behandlingsmulighed, som gavner hovedparten af patientgruppen. Såfremt patienter både lider af ødem og iskæmi, skal der foretages en sundhedsfaglig vurdering og kompressionstrykket skal tilpasses de enkelte patients behov.

Kompleks lymfødembehandling 

”Den lave evidens betød, at vi i arbejdsgruppen skulle være helt enige om, hvilke behandlingsmetoder der skulle anbefales som god praksis. Det var som eneste fysioterapeut og lymfødemterapeut svært at komme igennem med, at vi som lymfødemterapeuter har erfaring for, at manuel lymfedrænage kan have effekt”, siger Stina Bie Kjær til fysio.dk.

Selvom det ifølge anbefalingerne ikke er god praksis rutinemæssigt at tilbyde kompleks lymfødembehandling, fremgår det dog, at nogle undergrupper med kronisk benødem kan have glæde af behandlingen.

”Det er jeg glad for. Lymfødempatienterne kan være en af de undergrupper, der kan have gavn af den komplekse lymfødembehandling. Derudover skal man være opmærksom på, at retningslinjen forholder sig udelukkende til kronisk ødem i UE, men min erfaringer er, at en del patienter også har et central ødem, der kan være svært at behandle med kompression. Og blandet andet her har manuel lymfedrænage sin berettigelse”, understreger Stina Bie Kjær.

Hun fremhæver desuden, at de tre andre delelementer i den komplekse lymfødembehandling: kompression, hudpleje og øvelser havde opbakning i arbejdsgruppen og er en del af anbefalingerne til hele patientgruppen i retningslinjen.

Vanddrivende, træning og kompleks lymfødembehandling

Det er ifølge anbefalingerne ikke god praksis at behandle med vanddrivende medicin, hvis indikationen udelukkende er kronisk ødem i UE.

Selvom der ikke er evidens for effekten af træning på ødem, kommer retningslinjen med en svag anbefaling om at tilbyde patienterne fysisk træning i kombination med kompressionsbandagering på grund af de generelle gavnlige effekter af at holde sig fysisk aktiv. Træningen forventes desuden at aktivere venepumpen, vedligeholde bevægeligheden i ankelleddet og forebygge, at patienterne bliver fysisk inaktive. 

Uddannelse er et must

Det understreges desuden i anbefalingerne, at det er vigtigt at monitorere, og at man har den fornødne uddannelse til at stå for behandlingen.

”Man skal huske på, at en NKR ikke er en opskrift. Gruppen af patienter, der er omfattet af denne NKR er bred, og det var derfor svært i den aktuelle NKR at komme hele vejen rundt i de problematikker, vi støder på i praksis. Efteruddannelse er vigtig, så vi ved, hvad vi gør, når vi behandler patienten og kan finde ud af at tage de rigtige mål, kunne bandagere korrekt og vurdere om patienterne ud over dette har gavn af manuel lymfedrænage”, siger Stina Bie Kjær.

Lymfødemterapeuter indgår ifølge Stina Bie Kjær i den tværfaglige behandling af patienter med kronisk ødem på sygehusene. Fra januar 2018 udbyder Dansk Selskab for Fysioterapeutisk Lymfødembehandling i samarbejde med Földischule Friedburg og professionshøjskolen Metropol i København en 4-ugers efteruddannelse, der takseres til 10 ECTS-point.