Endelig fokus på muskler og skelet

Regeringen præsenterede i dag sit længe ventede forslag til reform af det danske sundhedsvæsen. Et element er nationale standarder for muskel- og skeletsygdomme, som årligt koster samfundet over 20 milliarder – og har stor betydning for livskvaliteten hos mange tusinde danskere.

”Det er sygdomme med store omkostninger, hvor vi ved, hvordan vi gør behandlingen bedre. Så det er et oplagt sted at sætte ind,” siger Tina Lambrecht, som er formand for Danske Fysioterapeuter.

Danske Fysioterapeuter har sammen med blandt andre patientforeninger på området presset på for en national strategi for muskel- og ledsygdomme gennem længere tid.

Mindre på sygehuset

Sundhedsstyrelsen skønner, at den nye indsats vil betyde, at patienter med muskel- eller skeletlidelser får 30-40 procent færre besøg på sygehuset og 10-20 procent færre sengedage.

”Det er ambitiøst, men absolut ikke umuligt. Vi har i dag rigtig meget viden om, hvordan man behandler disse sygdomme tidligere, som desværre ikke er slået igennem endnu,” siger Tina Lambrecht.

Hun peger blandt andet på, at alt for mange bliver henvist til operation uden at have prøvet træning først, selvom der er solid evidens for, at det er den rigtige behandling for mange af patienterne.

Sundhedshuse og lokal behandling

Regeringen lægger op til, at reformen skal gælde fra 2021. Blandt de store ændringer er, at kronikere i højere grad skal følges og behandles i deres kommune. Målet er, at der i 2025 skal være 500.000 færre ambulante kontakter og 40.000 færre indlæggelser på sygehusene.

Samtidig ligger regeringen op til stærkere patientrettigheder og ensartet høj kvalitet i behandlingen i hele landet. Det glæder Tina Lambrecht.

”Det er afgørende, at man som patient får den rigtige behandling uanset, hvor man bor. Det skal være den sundhedsfaglig vurdering, der afgør behandlingen.”

Hun peger samtidig på, at hvis man skal skabe ensartet kvalitet, så kræver det blandt andet nationale kliniske retningslinjer, der samler viden om den bedste tilgang til behandlingen af forskellige diagnoser.

Tabt i svinget

Mens der er roser til dele af reform-udspillet, så er der også en række knaster. Det gælder blandt andet det sociale område, hvor et farvel til regionerne vil betyde at specialiserede institutioner skal overgå til kommunerne.

”Det er der rigtigt dårlige erfaringer med, fordi de enkelte kommuner har relativt få borgere med disse behov. Samtidig er der tale om borgere, der virkelig har brug for hjælp, så jeg håber, at politikerne vil overveje nøje, hvordan man sikrer et godt tilbud til dem,” siger Tina Lambrecht.

Samtidig har udspillet meget fokus på omsorg og pleje i kommunerne.

”Selvfølgelig skal syge mennesker plejes, men hvis man vil forebygge indlæggelser er man nødt til at se langt mere på rehabilitering og aktiv behandling. Vi er kommet langt de sidste 10 år, men det kan stadig gøres bedre,” siger Tina Lambrecht.

En sidste knast er på hjælpemiddel-området, hvor reform-udspillet lægger op til, at de 21 sundhedsklynger skal forhandle sig frem til løsninger

”Det er positivt at regeringen har fokus på hjælpemiddelområdet, men det er vigtigt, at vi ikke ender med 21 forskellig standarder,” siger Tina Lambrecht.

Regionerne afvikles

Når det kommer til spørgsmålet om regionernes fremtid maner Danske Fysioterapeuter til eftertanke.

”Regioner har løst deres opgave. Sammenlægningen og specialiseringen af sygehuse er gennemført og produktiviteten er steget enormt. Det er ikke sket uden omkostninger for især personalet, der mange steder bliver presset urimeligt hårdt. Men når man ser på de ressourcer, Christiansborg har valgt, at regionerne skal have til deres arbejde, så er jeg faktisk imponeret over, hvad vi får for pengene i det danske sundhedsvæsen,” siger Tina Lambrecht.

Hun peger også på, at regionerne har turdet rejse debatten om prioritering i det danske sundhedsvæsen.

”Alle ved jo, at der bliver prioriteret hver eneste dag i det danske sundhedsvæsen. Men det er desværre noget, der er meget lidt vilje til at diskutere på Christiansborg. Der har vi været godt hjulpet af nogle politikere som er tættere på virkeligheden i sundhedsvæsnet.”

Derfor advarer hun også mod at tro, at man kan løse noget ved at afskaffe regionernes politiske ledelse.

”En professionel bestyrelse har bare ikke noget folkeligt mandat til at træffe beslutninger, der gør ondt. Og det kan simpelthen ikke undgås, når man ser på den fremtid, vi står overfor.  ”

Hun peger på at kombinationen af dyrere medicin, nye behandlingsformer og mange flere ældre vil skabe et meget stort udgiftspres i sundhedsvæsnet.

”Der vil ikke være penge til alting. Derfor skal nogen være ansvarlige for at vælge. Dér kan man ikke gemme sig bag at man har ansat nogle professionelle. Hvis man afskaffer regionerne, er der kun sundhedsministeren og Folketinget til at påtage sig det ansvar. Det er jeg spændt på, om de er klar til,” siger Tina Lambrecht.