Fysisk aktivitet, BBAT og mental sundhed ved kroniske somatiske lidelser

Fysioterapeut og forsker Lene Nyboe fra Aarhus Universitetshospital præsenterede i sit oplæg på symposium om mental sundhed et endnu ikke publiceret studie, hvor hun har undersøgt effekten af Body Awareness Therapy (BBAT) til behandling af mennesker, der i forbindelse med deres arbejde har fået posttraumatisk stresssyndrom (PTSD).

Flere professioner har en høj risiko for at få PTSD, fortalte Lene Nyboe. Det er for eksempel politi, paramedicinere, socialrådgivere, personale i psykiatrien og krigsveteraner.

”Det specielle ved arbejdsrelateret stress-syndrom er, at de fleste har oplevet flere traumatiske situationer, og efter et vist antal kollapser de. Psykoterapi med Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR) er normalt førstevalg til behandling af denne gruppe af patienter.

BBAT

I et RCT-studie, der endnu ikke er offentliggjort, har Lene Nyboe undersøgt, om psykoterapi med behandling med EMDR kombineret med BBAT havde bedre effekt på mentale parametre end EMDR alene.

De foreløbige resultater viser, at der er en signifikant bedre effekt af at kombinere psykoterapi med BBAT på parametre som vejrtrækning, bevægekvalitet, smerter og funktion, livskvalitet og depression.

Lene Nyboe slog et slag for anvendelsen af BBAT i psykiatrien og flere nye studier er allerede i støbeskeen.

Fysisk aktivitet

Fysioterapeut og forsker Brendon Stubbs fra King´s College London gennemgik effekten af fysisk aktivitet til mennesker med psykiatriske og mentale lidelser herunder depression på parametre som angst, livskvalitet og livsstilsfaktorer.

Og budskabet opsummerede han således:

”Vi anbefaler fysisk aktivitet som en førstevalgs intervention til forebyggelse og behandling af patienter med nedsat mental sundhed. Og vi har brug for flere fysioterapeuter som jer til at hjælpe os med at promovere det”, sagde Brendon Stubbs.

Behov for mere viden om mental sundhed

Flere sessioner på denne verdenskongres har signaleret et paradigmeskift i håndteringen af kroniske smerter og kroniske muskuloskeletale lidelser. Fysioterapeuter anbefales således at have opmærksomheden rettet med de psykosociale faktorers betydning og inddrage det i tilgangen til denne patientgruppe.

Men et er at vide, at det er det, man skal, noget andet er, om man gør det i praksis og har de nødvendige færdigheder til at gøre det.

Fysioterapeut Emmanuel Brunner fra Schweiz har undersøgt interaktionen mellem patient med rygsmerter og fysioterapeuten og det viser sig, at fysioterapeuter har brug for mere træning og undervisning i, hvordan de psykologiske faktorer inddrages i klinikken.

”De psykologiske faktorer spiller en vigtig rolle ved kronisk lænderygbesvær og fysioterapeuter skal derfor kunne kombinere det psykologiske felt med det fysiske. Ofte falder denne patientgruppe mellem to stole, det er en udfordring som vi fysioterapeuter skal tage op”, sagde Emmanuel Brunner.

Ud over færdighederne er der også brug for at sætte fokus på fysioterapeuters holdning til mental sygdom. I sit oplæg om viden og forståelse af mental sygdom (mental literacy) blandt fysioterapeutstuderende fortalte den australske forsker Joanne Connaughton, at der også indenfor fysioterapi kan være en tendens til ikke helt at forstå og være trygge i tilgangen til patienter med mentale lidelser og tilstande.

Derfor har man i Australien udviklet ”Mental Health First Aid”, der skal styrke de fysioterapistuderendes viden og forståelse af mentale sygdom og gøre dem mere trygge i arbejdet med patienter med mentale problematikker. Denne indsats har vist sig at gøre de studerende mere trygge og give dem en førstehåndsviden om, hvad de kan gøre, når de møder disse patienter i klinikken.

To specialer bør mødes

Efter at have overværet sessioner om muskuloskeletale problematikker og denne session om fysioterapeuters viden og færdigheder til at håndtere de psykologiske faktorer, er det fristende at opfordre de to områder inden for fysioterapi til at mødes.

Det kunne bidrage til den nødvendige løft af fysioterapeuters generelle færdigheder på området, så det nye paradigme om at inddrage psykosociale faktorer i håndteringen af kroniske somatiske lidelser ikke kun bliver en intention, men noget som fysioterapeuter rent faktisk gør.

Opfordringen er hermed givet videre.