Kender du de faglige selskaber?
Som medlem af Danske Fysioterapeuter kan du melde dig ind i 17 faglige selskaber og få indsigt i og indflydelse på den faglige udvikling i fysioterapi.
Du får dermed mulighed for at holde dig opdateret på et givent område af fysioterapi, deltage på temadage og kurser og komme i netværk med andre med samme faglige interesser som dig selv.
Mulighed for at udvikle fysioterapi
Medlemmer i de faglige selskaber kan være med til at præge selskabets aktiviteter ved at stille op til bestyrelsen, engagere sig i kursusvirksomhed eller deltage i selskabets faglige debatter.
Danske Fysioterapeuters faglige selskaber arbejder for at fremme og styrke de faglige miljøer i fysioterapi. Selskaberne spiller en vigtig rolle i Danske Fysioterapeuter, og bidrager med vigtig viden, der kan udvikle og promovere fysioterapi.
Vi har bedt tre fysioterapeuter fra tre forskellige faglige selskaber om at fortælle, hvad de får ud af at være medlemmer i et fagligt selskab.
Ditte Larsen
Ditte Larsen er fysioterapeut i Region Hovedstadens Psykiatri i Glostrup og med i Projekt Kropsterapi for veteraner med PTSD i Militærpsykologisk Afdeling, Veterancentret. Hun har været medlem af Dansk Selskab for Fysioterapi i Psykiatri og Mental Sundhed siden 2007. Det var nysgerrighed, interesse for psykiatrisk fysioterapi og behovet for et fagligt fællesskab og netværk, der fik hende til at melde sig ind i selskabet.
Hun har især sat pris på at deltage i selskabets temadage om psykiatrisk fysioterapi blandt andet inden for traumebehandling, mentalisering og forskning.
Involvering af medlemmerne”Jeg mener, der i de kommende år bliver brug for at involvere medlemmerne noget mere og skabe rum for, at vi kommer mere i spil. Der er brug for at skabe rum for dette på temadage. Her kan vi også få et større indblik i hinandens praksis, og blive aktive medspillere i f.eks. planlægning af fælles temadage, fyraftensmøder og lign.”, siger Ditte Larsen.
Andrea Martina Grawe
Andrea Martina Grawe er fysioterapeut og sundhedsmedarbejder ved Folkesundhed Aarhus, Frydenlund. Hun har været medlem af Dansk Selskab for Bassinfysioterapi siden 2015.
Hun meldte sig ind i selskabet, fordi hun ønskede at få flere faglige kompetencer på området og blive opdateret på den nyeste viden på området. Desuden ønskede hun at få faglig sparring og inspiration til sit arbejde med bassinfysioterapi.
Hun mener, der er brug for, at selskabet i de kommende år udbreder kendskabet til bassinfysioterapi og træning i vand.
Effekt af bassinfysioterapi”Der er også brug for at få fortalt, hvilket potentiale, der er ved at behandle og træne i vand for at sikre, at denne terapi-, behandlings- og træningsform bliver ved med at bestå – frem for at blive lukket ned pga. høje driftsomkostninger”, siger Andrea Martina Grawe.
Hun foreslår desuden, at selskabet fortsætter sit arbejde med at opkvalificere fysioterapeuter, der tilbyder bassinterapi og øge sit fokus på forskning inden for smertelindring i vand, effekter af det hydrostatiske tryk for smertepatienter og træning af gigtpatienter.
Dagmar Lybæk Sieg
Dagmar Lybæk Sieg er fysioterapeut i HeartFit i Sundhedshuset, Viborg. Hun har været medlem af Dansk Selskab for Hjerte og Lungefysioterapi siden 2016 og er aktiv i selskabets bestyrelse.
Det var lysten til at blive klogere og involvere sig i det faglige område inden for hjerterehabilitering, der fik hende til at melde sig ind i selskabet.
”Jeg havde også lyst til at få større indblik i mit felt på det organisatoriske plan. Derudover gav medlemsskabet mig mulighed for at danne netværk med kollegaer, som beskæftiger sig med samme fagområde”.
Stort netværkDagmar Lybæk Sieg har opnået det, hun ville. Hun har fået et stort netværk blandt fagfolk, som hun sætter meget pris på. Derudover har hun fået mulighed for at deltage i arbejdet med den nationale kliniske retningslinje på området.
Om fremtiden siger hun: ”Det faglige selskabs rolle handler i høj grad om vidensformidling og dermed bidrage til hele tiden at løfte kompetenceniveauet for inden for hjerte- og lungefysioterapi. Hvilket også er omdrejningspunktet for mit engagement i bestyrelsen”.
Sådan bliver du medlem af et fagligt selskab
Du melder dig ind på det enkelte faglige selskabs hjemmeside. Et medlemskab koster mellem 200 og 650 kr. om året. Nogle selskaber har rabat til studerende.
Du skal være medlem af Danske Fysioterapeuter for at være medlem af et fagligt selskab.
Indmeldelse i Dansk Selskab for Akupunktur i Fysioterapi
Indmeldelse i Dansk Selskab for Bassinfysioterapi
Indmeldelse i Dansk selskab for Pædiatrisk Fysioterapi
Indmeldelse i Dansk Selskab for Smerte og Fysioterapi
Indmeldelse i Dansk Selskab for Fysioterapi i Arbejdsliv
Indmeldelse i Dansk Selskab for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri
Indmeldelse i Dansk Selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi
Indmeldelse i Dansk Selskab for Hjerte-og Lungefysioterapi
Indmeldelse i Dansk Selskab for Sportsfysioterapi
Indmeldelse i Dansk Selskab for Fysioterapeutisk Lymfødembehandling
Indmeldelse i Dansk Selskab for Mekanisk Diagnostik og Terapi
Indmeldelse i Dansk Selskab for Fysioterapeutisk Test og Træning
Indmeldelse i Dansk Selskab for Muskuloskeletal Fysioterapi
Indmeldelse i Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi
Indmeldelse i Dansk Selskab for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi
Indmeldelse i Dansk Selskab for Fysioterapi i Psykiatri og Mental Sundhed
Indmeldelse i Dansk Selskab for Fysioterapi til Voksne med Udviklingshæmning