Ny professor i fysioterapi vil forske i forebyggelse
Nu kommer der endnu mere forskning i forebyggelse af kroniske og akutte sygdomme ved hjælp af fysioterapi. Fysioterapeut og cand.scient. Søren Thorgaard Skou tiltræder som professor i træning og sundhed ved Syddansk Universitet og Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehus.
Han bliver dermed den niende fysioterapeut, der bliver udnævnt som professor i fysioterapi. Det sker i januar 2020.
Søren Thorgaard Skou har i mange år arbejdet med implementering, bl.a. som projektleder for Godt Liv med Artrose i Danmark. Han har desuden været forskningsleder ved Afdeling for Fysio- og Ergoterapi på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse siden 2016 og lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU.
Der er tiltrædelsesseminar fredag d. 10. januar kl. 14.00 i Auditoriet i Psykiatrihospitalet Slagelse, Fælledvej 6, 4200 Slagelse.
Blå bog
Søren Thorgaard Skou er født i Aarhus d. 30. dec. 1982.
Gift med Naja og far til to børn.
Uddannet fysioterapeut fra University College Nordjylland, Aalborg, i 2009.
Kandidat i Klinisk Videnskab og Teknologi fra Aalborg Universitet i 2011.
Ph.d. ved Aalborg Universitetshospital/Aalborg Universitet i 2015.
Postdoc ved Aalborg Universitetshospital 2015-2016,
postdoc/adjunkt ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU 2015-2017.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.