Nyt medlemstilbud: E-learning kursus om journalføring
Er du i tvivl om, hvad du skal journalføre i din travle dag som fysioterapeut? Eller arbejder du i praksissektoren og står overfor at skulle igennem en akkreditering af kllinikken? Så er Danske Fysioterapeuters nye e-learning kursus om journalføring måske noget for dig.
På kurset bliver du opdateret på de lovmæssige krav om journalføring, og du får inspiration til, hvorledes du kan arbejde med kvalitetssikring af din journalføring. Kurset er også udviklet for at gøre dig klar til akkreditering i de standarder, der handler om journalføring og bl.a. informeret samtykke til behandling.
Efter kurset kender du de vigtigste lovregler om journalføring, og du vil have fået inspiration til, hvordan du kan arbejde med at udvikle og kvalitetssikre din journalføring, herunder din journalføring af f.eks. målsætning og plan for behandling.
Se kort introduktion til kurset
E-learning er fleksibel undervisning
Du kan med e-learning kurset udvikle dine kompetencer inden for journalføring, når du har tid til det. Du kan vælge at se kurset i sin helhed, eller du kan vælge at dele kurset op efter behov. Du kan til hver en tid også gense afsnit, hvis du har brug for at repetere dele af kurset. Du har adgang til kurset i 6 måneder.
Emner og indlagte test
E-learning kurset er opdelt i lektioner – videoer - á cirka 2 minutters varighed. Hver lektion har en overskrift, så du får et overblik, og du kan vælge mellem de, for dig, relevante emner.
Emnerne er f.eks. introduktion til journalføring, journalføring af undersøgelse, behandlingsplan, mål for behandling, journalføring og indhold af informeret samtykke, screening for røde flag mv.
Efter cirka hver tredje lektion er der indlagt en test (multiple-choice), hvor du kan teste dig selv på din viden på de foregående emner, som er blevet gennemgået på kurset.
Det tager cirka 40 minutter at gennemføre hele kurset, eksklusive test.
Tilmeld dig kurset
Kurset er for medlemmer, og du vil derfor blive bedt om at logge ind, når du skal tilmelde dig.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.