Bliv klogere på de nye corona-retningslinjer

I perioden fra 26. oktober til 22. november er forsamlingsforbuddet sænket til 10 personer. Dette gælder imidlertid ikke for offentlige og private sygehuse og klinikker samt private praksis, som autoriserede sundhedspersoner driver eller er ansat i. Det betyder, at det fortsat er muligt at gennemføre fysioterapeutiske holdtræninger – herunder ridefysioterapi – med mere end 10 personer til stede. Læs mere på coronasmitte.dk: ”Gælder reglerne om forsamlinger også på sygehuse eller lignende?” (spørgsmål nr. 13 på listen).
For så vidt angår fitness-aktiviteter og lignende henvises til Kulturministeriets hjemmeside.
På den fælles myndighedsside om corona (coronasmitte.dk) findes en veludbygget FAQ, som beskriver hvordan de nye udmeldinger skal forstås og hænger sammen.
Specifikt om mundbind
Fra den 29. oktober indføres krav om brug af mundbind eller visir på sundheds- og ældreområdet samt visse dele af socialområdet. Det er dermed en skærpelse i forhold til tidligere, hvor det var en anbefaling samt at kravet nu også gælder for patienterne.
Kravet gælder alle steder med offentlig adgang, herunder receptionsområder og venteværelser.
Vi opdaterer løbende vores informationer om coronavirussens betydning for jeres arbejdsforhold som fysioterapeuter.
Opdateret 19. november
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.