Ny analyse sætter praksissektoren under lup
En ny analyse fra VIVE giver nu det hidtil mest præcise indblik i situationen på private klinikker – i daglig tale praksissektoren. Analysen er udarbejdet for Danske Fysioterapeuter og viser en sektor i udvikling. Analysen giver samtidig et nyttigt indblik i de dilemmaer, der er opstået som resultatet af udviklingen i sektoren, mener Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter.
”Som forening favner vi bredt, og med analysen imødekommer vi et ønske om at blive klogere på virkeligheden for de flere tusinde medlemmer, der arbejder på private klinikker, lejer sig ind på klinikker eller som ejer klinikker og kan have andre fysioterapeuter ansat. Jeg synes, analysen giver os et rigtig godt grundlag for den vigtige diskussion, vi skal have om praksissektorens udvikling frem mod vores repræsentantskabsmøde til efteråret”, siger Tina Lambrecht.
Danske Fysioterapeuter står for at tegne overenskomst med kommuner og regioner om rammerne for den tilskudsberettigede fysioterapi, der udføres på private klinikker. I alt 3.939 medlemmer af Danske Fysioterapeuter arbejder i praksissektoren. Heraf er 1.387 lejere og 948 klinikejere, de resterende 1.604 er ansatte, vikarer mv.
Praksissektor i forandring
Professor Jakob Kjellberg og sundhedsøkonom Betina Højgaard fra VIVE står for undersøgelsen. En af analysens hovedkonklusioner er, at sektoren udvikler sig i retning af færre men større klinikker. Den udvikling er med til at sikre stordriftsfordele og ofte en bedre indtjening i private klinikker, forklarer Jakob Kjellberg.
”På mange måder er praksissektoren sund og velfungerende. Meget fungerer rigtig godt, og ydernummersystemet sikrer en vis geografisk spredning. Der sker også en vis grad af professionalisering ved, at klinikkerne bliver større”, siger han.
Analysen viser også, at særligt klinikejere uden ydernumre er optaget af ydernumre, som er det redskab, man fra offentlig side har indført for at sikre kontrol med udgifterne til tilskudsberettiget fysioterapi. Ydernumrene skal samtidig sikre geografisk spredning, så patienter i hele landet har adgang til fysioterapi.
”Det er næsten umuligt at tage konkurrencen op, hvis du ikke er i ydernummersystemet eller formår at specialisere dig. I sig selv er det ikke et problem for samfundet, men det er et problem for den enkelte fysioterapeut”, siger professor Jakob Kjellberg.
Presset konkurrence mellem klinikker
Ydernummersystemet har den bivirkning, at det er svært at få økonomi i en privat praksis, hvis man ikke har et ydernummer og dermed mulighed for at behandle patienter med tilskud fra det offentlige.
”Det er næsten umuligt at tage konkurrencen op, hvis du ikke er i ydernummersystemet eller formår at specialisere dig. I sig selv er det ikke et problem for samfundet, men det er et problem for den enkelte fysioterapeut”, siger professor Jakob Kjellberg.
Han peger på, at ydernumre i dag handles mellem fysioterapeuter og ofte til høje priser. Derfor må nye klinikejere typisk gældsætte sig for at købe et ydernummer og dermed muligheden for at yde fysioterapi med offentligt tilskud.
”Der er nogle elementer i det her system, der gør, at konkurrencen bliver lidt unfair. Nogle fik tildelt deres ydernummer gratis og konkurrerer med andre, der har gældsat sig for at få et ydernummer, og som derfor bliver nødt til at have en stor omsætning. Begge typer klinikker udbyder i samme marked, og den virksomhed, der har sit på det tørre, kan nemmest ekspandere derfra”, siger han.
Vigtig diskussion frem til repræsentantskabsmøde
Danske Fysioterapeuter holder repræsentantskabsmøde til november, og der vil foreningens ønsker til organiseringen i praksissektoren være på dagsordenen. Formand Tina Lambrecht understreger, at alle, der vil deltage i diskussionen, bør orientere sig grundigt i analysen, så diskussionen kan foregå på et oplyst grundlag.
”Vi ved alle, at praksissektoren har undergået store forandringer og en enorm udvikling gennem de senere år. Vi går imod et marked for fysioterapi, hvor klinikkerne kommer på færre hænder, og hvor der handles til høje priser. De og andre udfordringer er velbeskrevne i den netop udarbejdede analyse af VIVE. Vi skal alle være med til at sikre en bæredygtig fremtid for praksissektoren på det private område, og derfor er der behov for, at vi drøfter det her i vores fælleskab og træffer beslutning om, hvordan praksissektoren bedst ser ud i fremtiden”, siger hun.
Vil du vide mere
Hent analyse af praksissektoren
Hent faktaark om ydernummersystemets udvikling
Kort om ”Fysioterapi i Danmark – analyse af praksissektoren”
Analysen er gennemført af VIVE efter ønske fra Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse og bygger på flere elementer: En elektronisk spørgeskemaundersøgelse med svar fra over 850 af Danske Fysioterapeuters medlemmer i praksissektoren, flere gruppeinterview med fysioterapeuter, Danske Fysioterapeuters egen medlemsundersøgelse, interview med ansatte i tre regioner samt desk research.
Danske Fysioterapeuter har bedt VIVE om at udarbejde en samlet beskrivelse af fysioterapipraksissektoren i Danmark. Samtidig har vi ønsket en analyse af udfordringerne i praksissektoren relateret til syv tematikker, medlemmer i en medlemsundersøgelse har udpeget som særligt væsentlige.
Analysen giver et øjebliksbillede af praksissektoren, som den ser ud lige nu:
Antallet af fysioterapeuter tilknyttet praksisoverenskomsten er steget med 55 pct. fra 2007 til 2019.
Der er flere mænd i praksissektoren og især blandt klinikejere i forhold til den samlede kønsfordeling blandt fysioterapeuter.
Gennemsnitsalderen er ca. 41 år for fysioterapeuter i praksissektoren.
Fra 2007 til 2019 er antal ejere under overenskomsten reduceret med lidt over 100, mens antal ansatte er steget med over 1.000.
Der bliver færre men større klinikker. Antallet af klinikker tilknyttet overenskomsten er reduceret med 37 pct. fra 2007 til 2019, mens kapaciteten har været konstant.
Inden for overenskomsten er der 498 klinikker, som til sammen har 1.735 ydernumre med en samlet kapacitet på 1.285.
Fysioterapeuter inden for overenskomsten arbejder også uden for overenskomsten. 83 pct. af klinikejerne med ydernummer leverer både behandling med og uden ydernummer, mens det samme gælder 58 pct. af indlejerne med ydernummer.
I 2018 blev der udbetalt 1,5 mia. kr. i honorarer til de praktiserende fysioterapeuter for levering af ydelser i forbindelse med specialerne almindelig fysioterapi (speciale 51), vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) og ridefysioterapi (speciale 65).
Udgifterne til almindelig fysioterapi (speciale 51) og vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) er i perioden 2008 til 2018 steget fra 1 mia. kr. til 1,4 mia. kr. (2018-priser).
Prisen på et ydernummer er over tid steget.
Udfordringer ved ydernumre
Analysen peger på en række udfordringer, der knytter sig særligt til ydernummersystemet:
Den uklare definition af en kapacitet er en stor udfordring i forhold til at sikre legitimitet af ydernummersystemet som værende et reelt økonomistyringsinstrument.
Patienter har svært ved at forstå ydernummersystemet, og at patienterne opfatter systemet som et kvalitetsstempel.
Ydernummeret i mange tilfælde ikke kun giver adgang til sygesikringsydelser, men også åbner mulighed for aktivitet uden for sygesikringen.
De problemer, der er omkring den nuværende styringen af praksissektoren, må formodes at blive forstærket i fremtiden som følge af en øget fysioterapeut arbejdsstyrke.
Log ind for at skrive kommentar
For at se kommentarer og skrive en kommentar skal du logge ind som medlem nedenfor.
Du kan læse mere om praksisanalysen i Fysioterapeuten nr. 2 2020, der udkommer medio marts.