Revideret notat fra Sundhedsstyrelsen om kritiske funktioner
15. december 2020
Bemærk, at du er landet på en historisk artikel.
Definitionen af kritiske funktioner under de aktuelt skærpede restriktioner i flere kommuner er ikke de samme, som Sundhedsstyrelsens retningslinje fra foråret.
Hele sundhedsvæsenet er defineret som kritisk funktion i hele landet og skal derfor holde åbent.
Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Nyhed fra 2. april 2020
Sundhedsstyrelsen har med sit nye notat lyttet til behovet for stærkere vejledning i fortolkningen af begrebet ”kritisk funktion”.
Formålet med retningslinjerne har stadig til formål frigive ressourcer i sundhedsvæsenet til at varetage COVID-19 relaterede opgaver og mindske smittespredningen.
Sundhedsstyrelsen definerer nu en kritisk funktion som følger:
En kritisk funktion defineres ved i betydelig grad at styrke, opretholde eller hindre forværring af et konkret individs sundhed, funktionsniveau, livskvalitet eller arbejdsevne. Funktionen kan omfatte undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme.
Der er ikke kun tale om funktioner rettet mod sygdom men også mod fx funktionsniveau og -evne. Eksempelvis kan genoptræning være en kritisk funktion, da fravær af genoptræning hos fx en ældre person med et hoftebrud kan betyde, at personen får et uopretteligt funktionsevnetab.
Begrebet kritisk funktion skal ikke ligestilles med ’akut’ eller ’livskritisk’ Der skal altid ske en individuel faglig vurdering af, hvad der er kritisk for den enkelte patient/borger.
I det reviderede notat understreges, at der altid skal ske en konkret individuel faglig vurdering af, hvad der er kritisk for den enkelte patient/borger. Notatet understreger også, at langvarig udsættelse af en ikke-kritisk behandling kan medføre, at den bliver kritisk, og her nævnes specifikt, at det gælder for genoptræning og rehabilitering. Det betyder, at der skal ske en løbende faglig revurdering af kritiske/ikke-kritiske funktioner for de enkelte patienter/borgere.
Endelig understreger notatet, at hvis man ikke kan leve op til de skærpede krav for at mindske smitten f.eks. grundet fysiske rammer, herunder skærpede hygiejneforanstaltninger ift. rengøring, manglende værnemidler eller manglende oplæring i brug af værnemidler, så skal den kritiske funktion ikke finde sted.
Kritiske funktioner i sundhedsvæsenet skal opretholdes
Notatet understreger flere gange de to formål: At frigive ressource til COVID19-opgaver og at mindske smitterisikoen. Det er derfor disse to hensyn, der skal vurderes, når man ser på de kritiske funktioner. I notatet hedder det, at mange funktioner i sundhedsvæsenet er kritiske ift. at styrke, opretholde eller hindre forværring af et konkret individs sundhed, funktionsniveau, livskvalitet eller arbejdsevne. Nedlukning af disse kritiske funktioner skal derfor kun ske ved et tvingende behov for at frigøre kapacitet til varetagelsen af et forøget patientvolumen med COVID-19, eller hvor nedlukning skønnes nødvendig for at reducere smitterisikoen.
Endelig hedder det, at unødig nedlukning af kritiske funktioner kan have stor betydning for både enkelt individers sundhed såvel som folkesundheden.
Det reviderede notat fremhæver ledelsesretten, når der lokalt og konkret skal træffes beslutning om hvorvidt en kritisk funktion skal udsættes.
Sundhedsstyrelsen har samtidig svaret Danske Fysioterapeuter på, hvorvidt fysioterapeuter helt skal afholde sig fra at være i fysisk kontakt med patienterne. Det er ikke tilfældet, for der skal kunne foretages behandling af kritiske funktioner. Det er derfor i lighed med tidligere udmeldinger fra Danske Fysioterapeuter vigtigt at vurdere hver enkelt patient selvstændigt og løbende.
Notatet vedrører såvel sygehusansatte, kommunalt ansatte, praktiserende – med andre ord alle autoriserede sundhedspersoner og derfor også fysioterapeuter.
Den reviderede retningslinje varer til og med juni 2020. Sundhedsstyrelsen vil informere om ophævelse af rammer, når det er relevant.
Svaret fra Sundhedsstyrelsen til Danske Fysioterapeuter:
Kritiske funktioner skal, i hele sundhedsvæsenet, stadig foretages, mens ikke-kritiske funktioner ikke skal varetages under COVID-19 epidemien.
Når der udøves behandling der er vurderet som kritisk skal - på tværs af sundheds- og ældresektor – behandlingen altid varetages under hensyntagen til, at risiko for smittespredning minimeres jf. de anbefalede råd, ikke mindst i forhold til at minimere smittespredning til patienter, der tilhører risikogrupper, hvilket er beskrevet i Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet.
Ud over ovennævnte tiltag som er beskrevet i dette notat, iværksættes hos alle parter, for at reducere smitte blandt alle:
- Information ved bookning af konsultation mv. i forhold til ikke at fremmøde ved symptomer på COVID-19 (feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed og åndenød).
- Informationer på indgangsdør til klinik mv.
- Minimering af risiko for smittespredning i venteværelse mv. ved at lave minimum én meters afstand mellem siddepladser, ved at reducere antallet af bookede og dermed ventende patienter, fjerne aviser, blade, drikkevarer fra fælles kander mv., fokus på hyppig og grundig rengøring, adgang til håndsprit i venteværelse til og opfordring til patienter, borgere mv. til brug af håndsprit.
- Fremme hensigtsmæssig adfærd ved at have plakaten: ‘Ny coronavirus - beskyt dig selv og andre’ på klinikdør/i venteværelse.
- Planlægge færre fremmøde-tider (’book med luft imellem’) så antallet af patienter i venteværelse på samme tid mindskes.
- Sundhedspersoner skal have særlig opmærksomhed på egne symptomer samt blive hjemme ved symptomer på COVID-19 (feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed og åndenød).
- Brugen af telefonkonsultationer, videokonsultationer mv. bør udvides i videst mulige omfang.
- Så vidt muligt skal alle kontakter være visiterede.
Det er vigtigt at understrege, at patienter i særlige risikogrupper vil have behov for sundhedsindsatser i sundhedsvæsenet også̊ under COVID-19, og at de ikke skal udelukkes fra dette pga. deres risikosituation alene. Ved varetagelsen af kritiske sundhedsaktiviteter rettet mod patienter i risikogruppen, skal der være særligt fokus på at holde afstand og vise hensyn. Der skal være særligt fokus på, at patienter i risikogrupper inklusiv deres pårørende informeres om hensigtsmæssig adfærd herunder de fem anbefalede råd for at beskytte sig selv og andre mod smitte med COVID-19.
De behandlende instanser skal overholde relevante nationale retningslinjer for infektionshygiejne, og der skal være skærpet fokus på rengøring og korrekt brug af værnemidler.
Ved særlige procedurer, hvor der er risiko for stænk og/eller sprøjt med dråber og partikler fra næse og mund (fx hos tandlæge eller øre-næse-halslæge), bør der foretages særlige foranstaltninger ift. at undgå smittespredning. Dette omfatter brug af engangs-universal-overtrækskittel (alternativt plastforklæde med lange ærmer) samt kirurgisk maske og øjenbeskyttelse.
Ved øvrige kontakter i forbindelse med varetagelse af kritiske funktioner, hvor der ikke er mistanke om COVID-19, skal den enkelte sundhedsperson ikke tage særlige forholdsregler, men behandle patienten som vanligt og udvise god håndhygiejne.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.