En retningslinje, hvor undtagelserne fremstår som det vigtigste

Sundhedsstyrelsen udgav i 2016 den nationale kliniske retningslinje for hofteartrose – ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloplastik. Som følge af ny evidens på området er retningslinjen nu blevet opdateret og erstatter derfor den tidligere version.

Arbejdsgruppen har valgt at opdatere anbefalinger i de tre fokuserede spørgsmål, der omhandler total hoftealloplastik. Der er ikke foretaget ændringer i de spørgsmål, der handler om ikke-kirurgisk behandling af artrose.

Opdaterede anbefalinger om genoptræning

To af de opdaterede anbefalinger omhandler genoptræning efter total hoftealloplastik. Arbejdsgruppen har gennemgået den nyeste evidens og fundet, at der ikke skal tilbydes rutinemæssigt superviseret genoptræning efter total hoftealloplastik. Ifølge arbejdsgruppen er effekten af superviseret genoptræning ikke bedre end selvtræning efter instruktion.

Arbejdsgruppens vurdering ærgrer Danske Fysioterapeuter, der både i 2016 og i 2021 finder det bekymrende, at retningslinjen ikke skelner mellem patientgrupper. Der kan f.eks. være stor forskel om patienten er en yngre og fysisk aktiv borger eller en ældre, inaktiv borger med osteoporose.  

Af retningslinjen om genoptræning efter total hoftealloplastik fremgår det da også, at det bør overvejes at tilbyde genoptræning under supervision, hvis patienter har særlige behov. Det kan f.eks. være hvis patienter:

• har problemer med at klare dagligdags aktiviteter, eller
• lider af multisygdom eller komorbiditet (dette kan både være somatisk eller psykisk sygdom med betydning for behovet for støtte til genoptræningen), eller
• har nedsat kognitiv funktion, eller
• hvor selvtræning ikke lever op til deres genoptræningsforventninger eller målsætninger

Som fysioterapeut bør det derfor være undtagelserne til retningslinjen, der vægtes og vurderes, når patienter skal tilbydes superviseret genoptræning efter en hofteoperation.

Superviseret genoptræning defineres af arbejdsgruppen som træning mindst 2 gange ugentligt i mindst 6 uger. Genoptræning skal være igangsat senest 3 måneder efter operationen.

Derudover nævner den anden opdaterede retningslinje, at det kan overvejes at tilbyde superviseret styrketræning til de patienter, der bliver tilbudt et superviseret genoptræningsforløb.

Ingen rutinemæssige bevægerestriktioner

Den tredie og sidste opdaterede anbefaling går på, at der ikke skal anvendes rutinemæssige bevægerestriktioner efter total hoftealloplastik hos patienter, der bliver opereret for første gang. Der er dog undtagelser f.eks. hvis der er tale om ældre patienter med komorbiditet eller en ikke optimal placering af protesen.

En retningslinje, der risikerer at bidrage til uligheden i sundhed

Danske Fysioterapeuter har i sine bemærkninger til Sundhedsstyrelsen udtrykt bekymring for den manglende differentiering blandt patientgrupper, der får en ny hofte. Den konkrete bekymring består i, at flere patientgrupper – for hvem superviseret genoptræning kan være en fordel – risikerer at blive tabt på gulvet, når retningslinjen lyder, som den gør.

Denne udvikling vil være uheldig og risikerer at bidrage til den stigende ulighed i sundhed. Derfor påpeger Danske Fysioterapeuter, at netop undtagelserne til retningslinjen vedrørende superviseret genoptræning, bør være et vigtigt opmærksomhedspunkt for fysioterapeuter. En øget opmærksomhed på og støtte til patienter med særlige behov, kan nemlig være et skridt i den rigtige retning, når udfordringerne med en stigende ulighed i sundhed skal imødekommes.

Ønske om større fokus på patientuddannelse

Dansk Selskab for Fysioterapi har i sine bemærkninger efterspurgt et større og mere selvstændigt fokus på patientuddannelse til patienter med hofteartrose. Patientuddannelse er essentiel, når man vil styrke patienter i at håndtere smerteproblematikker, fastholde et højt funktionsniveau samt forsøge at modvirke vævsmæssig regression.

Sundhedsstyrelsen har imidlertid valgt ikke at opdatere retningslinjen vedrørende kombineret patientuddannelse og træning i den nye version af retningslinjen.

Læs høringssvaret fra Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi (pdf)