Fysioterapeut ved Paralympiske Lege 2021: Vi skal forlange meget mere af idrætsfolk med handicap

Når dressurrytter Tobias Thorning Jørgensen skridter ind på PL-stadion i Tokyo den 27. august, er det med Jesper Bo Hedeager som fokuseret og spændt iagttager på sidelinjen. Jesper Bo Hedeager er fysisk træner og fysioterapeut for den danske para-atlet, som er regerende guldvinder i EM i dressur og dermed en af favoritterne i de Paralympiske Lege, som finder sted lige nu og slutter den 5. september.  

”Jeg bliver selvfølgelig nervøs, når han skal på. Følelserne sidder uden på tøjet, men jeg koncentrerer mig om at skjule det, så det ikke påvirker ham,” fortæller fysioterapeuten.  

Bordtennis, badminton og kørestolsrugby

Han er en del af sundhedsstaben med en læge, en kiropraktor, en bandagist og tre fysioterapeuter, som følger de danske atleter før, under og efter legene. Jesper Bo Hedeager står i spidsen for terapeuterne og skal kunne springe til, hvor der er brug for ham, uanset om det er taekwondo-udøver Lisa Gjessing eller bordtennis-favoritten Peter Rosenmeier, der skal have fysioterapeutisk bistand.

”Vi fysioterapeuter hjælper med de skader, der opstår i konkurrencerne, og så gør vi selvfølgelig alt, vi overhovedet kan, for at atleterne er på toppen, når de skal på banen,” forklarer han fra Tokyo.  

Fokus på rytterne

De 24 danske atleter, som repræsenterer Danmark, består af kørestolsrugby-holdet på 11 spillere, taekwondo-udøver Lisa Gjessing og bordtennisspiller Peter Rosenmeier. Hertil kommer 4 atletikudøvere, en badmintonspiller, en cykelrytter og en svømmer. Jesper Bo Hedeager har det sidste år primært taget sig af de 4 dressurryttere.  

Rent praktisk foregår en del af arbejdet via telefon og online, da atleterne er spredt ud over landet, afbrudt af fysiske møder, hvor fysioterapeuten screener atleterne. Jesper Bo Hedeager har også tæt dialog med de pågældendes læger, trænere og fysioterapeuter. I løbet af året mødes de på træningscamps, som i tiden op til stævner bliver hyppigere. Fysioterapeuten skal gøre atleterne konkurrenceklare ved at bygge dem op fysisk.  

Jesper Bo Hedeager er 37 år og indehaver af klinikken ”Din Personlige Fysioterapeut & Sportsklinik” i Odense. Han er fysioterapeut for ParaSportDanmark og har været examineret sportsfysioterapeut i 7 år.

Opfindsomhed er et krav

”Det kræver kreativitet, for man kan ikke bruge de traditionelle tilgange. Jeg er nødt til at opfinde nyt hele tiden. For eksempel er rytter og regerende verdensmester Stinna Tange, født uden ben. Hvordan laver man kredsløbstræning for hende? Vi fandt sammen ud af, at hun kan hoppe i trampolin og få pulsen op på den måde,” forklarer Jesper Bo Hedeager.  

Han havde samme udfordring med Peter Rosenmeier, som flere gange har vundet VM og PL guld i bordtennis. Han er født med en kromosomfejl, hvor han mangler dele af sine ekstremiteter.  

”Så fandt vi på, at han kunne sidde i en speciel opstilling og cykle og dermed træne sin kondi,” fortæller han.  

Arbejdet med at træne eliten blandt para-atleterne er et bijob. Til daglig er Jesper Bo Hedeager indehaver af ”Din Personlige Fysioterapeut & Sportsklinik” i Odense. Han har en eksamen i sportsfysioterapi og trænede elitesportsfolk i rasksport, før han fik sin første opgave med det danske kørestolsrugbyhold i 2014.  

Af med fløjlshandskerne

Og er der én ting, han har erfaret i sine år med para-sporten, så er det dette: Fysioterapeuter er alt for nænsomme overfor atleterne.

”Det er helt normalt, at folk ikke træner op til deres fulde potentiale, og vi fysioterapeuter er ikke gode nok til at presse dem. Vi tænker måske, okay, du har jo et handicap, så jeg ved ikke, om jeg tør mase mere på. Men dét vil jeg gerne stille mig undrende overfor.  

For det viser sig, at sporten gør, at de klarer sig meget bedre i dagligdagen. Så jeg ville ønske, at vi begynder at nytænke den måde, vi træner personer med et handicap på. Vi må godt forlange mere. For der er et kæmpe potentiale,” siger han.  

Elitetræningen styrker funktionaliteten

Som eksempel nævner han dressurrytter Tobias Thorning Jørgensen, som har muskelsvind.

”Hans læger og fysioterapeut vurderede, at han ikke kunne tåle fysisk træning. Han tog to mavebøjninger, og så var han smadret. Jeg mente, at han kunne blive stærkere, men det tog tid at overbevise ham.  

Nu kører han helt almindelig træning, og han er blevet meget stærkere. Det kan han også selv mærke. Før kunne han ikke gå op og ned af trapper, nu går han stort set normalt. Så hans dagligdag er blevet meget bedre, fordi han har trænet sig rigtig godt op til sporten.”  

Hvad er det sværeste og det bedste ved arbejdet?

”Den største udfordring er nok den danske kultur omkring handicappede. Den kan være svær at arbejde med. Handicappet – kan man så noget? Er det ikke bare nogen, vi skal passe på? Det bedste er den livsglæde og energi, sportsudøverne har, som er helt unik.  

Til trods for en masse udfordringer, de kan have på grund af deres handicap, vil de virkelig dyrke sport på højeste niveau. De har en livsglæde, der smitter, så man ikke kan andet end være i godt humør. Fordi de brænder så meget for det. Og så er det selvfølgelig fedt, når det giver en guldmedalje. Men jeg kan også rigtig godt lide, når det, vi gør for dem, gør en forskel i deres liv ved siden af sporten.”