Fysioterapi står stærkere og stærkere i behandling af kritisk syge
Fysioterapeuter gør en forskel for patienterne mange steder i sundhedsvæsenet. Tina Lambrecht benyttede sin åbningstale til at fremhæve tre specialer, hvor fysioterapeuter i dag spiller en anderledes og vigtigere rolle end tidligere: Hjernerystelser, kroniske smerter og lungefysioterapi.
”Det er eksempler, hvor fysioterapien står stærkere og stærkere,” sagde Tina Lambrecht.
I lyset af det seneste års covid-indsats pegede hun først på lungefysioterapien, som har fået en renæssance under pandemien:
”Fra alle sider har fysioterapeuter høstet tværprofessionel anerkendelse og respekt for den respiratoriske behandling af svært syge covidpatienter. Ikke kun i Danmark, men i hele verden. Derfor er der her, på bagkanten af pandemien, grund til endnu engang at fastslå, at fysioterapeuter er uundværlige i den interdisciplinære behandling og rehabilitering af kritisk syge patienter,” sagde hun.
Opfordring til offentlig debat
Formanden fremhævede også fysioterapiens betydning for smertevidenskaben. I 2017 havde 29 procent af den voksne danske befolkning kroniske smertetilstande. Her spiller fysioterapeuter en vigtig rolle, både i kraft af bevægelse som behandlingsmetode, men også på grund af terapeuternes viden om den bio-psyko-sociale tilgang.
”Det placerer fysioterapien og fysioterapeuter centralt, hvis og når vi behandler med afsæt i en bio-psyko-social forståelse af sygdom og sundhed,” sagde hun. Hun roste derpå Morten Høgh for at tage aktivt del i den offentlige samfunds- og sundhedsdebat med emnet.
”Det er vigtigt, at det fysioterapeutiske perspektiv kommer på banen. Der er heldigvis mange, der som Morten løfter røsten på vegne af faget, men lad der lyde en opfordring herfra, at endnu flere griber mikrofonen og hopper ind i linsen.”
Central rolle i behandling af hjernerystelser
Som tredje eksempel nævnte Tina Lambrecht hjernerystelser. De nyeste retningslinjer placerer fysioterapeuter centralt i forhold til at guide patienterne til et tilpasset aktivitetsniveau efter traumet.
”I ”gamle dage” anbefalede man ro og hvile, men sådan lyder anbefalingerne ikke længere. Udredning og behandling af hjernerystelser er et område, hvor fysioterapeuter kan få stor indflydelse i forhold til at guide og instruere fysisk aktivitet," konkluderede hun.
Mere tid til patienterne
Tina Lambrecht tog også et kig ind i fremtiden, hvor der om ikke længe forventes et overordnet sundhedsudspil fra regeringen. Her forventer den siddende formand, at bekæmpelse af ulighed i sundhed vil stå højt på regeringens ønskeseddel.
”Her har vi meget at komme med,” sagde Tina Lambrecht.
”Det er en velkendt udfordring, at mennesker med få sociale ressourcer skal have supervision og opbakning for at få deres potentiale foldet ud i genoptræningen.
Det handler mest af alt om, at fysioterapeuterne skal have den fornødne tid til at hjælpe patienterne på en ordentlig og værdig måde. Så der kan skabes nærvær. Vi ved nemlig, at folk med korte uddannelser oftere rammes af smerter og ubehag i muskler og led, og det er samtidig dem, der benytter sig mindst af fysioterapi.”
Slår et slag for ytringsfriheden
Efter Tina Lambrechts tale var ordet frit, og blandt andre næstformand Brian Erreboe tog ordet. Han kommenterede på et forslag, som tidligere blev fremsat af et medlem, om at gøre afstemningen om basiskontrakten (kontrakt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i Danske Fysioterapeuter) hemmelig. Det vil, ifølge næstformanden, undergrave debatkulturen i foreningen.
”Jeg vil gerne slå et slag for ytringsfriheden. Det, at vi tør stå op for vores meninger. Det kan være svært at stå op mod en arbejdsgiver – men det er blandt andet derfor, vi har en fagforening. Hvis vi i vores egen forening ikke har modet, skal vi være på vagt. Vi skal have en debatkultur, hvor vi kan sige vores mening. Jeg vil rejse flaget for, at vi værner om ytringsfriheden. Ellers mister vi for meget,” sluttede han.
Opråb fra OUH
Også Niels Fryd fra Odense Universitetshospital kommenterede talen. Han brugte lejligheden til at bede foreningens politikere om at være ekstra opmærksomme på forholdene på OUH, hvor den centrale fysioterapi for nylig blev opløst og fysioterapeuterne fordelt ud på ni forskellige afdelinger.
”Vi er nu midt i omlægningen til de ni afdelinger, hvor nogle forsøger at sætte os i bås som SOSU´er eller sygeplejersker, så vi skal være meget skarpe på, hvad der sker nu. Det har været en svær proces, og det kræver meget fra fagforeningen, hvis vi skal vende den situation, vi er i. Vi har mulighed for at påvirke den, men det kræver, at vi gør det i samlet flok.”