Lønregulering i regioner, kommuner og staten pr. 1. april 2021
På alle 3 overenskomstområder er der aftalt generelle lønstigninger pr. 1. april 2021.
Størrelsen af de aftalte reguleringer forskellige på de tre områder – hhv. 0,75 % i regioner, 1,0 % i kommunerne, og 0,8 % i staten.
Lønanvisningssystemerne vil først kunne regulere lønnen med maj måneds lønudbetaling, og du vil i maj få lønnen reguleret med tilbagevirkende kraft til 1. april.
Når lønnen stiger med en procentsats, vil betydningen i kroner og ører være afhængig af størrelsen af din nuværende løn.
Her nogle eksempler på størrelsen af lønstigningerne pr. måned for fuldtidsansatte:
- En kommunal fysioterapeut vil se en lønstigning på mellem ca. 250 og 320 kr.
- En regional fysioterapeut vil se en lønstigning på mellem ca. 190 og 250 kr.
- En kommunal leder vil se en lønstigning på mellem ca. 290 og 450 kr.
- En regional leder vil se en lønstigning på mellem ca. 250 og 340 kr.
På statens område vil der være større forskelle på lønændringerne for den enkelte grundet samtidig overgang til AC-lønskala.
Kontakt os gerne efter udbetaling af maj måneds lønudbetaling, hvis du er i tvivl om ændringen.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.