Nyt professorat: Fokus på de skrøbelige patienter
Mange vil nikke genkendende til navnet Morten Tange Kristensen, som igennem årtier har forsket i hoftebrud, målemetoder og amputationer blandt skrøbelige patientgrupper.
Dette spor vil han fortsætte, når han den 1. maj tiltræder som professor ved Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet.
”Jeg har i mange år haft fokus på skrøbelige patienter – ofte ældre med hoftebrud, der i dag er indlagt i korte forløb, inden de udskrives til genoptræning i hjemkommunen. Der er fortsat høj dødelighed og mange genindlæggelser blandt patienter med hoftebrud, og jeg mener, at der endnu er meget at hente på den front. Derfor vil jeg arbejde for, at den indsats, der ydes på hospitalet, bliver yderligere optimeret. Men jeg vil også gerne være med til at optimere den del, der foregår i kommunerne,” siger Morten Tange Kristensen.
Blå bog
- 1. maj 2021 udnævnt til professor ved Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet.
- Lektor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet, 2020.
- Siden 2019 Co-lead for den internationale fysioterapeutiske interessegruppe i Fragility Fracture Netværket.
- Siden 2015 medlem af styregruppen for Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud.
- Med til at etablere forskningsprogrammet PMR-C, 2013.
- Modtog Dansk Fysioterapeuters særlige forskningspris, 2010.
- Siden 2010 seniorforsker ved Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling og Ortopædkirurgisk Afdeling Hvidovre Hospital.
- Ph.d. ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i Lund, 2010.
- Med til at opstarte specialiseret hoftefrakturafsnit på Hvidovre Hospital, 2002
- Uddannet fysioterapeut 1992.
- Født 1964.
Patienterne kan få det bedre
I Danmark er der grundig registrering af for eksempel dødeligheden og genindlæggelser blandt hoftebrudspatienter, men der mangler viden om, hvor godt de patienter, der overlever et hoftebrud, klarer sig senere i tilværelsen.
”Vi ved fra udenlandske studier af patienter med hoftebrud, at kun halvdelen kommer tilbage til det niveau, de havde før bruddet. Jeg tror, mange ældre får en accept af, at når de brækker hoften, så er det umuligt at komme tilbage til deres oprindelige funktionsniveau. Men studier har vist, at hvis man fortsætter genoptræningen ud over standardtilbuddene, kan de sagtens forbedre sig. Jeg mener faktisk, at ældre borgere burde få tilbudt et livslangt rehabiliteringsforløb, hvis de for eksempel brækker hoften, da de blandt andet er i risikozonen for at falde igen og måske få et nyt hoftebrud,” siger han.
Halverede dødeligheden
Ud over fokusset på hoftebrudspatienter, vil han også gerne fortsætte arbejdet med at optimere behandlingen for benamputerede patienter. På Hvidovre var han involveret i et tværfagligt behandlingsforløb, hvor dødeligheden, der i udgangspunktet lå over 30 procent inden for de første 30 dage efter amputationen, blev halveret.
Desuden har Morten Tange Kristensen bidraget til forskning i ældre medicinske/geriatriske patienter, patienter med kroniske lungeproblemer og patienter med akillessene ruptur.
Der er også blevet tid til forskningsprojekter i optimering af patienternes mobilitetsniveau i akutte forløb inden for mavetarmkirurgi. Flere af disse områder vil også have hans bevågenhed i den nye stilling.
Atypisk karrierevej
Havde man for 20 år siden spurgt Morten Tange Kristensen, hvad han forventede at arbejde med i dag, ville ordet forskning næppe indgå i svaret. At han overhovedet kom til at beskæftige sig med forskning, er lidt af en tilfældighed.
”I 2002 blev jeg ansat i en projektstilling på Hvidovre Hospital i et specialafsnit for ældre med hoftebrud, hvor man skulle implementere et multidisciplinært optimeret behandlingsforløb. Jeg var den eneste fysioterapeut og samarbejdede med læger og sygeplejersker, og tidligt opstod der et ønske om, at projektet også skulle omfatte fysioterapeutisk forskning,” forklarer Morten Tange Kristensen.
Forskning anvendes i udlandet
Selv om han ingen forudsætninger havde for at forske, påtog han sig opgaven og fik hjælp af gode kolleger og mentorer til at komme i gang med forskningsmétieren.
I 2010 forsvarede han sin ph.d. om validering af funktionstest og prædiktion af det tidlige outcome efter hoftebrud, og blev efterfølgende ansat som seniorforsker ved Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling og Ortopædkirurgisk Afdeling på Hvidovre Hospital.
I dag er især resultaterne af hans forskning i hoftebrud og målemetoder kendt og anvendt bredt blandt fysioterapeuter i Danmark og i udlandet.
Ønsker tættere samarbejde mellem klinisk fysioterapi og forskning
Inden det blev forskningen, der udstak hans karrierevej, havde han i ti år arbejdet som klinisk fysioterapeut og blandt andet varetaget funktionen som afdelingsterapeut på Hvidovre Hospital.
”Meget af min forskning er udsprunget af kliniske problemstillinger, og det ligger mig meget på sinde at skabe et tæt samarbejde mellem den kliniske fysioterapi og forskningen i mit kommende professorat. Jeg vil gerne involvere klinikerne i Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital så deres daglige arbejde bidrager til forskning, og det ligger godt i tråd med den tilgang, jeg har haft i min tid på Hvidovre Hospital,” siger han.
Skifter arbejdsadresse efter 27 år
Samlet set har Morten Tange Kristensen været ansat ved Hvidovre Hospital i over 27 år. Derfor var det en stor beslutning for ham at skifte arbejdsadresse med virkning fra 1. maj.
”Jeg har været rigtig glad for min tid på Hvidovre og havde mange overvejelser om det var den rigtige beslutning at forlade stedet. Men ansættelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital giver nye udfordringer og mulighed for at afprøve nye samarbejdsrelationer, samtidig med at jeg bygger videre på de erfaringer, jeg allerede har gjort mig. Det glæder jeg mig til. Og væsentligt nok, så åbner skiftet jo op for yderligere samarbejde på tværs af hospitalerne,” siger han.