Tobias Imfeld valgt til observatør for de studerende i hovedbestyrelsen
Søndag den 7. november sluttede afstemningen om, hvem der skal repræsentere de knap 3.000 fysioterapeutstuderende i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse i de næste to år.
Valget faldt på Tobias Imfeld fra Professionshøjskolen Absalon med 51 pct. af de afgivne stemmer, mens den anden kandidat til posten, Mathias Frederiksen fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense, fik 36 pct. af stemmerne. 12 pct. af stemmerne var blanke. I alt 212 studerende deltog i afstemningen, hvilket svarer til en stemmeprocent på otte.
Som de studerendes observatør i hovedbestyrelsen vil Tobias Imfeld ifølge sit valgprogram blandt andet arbejde for, ”at de studerende skal have kendskab til fagforeningen, og hvad den kan gøre for de studerende, samt hvordan de studerende kan fremme fagforeningen ved at være højlydte omkring de ønsker og oplevelser, der er på uddannelsesstederne.”
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.