Ny professor: Vi skal styrke behandlingen af overset patientgruppe

”Jeg håber, at professoratet vil åbne døre. Så vi får mulighed for at lave endnu mere forskning i den behandling, vi tilbyder patientgruppen. Det er i høj grad nødvendigt.”

Sådan siger Henrik Bjarke Vægter, som tiltrådte et professorat i fysioterapi og smertebehandling på Anæstesiologisk Intensiv Afdeling på Odense Universitetshospital og Klinisk Institut, SDU den 1. april.

Patientgruppen, han taler om, er patienter med komplekse kroniske smerter, som udgør en lille, men ifølge professoren overset gruppe, som får tilbudt vidt forskellige behandlingsforløb. Patienterne adskiller sig fra patienter med kroniske smerter ved at have flere problemstillinger – både sociale og psykologiske - udover den langvarige smertetilstand.

”Det er en patientgruppe, som ofte er lidt underprioriteret i forskningen. De får ikke så meget opmærksomhed. De får tilbudt mange forskellige forløb på tværs af landet, for der er ikke udtalt konsensus om, hvad der virker. Derfor er der i høj grad behov for mere monitorering og evaluering af effekten af de behandlinger, der tilbydes,” siger han.

Han vil derfor i sit professorat fokusere på at indsamle data om den tværfaglige behandling og undersøge hvilke behandlinger, der har mest effekt.

”I Danmark er vi jo kendte for vores registerforskning. Men indenfor smerteområdet er vi ikke stærke på dataindsamling og registre. Derfor mangler vi stadig mange svar,” siger Henrik Bjarke Vægter.

Patienter profiterer sjældent af forløbene

I dag foregår behandlingen af patientgruppen på et af de 15 offentlige eller private tværfaglige smertecentre, som ligger rundt omkring i landet. Forløbene er forskellige og kan bestå af alt fra udredning og smertediagnostik, udtrapning og justering af smertestillende medicin til patientuddannelse. Derudover får nogle tilbudt psykologisk behandling, mindfulness og ACT, andre får tilbudt funktionsrettet fysioterapi, f.eks. rådgivning om bevægestrategier og undgåelsesadfærd. Mange får tilbudt sociale interventioner og indsatser rettet mod arbejdsmarkedet. Der er ofte lang ventetid.

”Problemet er, at vi ikke ved, om den ene tilgang er bedre end den anden,” siger han og fortsætter:

”Men vi ved, at en større andel af patienterne ikke oplever væsentligt bedring af forløbene. Så vi håber, at vi får viden om, hvilken behandling patienterne får gavn af, så vi kan sikre, at de får tilbud, der er evidens for.”

Patienter har sociale og psykologiske problemstillinger

Patienterne har ofte væsentlige begrænsninger i funktionsniveau og arbejdsevne. De kan være ramt af depression, angst og søvnproblemer, og mange er ude af eller på kanten af arbejdsmarkedet.

”De har søgt en række behandlinger i primær og sekundær sektor uden positivt outcome. De har ofte været i kontakt med flere sygehusafdelinger, har et højere forbrug af sundhedsydelser og har fået smertestillende medicin i længere tid. Smerterne er ofte udbredte til flere områder af kroppen og den tilstand, det minder mest om, er fibromyalgi,” forklarer Henrik Bjarke Vægter.

Smertehåndtering kan have effekt

Hos patienter med fibromyalgi ser man nogen effekt af smerteuddannelse, patientundervisning og psykologiske tilbud samt aktivitetstilpasning. Det samme gælder for patienterne med komplekse, kroniske smerter; fysisk aktivitet er godt, for mange bliver inaktive, fortæller han.

”Det meste af evidensen peger på mere håndtering og mindre invasiv behandling. Det handler om at lære strategier og tilgange, så patienterne lærer at leve med, fremfor at fixe, smerterne. Derfor er den overvejende del af behandlingsstrategien at hjælpe folk til en bedre forståelse af deres tilstand. At give dem redskaber og strategier, så de kan lære at håndtere og leve med det i hverdagen og opnå de ting, der har værdi, på trods af de smerter, de har med sig til daglig.”

Aktuelt står han i spidsen for et randomiseret, kontrolleret forsøg i Smertecenteret i Odense, hvor forskere sammenligner effekten af den typiske, tværfaglige behandling med en kortere og hurtigere behandling, som består af en fysioterapeutisk og psykologisk intervention. Formålet er at undersøge, om den kortere behandling vil være lige så effektiv som de sædvanlige langvarige indsatser.

”Jeg håber, at jeg kan være med til at sikre, at så mange patienter som muligt vil få forløb, der reelt er evidens for. Der vil være behov for at evaluere og udvikle nye tiltag til patientgruppen. Der findes ikke en helbredende behandling til patientgruppen. Men der er stadigvæk et potentiale for at udvikle nye tiltag, som er bedre og lettere tilgængelige.” 

Se liste over professorer med fysioterapeutisk baggrund