Så er repræsentantskabsmødet skudt i gang

Danske Fysioterapeuters repræsentantskabsmøde 2022 er i fuld gang. De 65 deltagere skal debattere arbejdsmarkedsmodellen, foreningens struktur og meget mere.
Det er et nyt repræsentantskab, som er samlet i Nyborg til tre dages repræsentantskabsmøde. De 65 repræsentanter blev valgt i juli 2022 og sidder frem til 2024. Foto: Carsten Bundgaard.

65 repræsentanter fra hele Danmark er netop gået om bord i Danske fysioterapeuters repræsentantskabsmøde, som foregår i Nyborg.

Her vil de frem til lørdag aften diskutere 44 forslag, der handler om alt fra foreningens interne arbejdsmarkedsmodel og basiskontrakt til ændring af kontingent for dimittender.

Se de 44 forslag

Derudover vil formand Jeanette Præstegaard uddele Danske Fysioterapeuters Pris til et medlem, der har gjort sig særligt bemærket. Lørdagens program afsluttes med valg til hovedbestyrelsen.

Følg med her på siden, hvor vi løbende bringer nyheder fra begivenheden.

Se repræsentantskabsmødet live

Medlemmer af Danske Fysioterapeuter kan følge med i repræsentantskabsmødet live via streaming fra torsdag den 27. oktober kl. 10.00 til lørdag den 29. oktober ca. kl. 17.00.

Læs mere om repræsentantskabsmødet