Foreningen har fået ny næstformand
Hovedbestyrelsesmedlem Anders Breinholt er ny næstformand for Danske Fysioterapeuter. På torsdagens hovedbestyrelsesmøde skulle der vælges en ny næstformand efter Brian Errebo-Jensen, og efter kampvalg mod Bo Egebjerg er Anders Breinholt valgt.
”Jeg er meget glad for at være ny næstformand og ser frem til at arbejde for medlemmernes sag i en ny og spændende rolle,” siger Anders Breinholt, der fortsat bevarer sin rolle og stilling på Herlev-Gentofte Hospital.
Anders Breinholt har været tillidsrepræsentant på Herlev-Gentofte Hospital, Herlev-matriklen i ca. 15 år og er medlem er af hospitalets øverste MED-udvalg, hvor han ligeledes er næstformand.
”Jeg ser frem til at kunne bidrage med mine erfaringer fra godt 15 år som fagpolitisk aktiv, samtidig med at kunne trække tråde fra min dagligdag tæt på patienterne,” siger Anders Breinholt, der har siddet i hovedbestyrelsen siden 2021 og desuden er medlem af TR-Rådet.
Anders Breinholt har tidligere været valgt ind i SALS, ligesom han er medlem af regionsbestyrelsen i Region Hovedstaden.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.