Forhandlinger om basiskontrakter er skudt i gang

Sektionen for arbejdsgivere og sektionen for ansatte, lejere og selvstændige har den 5. januar udvekslet krav til den kommende genforhandling af de gældende basiskontrakter inden for praksisområdet.
Tine Hasselbrinck Madsen, formand for sektionen for ansatte, lejere og selvstændige uden arbejdsgiveransvar og Morten Bred Graversen, formand for sektionen for arbejdsgivere med lejere og/eller ansatte. Foto: Privat.

Begge sektioner har forud for forhandlingerne indhentet input fra deres medlemmer.

De to formænd, Tine Hasselbrinck Madsen, sektionen for ansatte, lejere og selvstændige uden arbejdsgiveransvar og Morten Bred Graversen, sektionen for arbejdsgivere med lejere og/eller ansatte mødtes den 5. januar 2023 for at udveksle krav med hinanden.

Opstart på forhandlingsforløb

Kravsudvekslingen markerer opstarten på et forhandlingsforløb, hvor sektionerne skal genforhandle de gældende basiskontrakter for fastlønnede og provisionslønnede.

Første forhandlingsmøde finder sted mandag den 16. januar 2023.

Begge formænd ser frem til forhandlingerne.

Læs mere om sektionerne

Læs om sektionen for ansatte, lejere og selvstændige uden arbejdsgiveransvar 

Læs om sektionen for arbejdsgivere med lejere og/eller ansatte