Åben debat om situationen – og enighed om at se fremad
Danske Fysioterapeuters formand, Jeanette Præstegaard, adresserede i sin mundtlige beretning på repræsentantskabets første dag den seneste tids uro i foreningens sekretariat.
Formanden fortalte, at det påvirker arbejdsmiljøet blandt medarbejderne, at foreningens sekretariat står uden administrativ ledelse, efter at flertallet af ledelsen i begyndelsen af oktober blev sygemeldt og nu er fratrådt efter aftale.
Hun forklarede, at hovedbestyrelsen har iværksat en arbejdsmiljøundersøgelse, der ser på alle lag i organisationen – også det politiske:
”Vi politisk valgte bærer et stort ansvar for, at medarbejderne ikke bliver klemt imellem interesser. Det skader vores evne til at arbejde for medlemmernes interesser; det går ud over trivslen for medarbejderne i Danske Fysioterapeuter, og det skader vores evne til at fremstå som et stærkt fællesskab udadtil”, sagde formanden.
Hun sendte derefter en opfordring til repræsentantskabet:
”Lad os lægge forskellighederne bag os og gøre os virkelig umage for at finde fælles fodslag om mål og politiske prioriteringer, som tjener fællesskabet fremfor særinteresser. Vi skal træffe beslutninger, som er klare og realiserbare, så hovedbestyrelsen og jeg har klare rammer for de kommende års politiske arbejde, som sekretariatets dygtige medarbejdere kan arbejde indenfor.”
Fire vigtige pejlemærker
Herefter gik formanden over til at tale om hovedbestyrelsens strategiske arbejde for de kommende år, som bygger på fire pejlemærker.
Det første pejlemærke har fokus på medlemmerne. Danske Fysioterapeuter oplever – ligesom resten af fagbevægelsen – faldende medlemstal:
”For at forblive en relevant forening er det afgørende, at vi fokuserer på medlemsrekruttering og medlemmers lyst til at forblive i foreningen”, sagde Jeanette Præstegaard.
Hun pegede desuden på, at hovedbestyrelsen de kommende år vil sætte fokus på administrative fællesskaber. En række fagforeninger arbejder i disse år på at samarbejde på tværs af foreningerne for at bruge ressourcerne bedst muligt.
Det andet pejlemærke sætter fokus på løn og vilkår:
”Vi skal stige i lønhierarkiet uanset, i hvilken sektor eller hvor vi arbejder. Det har vi fortjent.”
Under det tredje pejlemærke om fysioterapeutisk identitet og faglig udvikling lagde formanden vægt på, at hovedbestyrelsen vil styrke samarbejdet med DSF for sammen med foreningens faglige selskaber og forskningsmiljøer at udvikle morgendagens praksis.
Som det fjerde pejlemærke om foreningens politiske mærkesager pegede formanden på, at de politiske vinde i Danmark blæser i fysioterapeuternes retning, og at energien bør samle sig om at gribe mulighederne:
”Hvis vi samler vores energi om dette, vælger at samarbejde om fremtidens potentialer, så kan faget og fysioterapeuter for alvor få luft under vingerne.”
Debatten: ”Hvad kan jeg gøre?”
I den efterfølgende debat om formandens beretning høstede hovedbestyrelsen og formanden ros for at sætte ord på den aktuelle situation.
Simone Andersen spurgte:
Hvad kan jeg gøre, og har jeg et medansvar? Jeg har et ønske om at vide, hvad kan vi konkret gøre for at bidrage til løsninger?
I relation til situationen, sagde Ruben Fjord Bredsholt:
”Det gør ondt, når folk bliver syge af at gå på arbejde. Det kan vi ikke tillade som fagforening. Vi har brug for en genopretningsplan, så vi kan se samarbejdspartnere i øjnene og de skal kunne regne med os.”
Lau Rosborg pegede på, hvad det er for et ansvar, man som politisk valgt i Danske Fysioterapeuter har overfor hinanden og dem, man samarbejder med:
”Vi skal sikre, at vi alle kan føle psykologisk tryghed i samtalen de kommende dage”, sagde han.
Peter Johansen fra hovedbestyrelsen sagde:
”Det politiske miljø i hovedbestyrelsen kan være udfordret. Vi skal virkelig have fokus på at tale ordentligt med hinanden.”
Er løsningen splittelse eller samling?
Mathias Holmquist gav udtryk for, at de aktuelle problemer vidner om, at der er for mange interesser i foreningen:
”Rigtig mange interesser, foreningen skal varetage. Jeg mener ikke vi kan tage os godt af de offentlige, samtidig med at vi skal tage os godt af arbejdsgivere. Mulighederne er mange, og jeg synes, der skal ske noget.”
Lise Stengaard var nået frem til den modsatte konklusion og sagde:
”Det der gør os stærke og som adskiller os fra mange andre fagforeninger er, at vi har en fælles faglig identitet, og den skal vi værne om.”
Agnes Holst sagde, at rigtig mange vil mange af de samme ting, som handler om udvikling af faget. Hun pointerede desuden:
”Hvis vi skal stemme om, hvorvidt vi skal være sammen eller splittes, så skal det naturligvis ske ved urafstemning. Det skal denne lille forsamling ikke bestemme.”
Se potentialet og styrk fællesskabet
Bente Andersen kvitterede for hovedbestyrelsens strategiske pejlemærker:
”Når jeg ser overskrifterne på pejlemærker, vil jeg gerne kvittere for, at formanden og hovedbestyrelsen sætter rammerne for et godt Repræsentantskabsmøde.”
Morten Graversen kvitterede for de muligheder for fysioterapeuter, som formanden talte om i beretningen:
”Vi skal se på det potentiale vi har, og vi kan sagtens være flere.”
Louise Beck var med på at få flere medlemmer. Hun ønsker særligt flere lejere og ansatte:
”Splittelse i foreningen er opstået af at nogle har stor økonomisk vinding af at andre bliver klemt på deres løn og arbejdsvilkår. Lejere og ansatte fylder for lidt, og jeg håber at vi kan hjælpes ad med at rekruttere flere til foreningen. Vi skal skabe balance i praksis.”
Kathrine Fuglsang opfordrede hovedbestyrelsen til at arbejde meget mere fokuseret med uddannelse af tillidsrepræsentanter:
”Vi har brug for koordinering af uddannelsen af TR. Det føler vi ikke, vi har nu.”
Charlotte Larsen slog fast, at der er brug for, at Danske Fysioterapeuter kommer styrket ud af en svær periode:
”Der er store planer, såsom Sundhedsstrukturkommissionen og ældrereformen, som vi har forsøgt at gøre os gældende indenfor. Det skal vi stå klar til, når det bliver mere konkret. Vi har brug for alle kræfter i foreningen – både private og offentlige. Og vi skal være klar til at give medlemmerne god sparring til, hvad de skal gøre på arbejdspladserne, når forandringerne bliver rullet ud.”
Formanden kvitterede for alle kommentarerne og gode spørgsmål og rundede debatten af:
”Jeg synes, vi er på vej ind i en debat i en god tone. Jeg er glad for at høre bred enighed om, at vi skal se fremad. Og tro mig, hovedbestyrelsen vil kigge ind i at tale politik og hvor vi skal hen, så vi kan rammesætte fysioterapeuternes potentiale. Tiden er her for os, og vi skal tage den, og vi kommer til at vinde.”
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.