Danske Fysioterapeuter fortsætter som forening for både ansatte, indlejere og arbejdsgivere
”Danske Fysioterapeuter skal fremover kun være en fagforening for ansatte og selvstændige uden arbejdsgiveransvar.” Sådan lød forslaget fra syv deltagere på repræsentantskabsmødet 2024 i weekenden.
Baggrunden for forslaget var diskussionen om, hvordan foreningen bedst sikrer ordentlige løn og arbejdsvilkår for de ansatte i privat praksis. Diskussionen fik for syv år siden foreningen til at etablere den interne arbejdsmarkedsmodel. Men forslagsstillerne mener ikke, at modellen har løst udfordringerne.
”Vi skal snakke om hvilken forening, vi vil være fremadrettet. Kan vi sikre de ansattes løn og vilkår? På syv år har man præsteret, at lønnen er dumpet 100.000 kroner under de offentlige ansattes. Det handler om arbejdsvilkår. Hvornår er nok nok? Jeg har sagt det i alle årene, at det fungerer ikke,” sagde Mathias Holmquist, partner i Århus Rygklinik, som var en af forslagsstillerne.
Der har ikke kunnet fremskaffes dokumentation for tallet. Men af basiskontrakten fremgår det, at minimumslønnen for en fastansat fysioterapeut i privat praksis er 29.200,08 kroner per måned plus 15 procent pension. For ansatte med to års anciennitet er minimumslønnen 30.173,52 kroner per måned plus 15 procent pension.
Mathias Holmquist (th). Foto: Carsten Bundgaard.
Kritik af manglende tillidsmandssystem
Mathias Holmquist kritiserede også, at det endnu ikke er lykkedes foreningen at skabe et tillidsmandssystem i den interne arbejdsmarkedsmodel.
”Tillidsmandsstrukturen er vigtig. Det er kernen i en fagforening at sikre løn og arbejdsvilkår.”
De to sektioner indenfor arbejdsmarkedsmodellen, Sektionen for arbejdsgivere med lejere og ansatte, og sektionen for ansatte, lejere og selvstændige uden arbejdsgiveransvar (SALS), har siden 2022 arbejdet på at etablere et tillidsmandssystem med såkaldte kontaktpersoner.
Det er ikke lykkedes endnu, da det er komplekst, sagde Morten Graversen, klinikejer og formand for arbejdsgiverne.
”Vi har kæmpet med at få en tillidsmandsstruktur ind. Sagen er den, at vi både har indlejere og ansatte. Hvordan gør vi det? Kan vi nå hinanden?”
Selvom der fortsat er vanskeligheder, mener han ikke, at modellen har udspillet sin rolle. Arbejdsgiverne skal fortsat være en del af foreningen sammen med ansatte og indlejere.
”Selvfølgelig skal vi være en del af det her. Basiskontrakten skal ses som et gulv til den nyuddannede. Mange har langt højere lønninger. Men der er få steder, der underbetaler. Vi er også ved at kigge på kompetenceløn. Vi gør en ret god indsats, og selvfølgelig skal vi blive i foreningen.”
Til det sagde formand for Danske Fysioterapeuter, Jeanette Præstegaard:
”Ja, de interne forhandlinger har lagt gulv i kælderen. Nu henstår det at lægge gulv på alle etager. Det at forhandle individuelle lønforbedringer er godt, men en fagforening forhandler kollektive aftaler.”
Jeanette Præstegaard. Foto: Carsten Bundgaard.
Næ tak, det har vi ikke lyst til
Heller ikke formanden for SALS og indlejer hos Varde Fysioterapi, Tine Hasselbrinck Madsen, kunne støtte forslaget. Hun var bekymret for, at det vil blive op ad bakke at forhandle overenskomster med arbejdsgiverne, hvis de er organiseret i deres egen forening.
”Det er jo ikke lovbestemt, at man skal have en overenskomst. Hvis vi går ud på en klinik og beder om det, kan de bare sige, næ tak, det har vi ikke lyst til.”
Christina Vestergaard er selv ansat i privat praksis. På repræsentantskabsmødet fortalte hun, at hun meldte sig ud af Danske Fysioterapeuter i 2017, fordi hun var utilfreds med sin løn. Hun meldte sig ind fem år senere og har siden deltaget i arbejdet i SALS med at få den interne model til at fungere.
”Jeg er ked af skræmmekampagnerne. Vi har fået en psykologisk tryghed med aftalen, fordi der blev lagt en linje, hvor der før var ragnarok. Hvis I trækker basiskontrakten væk, trækker I også gulvtæppet væk under os, der er ude i det private. Så lad os få lov at arbejde videre i stedet for at diskutere, om det skal fortsætte.”
Gitte Frydenlund, ph.d.-studerende, kunne heller ikke tilslutte sig ideen om at smide arbejdsgiverne på porten.
” Jeg tror ikke på, at hvis vi smider ejerne ud, så får alle de ansatte bedre løn. Det handler også om, hvor mange vi er om buddet til en stilling. Når vi er rigtig mange, kan arbejdsgiveren dumpe lønnen. Og omvendt. Så der er altså også helt andre mekanismer, der spiller ind.”
Vigtigt at finde en fælles vej
Mark Ebbesen, klinikejer og formand for Erhvervsnetværket for frie fysioterapeuter, var en af forslagsstillerne og holdt dog fast i, at arbejdsmarkedsmodellen ikke fungerer.
”Tallene gør dybt indtryk. Løn og arbejdsvilkår kan man ikke være fælles om. Det er ikke den rigtige vej at gå, for modellen har spillet fallit,” sagde han.
Sluttelig rundede Jeanette Præstegaard, formand for foreningen, emnet af.
”Et flertal i hovedbestyrelsen er imod forslaget. Hovedbestyrelsen deler samlet set jeres målsætning om at have fokus på ordentlige løn og ansættelsesvilkår – derfor blev SALS oprettet i sin tid. Men bliver dette forslag vedtaget, kræver det omskrivning af vedtægter. Vi vil blive en forening uden arbejdsgivere. Det vil medføre, at alle medlemmer med arbejdsgiveransvar skal ekskluderes,” sagde hun og fortsatte:
”Vi ser dem som en ressource ind i foreningen ligesom alle andre medlemmer. Samtidig kan man ikke sikre, at alle er villige til at indgå i overenskomstforhandlinger, samt at Danske Fysioterapeuter vil have forhandlingsretten. Det vil få betydning for både ansatte og lejere, der arbejder i privat praksis. Forslaget vil få store negative økonomiske konsekvenser for foreningen. Derfor anbefaler flertallet i hovedbestyrelsen, at forslaget ikke vedtages.”
Jeanette Præstegaard understregede, at hovedbestyrelsen har sympati og forståelse for intentionen bag forslaget, som er at sikre løn og arbejdsvilkår for de privatansatte.
”Jeg støtter intentionen, men kan ikke støtte det, som det er nu. Men jeg kan godt se et fælles tredje og en anden vej. Behovet for at genbesøge modellen er til stede. Jeg tror, vi kan finde klogere og modigere løsninger.”