Få styr på din arbejdstid mellem jul og nytår

Når du er ansat i en kommune eller region, har helligdage på hverdage betydning for dit arbejde i perioden mellem jul og nytår.
Foto: iStock

Mange er allerede begyndt at kigge fremad i kalenderen for at få et godt overblik over årets sidste dage.

Men hvordan er det nu reglerne er for din arbejdstid i dagene omkring jul og nytår?

Svaret på det spørgsmål afhænger både af dine konkrete ansættelsesforhold og af, hvor mange såkaldte "søgnehelligdage" der er i år.

En søgnehelligdag er en helligdag, der falder på andre dage end en søndag.

Når du er omfattet af den kommunale eller regionale arbejdstidsaftale

Juleaftensdag (tirsdag den 24. december) er en særlig fridag, som i praksis behandles som en søgnehelligdag. Første juledag (onsdag den 25. december), anden juledag (torsdag den 26. december) og nytårsdag (onsdag den 1. januar) er alle søgnehelligdage i år. I udgangspunktet har du fri på disse søgnehelligdage.

Skal du arbejde en eller flere af dagene, får du en eller flere fridage på et andet tidspunkt i den periode, der rækker hen over jule- og nytårsperioden. Du får søgnehelligdagstillæg for de præsterede timer. Tillægget er på begge områder 50 procent.

Nytårsaftensdag (tirsdag den 31. december) er en særlig fridag fra klokken 12-24, hvor du som ansat i videst muligt omfang skal have fri. Der ydes ikke erstatningsfrihed, hvis du i forvejen har fri. Hvis du skal arbejde den 31. december, får du søndagstillæg på sædvanlig vis.

Er du ansat i Københavns Kommune er nytårsaftensdag en almindelig arbejdsdag.

Når du er kommunalt ansat og selv tilrettelægger egen arbejdstid

Som såkaldt selvtilrettelæggende har du altid fri på søgnehelligdage. Der gives ikke erstatningsfrihed, hvis du i forvejen har fri på dagen.

Læs mere om arbejdstid for kommunalt ansatte

Læs mere om arbejdstid for regionalt ansatte