Må din arbejdsgiver vælge dine ferieuger til sommer?
Er der lang tid til sommer?
Faktisk ikke.
Sådan lyder svaret i hvert fald, hvis du spørger Danske Fysioterapeuters forhandlingschefer, Tanja Victoria Nøddelund og Annemarie Krogh.
For selvom du måske har andre ferier i tankerne i øjeblikket, er det en god idé at rette din opmærksomhed mod sommeren allerede nu.
Din sommerferie er nemlig helt særlig ifølge ferieloven.
"I loven kaldes din sommerferie for 'hovedferie'. Og til hovedferien knytter sig helt specielle rettigheder, som du bør kende til," siger Tanja Victoria Nøddelund.
Du har ret til din hovedferie
Du har ret til at holde tre ugers sammenhængende sommerferie i hovedferieperioden, som løber fra den 1. maj til den 30. september.
"Hvis du har børn, der går i skole, skal din arbejdsgiver så vidt muligt imødekomme dit ønske om at holde ferie i skolernes ferieperiode. Det kan være rart at vide, når du kommer med dine ferieønsker," siger Annemarie Krogh.
De fleste steder aftales ferie mellem arbejdsgiver og medarbejder, og der kan være interne aftaler om en frist for indgivelse af ferieønsker.
Men i de særlige tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed, kan arbejdsgiver varsle hovedferien med minimum tre måneders varsel.
Vil din arbejdsgiver have, at du skal holde din hovedferie fra den 10. juni, skal du altså have det at vide allersenest den 9. marts.
"Så det er altså ved at være sidste udkald, hvis din arbejdsgiver vil bestemme, hvilke uger du skal holde din sommerferie," siger Annemarie Krogh.
Er du og din arbejdsgiver allerede nået til enighed om din sommerferie, skal der en helt ekstraordinær og uforudsigelig situation til, før din arbejdsgiver må rykke dine ferieuger. Også selvom der er over tre måneder til, at den skal afholdes.
Optjent ferie kan bruges med det samme
Når du afvikler og optjener ferie, gælder reglerne om såkaldt "samtidighedsferie".
Det betyder, at du optjener ferie med 2,08 dage pr. måned, og at du allerede den efterfølgende måned har adgang til at afholde den optjente ferie.
Du optjener fem ugers ordinær ferie om året.
Husk at melde sygdom til din arbejdsgiver
Er du fratrådt til ferie, men bliver du syg inden arbejdstidens begyndelse på første feriedag, kan du aflyse (suspendere) ferien og så afholde den på et senere tidspunkt.
Hvis du er sygemeldt inden dagen for fratrædelse til ferie og fortsat er syg ved feriens begyndelse, er du også berettiget til at få ferien suspenderet.
"Du kan herefter aftale, at ferien afholdes på et senere tidspunkt. Det er vigtigt, at du i begge tilfælde husker at kontakte din arbejdsgiver om sygemeldingen, inden din ferie begynder," siger Tanja Victoria Nøddelund.
Søg erstatningsferie ved sygdom
Bliver du syg under ferieafholdelse, har du mulighed for at få erstatningsferie. Retten til erstatningsferie gælder først, når du har været syg i mere end fem feriedage ud af 25 optjente.
Du får altså ikke erstatningsferie for de første fem sygedage. Dette kaldes karensperioden.
"Det er vigtigt, at du melder dig syg overfor din arbejdsgiver, så snart du bliver syg under din ferie, og du skal huske at sikre dig dokumentation i form af en lægeerklæring. Den dokumentation skal du selv betale for," siger Tanja Victoria Nøddelund.
Sygdom i flere forskellige ferieperioder tælles sammen.
Lad os tage et tænkt eksempel, foreslår Tanja Victoria Nøddelund:
"Du har været syg fire dage i din tre uger lange sommerferie, og så bliver du syg igen i din juleferie. Så har du ret til erstatningsferie fra anden sygedag i juleferien."