Vilkår for betaling af medlemskab
Priser
Alle priser er angivet i DKK og er inklusiv 25 % moms på de medlemskaber, der er pålagt moms (faglige selskaber).
Betaling med betalingskort
Indmeldelse
Når du melder dig ind i Danske Fysioterapeuter, kan du tilmelde betalingskort (Visakort og MasterCard) til automatisk betaling af dit kontingent. Du vil ved indmeldelse blive opkrævet kontingent for de resterende dage af indeværende kvartal. Ved indmeldelse hvor der er mindre end 3 uger tilbage af kvartalet, vil du desuden bliver opkrævet kontingent for det næste kvartal med det samme. Beløbet bliver trukket på dit kort inden for en uge efter din indmeldelse.
Kontingent til Danske Fysioterapeuter trækkes herefter fast én gang i kvartalet (ca. 14 dage før kvartalsskiftet), med mindre en ændring af medlemskab medfører ændring af kontingentsatsen i den mellemliggende periode.
Ændring af medlemskab
Hvis du har tilmeldt betalingskort til automatisk betaling af dit kontingent, og ændrer dit medlemskab til et med en højere sats, beregnes og opkræves differencen med det samme. Ved ændring af medlemskab til en lavere sats i en allerede betalt periode tilbageføres forskellen til kortet, men dette kan tage nogle dage.
Tilvalg
Tilmelder du medlemskab af faglige selskaber eller fraktioner, eller tilkøber du en erhvervsansvarsforsikring, opkræves prisen for tilvalget med det samme.
Betaling med Betalingsservice
Indmeldelse
Når du melder dig ind i Danske Fysioterapeuter, kan du tilmelde Betalingsservice til automatisk betaling af dit kontingent. Når aftalen er aktiv, vil dit kontingent blive trukket fast én gang i kvartal. Din første opkrævning kan blive sendt som manuelt indbetalingskort, hvis Betalingsserviceaftalen endnu ikke er aktiv, når opkrævningen dannes og afsendes. I så tilfælde skal du betale den manuelle opkrævning.
Ændring af medlemskab
Hvis du har tilmeldt Betalingsservice til automatisk betaling af dit kontingent, og ændrer dit medlemskab til en højere sats end din nuværende, vil du ved først- eller næstkommende månedsskifte blive opkrævet kontingentforskellen afhængigt at Nets’ deadlines. Ændrer du til medlemskab på en lavere sats, for en periode der allerede er betalt, fratrækkes kontingentforskellen på din næste kvartals-opkrævning.
Tilvalg
Tilmelder du medlemskab af faglige selskaber eller fraktioner, eller tilkøber du en erhvervsansvarsforsikring, opkræves du for tilvalget ved først- eller næstkommende månedsskifte afhængigt at Nets’ deadlines.
Kontakt
Har du spørgsmål til betaling af dit medlemskab, kan du skrive til medlem@fysio.dk.