Er vi sikre på, at vi vil have det lønløft?

Lørdag den 16. september tonede statsminister Mette Frederiksen frem i bedste sendetid og bekendtgjorde, at landets pædagoger, sygeplejersker, sosu-medarbejdere og ansatte i Kriminalforsorgen fremover skal have 2.500 kr. mere i løn om måneden.

Da jeg hørte det, var min umiddelbare tanke; ”What! Hvad sker der lige for statsministeren? Hvor er respekten for den danske model?” Glemte hun ikke lige det med, at regeringen ikke skal blande sig i lønspørgsmål? Glemte hun ikke lige, at det er arbejdsmarkedets parter, der i overenskomstforhandlinger forhandler løn og vilkår?

Da jeg havde gået rundt om mig selv et par gange, genspillede jeg indslaget. Her kom nuancerne frem. De 2.500 kroner skal gives til de fire faggrupper, da de har rekrutteringsudfordringer, har vagter, der går ud over almindelig arbejdstid og til medarbejdere i faggruppen, som vil gå fra deltid til fuldtid. De 2.500 kroner er ikke fuldt indfaset før 2030 – og der er tale om et gennemsnit for alle i faggrupperne. Langt fra alle de nævnte får således del i lønløftet. Djævlen ligger som bekendt i detaljen! For hvad viser det lille spejl, når vi sætter det op foran medlemmer, der arbejder inden for det offentlige område? Lad os se lidt nærmere på det.

Ifølge Finansministeriets rapport ”Økonomisk analyse: Rekruttering af velfærdsmedarbejdere nu og i fremtiden” (2023) har fysioterapeuter ikke rekrutteringsudfordringer. Optaget på uddannelsen er steget med en procent. Vi leverer omkring 600 nye fysioterapeuter årligt netto. Lokalt kan der være udfordringer med at få stillinger til fysioterapeuter besat, men slet ikke i et omfang, som bare nærmer sig forholdene inden for de fire benævnte faggrupper. I rapporten angives det, at ledigheden blandt fysioterapeuter er lavere end for det samlede arbejdsmarked.

Rapporten viser desuden, at fysioterapeuter fremstår som den gruppe, der varetager mindst aften-, natte og weekendarbejde blandt de faggrupper inden for sundhed og det sociale område, som rapporten er udarbejdet over. Og endelig viser rapporten, at fysioterapeuter arbejder lige så meget, ja ofte mere, på deltid end sygeplejersker.

Som formand for Danske Fysioterapeuter er det min opgave at varetage jeres interesser bedst muligt. Når vi kigger på kriterierne for at få del i lønløftet, er det ikke realistisk, at fysioterapeuter får del i kagen – og jeg kan også være i tvivl, om I – medlemmerne – er parate til at betale den pris, der følger med lønløftet.

Ønsker flere fysioterapeuter at arbejde nat og aften? Vil fysioterapeuter, der er på deltid gerne arbejde mere? Hvis jeg som formand går i medierne og kræver del i lønløftet, forpligter jeg også jer på at levere flere timer på skæve tidspunkter – og den diskussion har vi til gode politisk i vores forening. Synes jeg, at fysioterapeuter skal have mere i løn? JA!
Jeg ved, at I knokler præcis som alle andre faggrupper. I er fleksible, og I skaber værdi for patienterne - selv i en tid som denne, hvor der er ekstra pres på. Det skal belønnes til OK24, og det kommer vi til at kæmpe hårdt for.

Det er vigtigt at understrege, at lønløftet ikke hænger direkte sammen med overenskomstforhandlingerne.

OK24 kører i det vanlige overenskomstspor – og vi har netop godt overstået kravsindsamlingen, og kravene er nu til behandling i vores hovedorganisation Akademikerne.

De offentlige arbejdsgivere skal have penge med til bordet, når vi forhandler OK24 til foråret.

Det skal de, fordi reallønnen skal sikres – særligt i en tid med høj inflation. Og det skal de uanset, at regeringen har valgt – gennem trepartsforhandlinger – at fordele tre milliarder til fire særligt udvalgte grupper.

Jeg skal bruge mit mandat og min politiske kraft til at sikre gode resultater til OK24. Det arbejder jeg hårdt for. Og samtidig er det afgørende for mig at fremstå som en seriøs forhandlingspart og politisk medspiller for regeringen og de øvrige offentlige arbejdsgivere. Det gør jeg bedst ved seriøst at forholde mig til de kriterier, der er givet for lønløftet – og ikke ved at gå i medierne med krav om, at fysioterapeuterne skal have del i lønløftet – og da slet ikke uden et politisk mandat.

Som en lille profession er vi tvunget til at balancere mellem de store spillere, mellem løntrepart og OK24 og mellem medlemmernes OK-krav - og det muliges kunst i de reelle forhandlinger.

Kun på den måde får vi mest ud af forhandlingerne til gavn for medlemmerne.