Det Kollegiale Råd

Det Kollegiale Råd består af:

• Lene Duus, forkvinde for rådet
  Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN)
• Nina Sandholdt
  Region Hovedstaden, Rigshospitalet/Glostrup – klinik for Ergo- og fysioterapi
• Nina Foldberg Chabert
  Køge Bugt Ryg- & Knæcenter
• Marianne Thomsen (suppleant for Lene Duus)
• Hannah Rubusch Skøtt (suppleant for Nina Sandholdt)

Kommissorium

Baggrund

Danske Fysioterapeuter har formuleret kollegiale vedtægter med det formål, at de skal guide kollegial adfærd i foreningen og derigennem fremme faget og fysioterapeuternes anseelse samt skabe et godt kollegialt forhold fysioterapeuter imellem.

Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd blev etableret i 2007 med henblik på at behandle klagesager, som er rejst i forhold til en kollegas mulige overtrædelse af de kollegiale vedtægter

Formål

Formålet for Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd er, at behandling af klager over en kollegas adfærd sker på måde, som sikrer såvel klager som indklagede en respektfuld behandling. Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd skal i sit arbejde lægge vægt på professionalisme og gennemsigtighed i alle dele af sagsbehandlingen.

Opgaver

Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd har til opgave at behandle klager over en kollegas adfærd i henhold til punkt 6 i Danske Fysioterapeuters kollegiale vedtægter.

Rådet kan herudover på eget initiativ tage spørgsmål om sådanne overtrædelser op til behandling og vurdering. 

Rådet kan indhente eller tilkalde nødvendig juridisk eller anden bistand ved behov.

Procedure ved sagsbehandling

Indbringelse af klager

Klager indsendes til Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd med en beskrivelse af sagen omfattende de væsentligste klagepunkter. Det påhviler den, der indbringer en klage for rådet at vedlægge dokumentation for sagen i det omfang, det er muligt.

Endvidere skal klager beskrive de initiativer, som vedkommende har taget for at løse sagen, herunder at klager har forsøgt at løse konflikten ved forudgående dialog med indklagede.

Klagen skal være indgivet inden 12 måneder efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde været bekendt med det forhold, der klages over. Rådet kan dog se bort fra overskridelse af fristen, hvis særlige grunde taler derfor.

Senest samtidig med indbringelse af klagesag for rådet, bør klageren gøre den indklagede skriftligt opmærksom på, at klagen er indbragt.

Behandling af klager

Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd iværksætter efter modtagelsen af klagen en undersøgelse eller vurdering af det påklagede forhold.

Rådet er berettiget til at afvise en klagesag, der er forelagt til behandling, eksempelvis hvis klagen er grundløs, af diminutiv karakter, eller hvis sagen ligger udenfor rådets kompetence. Denne afgørelse kan ske ved skriftlig behandling. Sagens parter skal gøres bekendt med begrundelsen for afvisningen.

Ved antagelse af en klagesag skal rådet inden 30 dage fra klagens modtagelse forelægge sagen for den indklagede og bede om en fyldig redegørelse for sagen og de i klagen anførte forhold. Redegørelsen skal være indsendt til sekretariatet inden for 30 dage.

Indklagedes redegørelse fremsendes herefter til klager, som får lejlighed til at kommentere denne (replik). Replik skal være indsendt til sekretariatet inden for to uger. Rådet fremsender replikken til den indklagede, som inden for to uger har lejlighed til at fremsende sine kommentar (duplik) til sekretariatet.

Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd behandler herefter sagen på baggrund af en samlet sagsfremstilling. Rådet kan indhente supplerende oplysninger fra klageren og fra den eller de personer, som sagen vedrører. Rådet foretager normalt ikke yderligere undersøgelse i en klagesag, men lægger de afgivne udtalelser til grund for afgørelsen.

Såfremt klager eller indklagede ikke overholder de benævnte frister, træffer rådet afgørelse på det foreliggende grundlag. Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd kan af egen drift eller på begæring beslutte at dispensere herfra, hvis særlige grunde taler herfor.

Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd kan i særlige tilfælde efter anmodning give klager og indklagede adgang til at foretræde for rådet.

Såfremt rådet tager en klagesag op på eget initiativ, følges samme procedure med relevante justeringer. 

Afgørelser

Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd træffer på baggrund af en samlet vurdering afgørelse om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af Danske Fysioterapeuters kollegiale vedtægter.

Hvis afstemning viser sig nødvendig, herunder om en klagesag skal afvises fra behandling i rådet, afgøres sagen ved simpelt flertal.

Afgørelsen kan indeholde en sanktion, der udmøntes som en:

• Påtale
• Alvorlig påtale
• Særligt alvorlig påtale

Indeholder afgørelsen en særligt alvorlig påtale, kan rådet tillige pålægge en part en bod, der tilfaldet Danske Fysioterapeuters solidaritetsfond. Som særligt skærpende omstændighed anses fx, at der ved forseelsen er opnået en økonomisk gevinst, eller at der er forvoldt en kollega et økonomisk tab eller tab af anseelse, samt om der er tale om gentagelsestilfælde.

I helt ekstraordinære situationer, eller hvis et medlem har ignoreret flere reaktioner iflg. ovenstående, kan rådet indstille til hovedbestyrelsen, at den pågældende ekskluderes af foreningen. Beslutning om eksklusion forudsætter 2/3 flertal.

Af rådets afgørelse skal det fremgå, om afgørelsen er truffet i enighed, eller om der er tale om en flertalsafgørelse. I tilfælde af dissens bør navnene på dissentierende rådsmedlemmer oplyses sammen med en begrundelse for deres stillingtagen.

Afgørelsen tilstiles den, der har indbragt sagen samt den, sagen vedrører.

I sager, hvor der er truffet afgørelse om bod eller eksklusion samt offentliggørelse herom, skal medlemmet jf. Danske Fysioterapeuters love §7 stk. 2 gøres opmærksom på, at afgørelsen kan indbringes for Danske Fysioterapeuters repræsentantskab på førstkommende ordinære møde. En sådan indbringelse skal være sekretariatet i hænde i anbefalet post senest 14 dage efter modtagelsen af hovedbestyrelsens beslutning. En eventuel indbringelse af afgørelsen for repræsentantskabet har opsættende virkning. 

I relation til bod og eksklusion kan rådet beslutte at offentliggøre navn på den, som har begået forseelsen samt den besluttede sanktion.

Fortrolighed

Alle arbejdsprocesser i Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd er forbundet med fortrolighed.

Rådet orienterer i anonymiseret form hovedbestyrelsen om alle klagesager, som behandles i rådet med henblik på, at foreningen kan drage læring af sagerne og om muligt anvende erfaring fra rådets arbejde til at træffe foranstaltninger, som kan forebygge lignende sager fremadrettet. 

Rådets sammensætning

Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd består af tre medlemmer, der vælges af Danske Fysioterapeuters repræsentantskab.

Rådet sammensættes af:

• Et medlem, som er praktiserende fysioterapeut
• Et medlem, som er offentlig ansat
• Et medlem, som har særligt indsigt i fysioterapeut-etiske spørgsmål.

Der udpeges endvidere tre personlige suppleanter for de tre ordinære medlemmer.

Alle udpegede skal være ordinære medlemmer af Danske Fysioterapeuter.

Valg til rådet gælder for 2 år, og genvalg kan finde sted to gange.

Rådet vælger blandt sine medlemmer selv en formand.

Medlemmer af den til enhver tid siddende hovedbestyrelse for Danske Fysioterapeuter samt medlemmer af Danske Fysioterapeuters regionsbestyrelser kan ikke lade sig opstille eller blive valgt til Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd.

Habilitet

Et medlem af Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd, som lader sig udpege som medlem af et udvalg, komité, nævn eller råd m.v., er forpligtet til at vurdere, om hvervet måtte være uforeneligt med medlemskab af rådet på grund af risiko for mulig interessekonflikt. Ansættelse i Danske Fysioterapeuters sekretariat er uforeneligt med medlemskab af rådet.

Rådets medlemmer skal afstå fra at deltage i vurdering eller afgørelse af en konkret sag, såfremt der foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Spørgsmål om et rådsmedlems almindelige eller specielle inhabilitet kan af medlemmerne selv eller andre forelægges rådet til endelig afgørelse.

Sekretariatsbistand

Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd sekretariatsbetjenes af Danske Fysioterapeuters sekretariat.

Økonomi

Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd medlemmer og suppleanter honoreres i henhold til gældende retningslinjer vedrørende honorering for fagpolitisk arbejde.

Øvrige udgifter til rådet virksomhed afholdes af Danske Fysioterapeuter.

Ønsker en part bisidders tilstedeværelse ved et foretræde, afholder denne selv udgifter hertil.

Kollegiale vedtægter

De kollegiale vedtægter skal være med til at fremme faget og fysioterapeuters anseelse og skabe et godt kollegialt forhold. Oplever en fysioterapeut, at en kollega handler i strid med de kollegiale vedtægter, kan forholdet indbringes til vurdering i Det Kollegiale Råd. De kollegiale vedtægter er senest revideret i 2022.

1. Generelt

1.1. Formålet med Danske Fysioterapeuters kollegiale vedtægter er at fremme professionen og fysioterapeuters anseelse og skabe gode kollegiale relationer.

1.2. Medlemmer af Danske Fysioterapeuter har pligt til at gøre sig bekendt med etiske grundregler for fysioterapeuter udarbejdet af World Physiotherapy (WP) og ratificeret af samtlige medlemmer samt til at gøre sig bekendt med Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer.

1.3. De enkelte medlemmer må ikke uden samtykke fra Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse forhandle med myndigheder, institutioner eller virksomheder om sager, der generelt kan have betydning for standen, dvs. sager af faglig interesse (professionens udøvelse og uddannelsen) samt sager af økonomisk interesse (arbejds- og lønvilkår).

1.4. De enkelte medlemmer skal bidrage til at skabe respekt om professionen.

2. Generelle forhold kolleger imellem

2.1. Alle medlemmer har pligt til at meddele Danske Fysioterapeuters medlemsregister om stillings- og erhvervsskifte.

2.2. Fysioterapeuten skal respektere den faglige kompetence hos kolleger og indgå i samarbejde omkring patienten/klienten.

2.3. Finder en fysioterapeut, at en kollega må antages at drive uforsvarlig behandling, bør henvendelse herom, sædvanligvis efter forudgående kontakt med pågældende kollega, ledelse og Danske Fysioterapeuter, rettes til Styrelsen for Patientsikkerhed som bekymringshenvendelse.

2.4. Ledende fysioterapeuter tilskyndes til at annoncere ledige månedslønnede stillinger i forbindelse med rekruttering. Private klinikejere bør i forbindelse med rekruttering annoncere ledige stillinger, og oplyse at de anvender Danske Fysioterapeuters basiskontrakt eller Danske Fysioterapeuters standard lejekontrakt. Ledige ydernumre bør annonceres.

3. Specielle forhold for fysioterapeuter i offentlig eller privat ansættelse

3.1. Såfremt der er indgået en overenskomst med Danske Fysioterapeuter om ansættelsesvilkår, må et medlem ikke tage ansættelse på vilkår, der er dårligere end overenskomstens.

3.2. Såfremt der for en stilling eller stillingskategori er fastsat en mindstebetaling, skal denne som minimum følges. Eventuelle aftaler om yderligere løndele, som fx kvalifikationsløn eller bonus eller personalegoder som fx arbejdsgiverbetalt kursus m.v. skal foreligge skriftligt.

3.3. Under en eventuel konflikt om ansættelsesforhold må medlemmerne ikke tage stilling inden for konfliktområdet, uden at hovedbestyrelsen har givet sit samtykke hertil.

4. Specielle forhold for fysioterapeuter i praksissektoren

4.1. Fysioterapeuter, der arbejder med selvstændig praksis, skal overholde de overenskomstmæssige eller internt aftalte løn- og ansættelsesvilkår i forbindelse med ansættelse og aftale om leje af praksisret eller vikariater, og vilkår skal aftales forud.

Aftalen skal indeholde bestemmelser om arbejdstid, sted, aflønning eller indtjening, forhold under sygdom/graviditet, barsel, ferie/fravær, pensionsforhold, opsigelsesvarsel samt forhold i tilfælde af aftalens ophør og eventuelt øvrige væsentlige vilkår. For så vidt angår ansættelse af lønmodtagere skal aftalen opfylde kravene i henhold til Ansættelsesbevisloven.

Aftaler om ansættelse og aftaler om leje af praksisret skal være skriftlige.

Basiskontrakter og lejekontrakter kan findes på www.fysio.dk.

4.2. Annonceringsbestemmelser

4.2.1. Titel

Ved angivelse af erhverv anvendes altid betegnelsen fysioterapeut, idet denne titel ifølge Autorisationsloven er forbeholdt personer, der har Sundhedsministeriets autorisation som fysioterapeut. Dette gælder indtil, fysioterapeuten selv fraskriver sig autorisationen eller får denne frataget.

Øvrige betegnelser kan benyttes, så længe de er i overensstemmelse med Danske Fysioterapeuters vejledning om fysioterapeuters brug af titler og i øvrigt ikke er urigtige, vildledende, urimelig mangelfulde eller på anden måde er i uoverensstemmelse med Markedsføringsloven eller Lov om markedsføring af sundhedsydelser. Betegnelserne må heller ikke miskreditere professionen eller fysioterapeuters anseelse.

4.2.2. Klinikvirksomhed

Annoncering af klinikvirksomhed er reguleret af Lov om markedsføring af sundhedsydelser. Loven gælder også for fysioterapeuter, der giver ikke- tilskudsberettigede behandlinger.

4.2.3. Anden virksomhed

Fysioterapeuter, der som selvstændig erhvervsdrivende, er beskæftiget med salg af produkter med direkte relation til fysioterapi, må reklamere for egen virksomhed/egne produkter under iagttagelse af standens anseelse.

Fysioterapeuter, der som ansatte (eller aflønnede under anden form) i firmaer, er beskæftiget med salg af produkter med direkte relation til fysioterapi, må reklamere for disse serviceydelser/produkter under iagttagelse af, at professionen ikke miskrediteres.

4.2.4. Danske Fysioterapeuters logo

Danske Fysioterapeuters logo/emblem må anvendes på skilte, brevpapir m.v. af medlemmer.

5. Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd

5.1. Fysioterapeuter skal samarbejde loyalt med kolleger samt tværfagligt med andre relevante professioner, faggrupper og samarbejdspartnere generelt. Fysioterapeuter må ikke bevidst udvise en adfærd, der skader professionens og fysioterapeuters anseelse.

Finder et medlem i øvrigt, at der er grund til at fremsætte klage over en kollega, må medlemmet ikke fremsætte klagen overfor ansættende myndighed eller dennes repræsentant uden først skriftligt at have forelagt klagen til bedømmelse og eventuel behandling i Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd og altid efter forudgående kontakt med pågældende kollega.

5.2. Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse udsteder regler for sagsbehandling i Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd.

6. Indbringelse af klager for Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd

6.1. Klager indsendes til Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd med en beskrivelse af sagen omfattende de væsentligste klagepunkter og evt. dokumentation for det forhold, der klages over.

Endvidere skal klager beskrive de initiativer, vedkommende har taget for at løse sagen, herunder at klager har forsøgt at løse konflikten ved forudgående dialog med indklagede.

Klagen skal være indgivet inden 12 måneder efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd kan dog se bort fra overskridelse af fristen, hvis særlige grunde taler herfor.

6.2. Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd iværksætter en undersøgelse eller vurdering af det påklagede forhold og foretager i den forbindelse en opsamling.

Hvis klagen herefter findes grundløs, afviser Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd klagen.

En klage kan endvidere afvises af Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd i tilfælde af, at det der klages over, skønnes at være af diminutiv karakter. Afvisning skal begrundes.

Endelig kan en klage afvises, hvis Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd vurderer, at en stillingtagen til klagen ligger uden for rådets kompetence. Afvisningen skal begrundes.

6.3. Hvis klagen ikke afvises som grundløs eller diminutiv, skal Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd senest 30 dage efter klagens modtagelse, skriftligt orientere det medlem mod hvem klagen er rettet, således at denne bliver bekendt med klagen og dens punkter.

Samtidig anmodes den indklagede om en fyldig redegørelse for sagen og de i klagen anførte forhold. Denne redegørelse skal være Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd i hænde senest 30 dage efter anmodningen.

Indklagedes redegørelse fremsendes herefter til klager, som får lejlighed til at kommentere denne (replik). Replik skal være indsendt til Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd inden to uger. Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd fremsender replikken til den indklagede, som inden for to uger har lejlighed til at fremsende sin kommentar (duplik) til Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd.

Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd kan efter omstændighederne indhente supplerende argumentation fra parterne. Dette må ikke forsinke sagsbehandlingen unødigt. Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd foretager normalt ikke yderligere efterforskning i en sag, men lægger de afgivne udtalelser til grund for afgørelsen.

6.3.1. Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd kan i særlige tilfælde efter anmodning give klager og indklagede adgang til foretræde for rådet.

6.4 Såfremt klager eller indklagede ikke overholder fristerne anført i punkt  6.3, afviser Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd klagen.

6.5. Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd kan af egen drift vælge at dispensere fra punkt 6.4, hvis særlige grunder taler herfor, eller hvis Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd rejser en klage på eget initiativ.

7.0 Afgørelse

7.1. Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd foretager vurdering af sagen og dens omstændigheder og træffer på baggrund af denne vurdering afgørelse om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af de kollegiale vedtægter. I tilfælde af overtrædelse af de kollegiale vedtægter kan Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd træffe beslutning om hvilket disciplinært initiativ, der skal iværksættes overfor det medlem, som har begået overtrædelsen.

Hvis afstemning viser sig nødvendig, herunder om en sag skal afvises fra behandling i rådet, afgøres sagen ved simpelt flertal.

Af rådets afgørelse skal det fremgå, om den er truffet i enighed, eller om der er tale om en flertalsafgørelse. I tilfælde af dissens bør navnene på dissentierende rådsmedlemmer oplyses sammen med en begrundelse for deres stillingtagen.

7.2. Afgørelsen kan udfærdiges som en påtale, en alvorlig påtale eller en særligt alvorlig påtale.

Indeholder afgørelsen en særligt alvorlig påtale, kan der tillige efter omstændighederne pålægges den part, overfor hvem afgørelsen er truffet, en bod, der tilfalder Danske Fysioterapeuters solidaritetsfond.

Som særligt skærpende omstændighed anses fx, at der ved forseelsen er opnået en økonomisk gevinst, eller at der er forvoldt en kollega et økonomisk tab eller tab af anseelse, samt om der er tale om gentagelsestilfælde.

I helt ekstraordinære situationer, eller hvis et medlem har ignoreret flere reaktioner iflg. ovenstående, kan Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd indstille til hovedbestyrelsen, at den pågældende ekskluderes af foreningen.

7.3. Hovedbestyrelsen kan jvf. Danske Fysioterapeuters love § 5 stk. 5. træffe afgørelse om påtale eller eksklusion af foreningen, såfremt der er mindst 2/3 flertal herfor.

Afgørelsen meddeles vedkommende i anbefalet brev.

7.4. Klage, processkrifter i øvrigt samt møder, votering og afgørelse i Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd er forbundet med fortrolighed for både klager, indklagede og Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd.

Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd kan pålægge klager eller indklagede en bod, hvis fortroligheden brydes.

Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd orienterer i umiddelbar forlængelse af en afgørelse Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse om sagen og afgørelsen.

Orienteringen om sagen og afgørelsen sker i anonymiseret form.

7.5. I sager hvor der er truffet afgørelse om bod eller eksklusion samt offentliggørelse herom, skal medlemmet jvf. Danske Fysioterapeuters love § 5 stk. 6 gøres opmærksom på, at han/hun kan indbringe afgørelsen over for det førstkommende ordinære repræsentantskabsmøde i Danske Fysioterapeuter. En sådan indbringelse skal være sekretariatet i hænde i anbefalet post senest 14 dage efter modtagelsen af afgørelsen. En eventuel indbringelse af afgørelsen for repræsentantskabet har opsættende virkning.

8. Økonomi

8.1. Udgifterne til Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råds virksomhed afholdes af Danske Fysioterapeuter. Opgaven som sekretær for Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råd varetages af Danske Fysioterapeuters sekretariat.

8.2. Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råds kan ikke pålægge parterne at betale omkostninger i forbindelse med rådets klagebehandling. Ønsker en part bisidders tilstedeværelse ved et foretræde, afholder denne selv udgifterne hertil.

8.3. Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råds medlemmer og suppleanter er ulønnede. Ved deltagelse i møder tilkommer der Danske Fysioterapeuters Kollegiale Råds medlemmer og eventuelle suppleanter tabt arbejdsfortjeneste og rejsegodtgørelse efter de retningslinjer, der gælder for foreningen.

Fysioterapeuters brug af titler

Vejledningen opererer med en overordnet inddeling i 4 kategorier afhængig af hvorfra en given uddannelse udbydes eller en kompetence opnås. For hver kategori er angivet nogle eksempler samt en umiddelbart vurdering af disse titler.

Repræsentantskabet besluttede på sit ordinære møde i 2010 at ændre punktet i de kollegiale vedtægter vedrørende fysioterapeuters brug af titler. Ændringen indebærer, at der fremover vil være større frihed i forhold til brug af titler, som supplerer titlen fysioterapeut.

I forhold til brug af titler, som supplerer titlen fysioterapeut, er de overordnede retningslinjer således:

• At titler ikke må være urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde, således at fysioterapeuten foregiver eller lader andre forblive i den tro, at fysioterapeuten er i besiddelse af kompetencer, denne ikke har
• At titler ikke må miskreditere faget eller faggruppens anseelse.

Det overordnede formål med at regulere fysioterapeuters brug af titler er, som det fremgår af ovenstående formulering, at titler skal sikre saglig information om den pågældende fysioterapeuts kompetencer, som gør, at befolkning og samarbejdspartnere m.m. kan have tillid til professionen fysioterapi. Reguleringen er således et udtryk for professionens selvjustits, faglige integritet og kvalitetsbevidsthed.

Danske Fysioterapeuter, har relateret til de kollegiale vedtægter, udarbejdet nærværende Vejledning om fysioterapeuters brug af titler med henblik på at støtte det enkelte medlems mulighed for selvstændigt at vurdere, hvorvidt titler er i overensstemmelse med overordnede retningslinjer forud for eventuel ibrugtagning, og med henblik på at støtte Kollegialt Råd i at vurdere eventuelle tvivlsspørgsmål, som bringes frem for rådet.

Uddannelse som grundlag for titler
I forhold til at vurdere, hvorvidt titler er i overensstemmelse med overordnede retningslinjer, er det Danske Fysioterapeuters vurdering, at titler skal formidle saglig information om den pågældende fysioterapeuts kompetencer. Der er på den baggrund udarbejdet følgende fire kategorier af uddannelse/efteruddannelse, og foretaget en vurdering af disse i henhold til de overordnede retningslinjer.

(Note 1: Dansk masteruddannelse er på 60 ECTS og erhverves i henhold til bekendtgørelse om voksen efter og videreuddannelse. Må ikke forveksles med den udenlandske master of science som er på 120 ECTS og dermed i omfang og niveau svarende til den danske kandidatuddannelse.)

I en individuel vurdering indgår vurdering af, hvorvidt den pågældende titel/uddannelse har en relevant sammenhæng med faget fysioterapi. Der tages udgangspunkt i WCPTs beskrivelse af fysioterapi:

“Physical therapy provides services to individuals and populations to develop, maintain and restore maximum movement and functional ability throughout the lifespan. … Physical therapy is concerned with identifying and maximizing quality of life and movement potential within the spheres of promotion, prevention, treatment/intervention, habilitation and rehabilitation.“

Det indgår endvidere, hvorvidt den pågældende uddannelse vurderes at have en relevant kvalitet forstået som videnskabeligt grundlag og eksplicit uddannelsesbeskrivelse, herunder beskrivelse af litteratur, underviserkvalifikationer og prøver.

Specialist
I forhold til titlen specialist må denne kun anvendes, såfremt den er erhvervet som følge af en godkendelse i henhold til Danske Fysioterapeuters specialistordning. Den korrekte brug af titel vil da være ”specialist i børnefysioterapi, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, specialist i psykiatrisk fysioterapi m.m.

Fysioterapeuter, som ikke er godkendte specialister i henhold til Danske Fysioterapeuters specialistordning kan benytte følgende formuleringer:

• Fysioterapeut med speciale inden for …
• Fysioterapeut med specialviden inden for ...

Hvis du er i tvivl om brugen af en bestemt titel, så kan du kontakte Det Kollegiale Råd og få deres vurdering.

Vejledningen trådte i kraft 1. januar 2012.