Etiske retningslinjer

Fysioterapeuter har en forpligtelse til at følge de fagetiske retningslinjer. Danske Fysioterapeuters etiske udvalg sørger for en løbende opdatering og revidering af de gældende retningslinjer, så de er i overensstemmelse med udviklingen i professionen.

Som terapeuter har vi en særlig forpligtelse til at handle etisk forsvarligt. Fagetiske principper eller retningslinjer kan ses som et udtryk for fagets evne og vilje til selvjustits og dermed som en vej til at legitimere vores handlinger.

Samfundet ændrer sig hastigt og sundhedssektoren er præget af tempo, kompleksitet og krav om fleksibilitet. Kulturen påvirkes udefra, værdinormer ændres eller er i opløsning, og det afstedkommer øget behov for fokus på et fælles værdigrundlag for den fysioterapeutiske profession. Professionens faglige etik skal opstille grænser for, hvor langt fysioterapeuters magt og autoritet rækker.

Derfor har de fleste sundhedsprofessionelle i dag deres egne etiske retningslinjer / regler, der er med til at tegne det enkelte fags profil og grænser. Etikken kommer på dagsordenen, når der skal udarbejdes retningslinjer for  god praksis.

Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer er formuleret i forhold til tre væsentlige relationer:

  1. Relationen til patient og pårørende
  2. Relationer til samfundet
  3. Relationen til andre professionelle

Relationen til patient og pårørende

A. Fysioterapeuten respekterer patientens personlige og kropslige integritet og rettigheder.

Fysioterapeuten yder fysioterapi til personer med behov herfor uanset alder, køn, race, nationalitet, politisk overbevisning, religion, handicap, diagnose, seksuel orientering og sociale forhold.

Fysioterapeuten er opmærksom på, at patienter har forskellige sundheds- /sygdomsforståelser og forskellige grænser for blufærdighed og kropskontakt.

Fysioterapeuten kender, forstår og efterlever gældende love. Heraf følger bl.a.:

  • Fysioterapeuten respekterer patientens integritet og selvbestemmelse.
  • Fysioterapeuten giver tilstrækkelig og forståelig information, som gør det muligt for patienten at afgive informeret samtykke.
  • Fysioterapeuten overholder tavshedspligten og omgås de oplysninger, patienten giver, med fortrolighed.
  • Fysioterapeuten sikrer patienten selvbestemmelse herunder
    -- Deltagelse i beslutninger vedrørende behandling
    -- Valg af ophør af behandling/fravalg af behandling
    -- Mulighed for at få en andens professionelle vurdering
    -- Ret til at tilbagekalde sit samtykke.
  • Fysioterapeuten sikrer patienten oplysninger om klagemuligheder.

Fysioterapeuten udviser en professionel adfærd, således at krænkelser, verbale eller kropslige ikke finder sted i mødet mellem patient og fysioterapeut.

B. Fysioterapeuten anerkender pårørende som værdifulde aktører i forhold til behandlingen.

Fysioterapeuten inddrager efter patientens ønske pårørende i behandlingen.

Fysioterapeuten støtter pårørende i rollen som nærmeste til patienten.

C. Fysioterapeuten udøver fysioterapi på en fagligt forsvarlig måde.

Fysioterapeuten sikrer patientens og eventuelle pårørendes forståelse af information om det fysioterapeutiske tilbud herunder forståelse af diagnose, behandlingsmuligheder, prognose og eventuelle bivirkninger.

Fysioterapi er kendetegnet ved, at fysioterapeuten i samarbejde med patient og eventuel pårørende undersøger, diagnosticerer og målsætter patientens problemstilling, før behandling igangsættes, og til enhver tid kan føre professionelle argumenter for sine handlinger.

Fysioterapeuten yder fysioterapi i overensstemmelse med almindeligt anerkendte standarder og kliniske retningslinjer baseret på evidens og professionel erfaring. Fysioterapeuten har ret til at afvise behandlingsønsker, som ikke er i overensstemmelse hermed.

Fysioterapeuten fører journal over alle forløb og kan til enhver tid dokumentere indhold af den udførte behandling.

Fysioterapeuten ajourfører sin faglige viden og metoder og fornyr sin praksis i overensstemmelse med autorisationslovens bestemmelser.

Fysioterapeuten videregiver (1) oplysninger til relevante samarbejdspartnere med henblik på at sikre det sammenhængende patientforløb

Fysioterapeuten prioriterer hensynet til patient og pårørende, hvis der opstår loyalitetskonflikter mellem ansættelsesstedets regler og praksis og muligheden for at yde fysioterapi i overensstemmelse med almindeligt anerkendte standarder (2).

Fysioterapeuten samarbejder gerne med frivillige og er i dette samarbejde opmærksom på, at ansvar for sundhedsopgaver nedfældet i lovgivningen ikke kan delegeres til frivillige.

Relationen til samfundet

A. Fysioterapeuter bidrager til udvikling og planlægning af indsatser som retter sig mod sundhedsbehov i samfundet.

B. Udviklings- og forskningsarbejde indgår som en integreret del af fysioterapeutens virksomhedsområde med det formål at udvikle den fysioterapifaglige opgaveløsning og sikre patienten effektive indsatser af høj og ensartet kvalitet.

C. Fysioterapeuten udviser i udviklings- og forskningsarbejde god videnskabelig praksis.  Med god videnskabelig praksis henvises til praksis som demonstrerer videnskabelig redelighed, god forskningsskik samt loyal kollegial adfærd.

D. Fysioterapeuten tilkendegiver sin mening ved underretning af den lokale ledelse eller tilsynsmyndighed, såfremt hun bliver opmærksom på forhold, som af hende vurderes som sundhedsfagligt uforsvarlige. Fysioterapeuten kan til enhver tid, som privat person, deltage i offentlig debat herom og generelt om sundhedsfaglig praksis og forhold, som relaterer sig hertil.

E. Fysioterapeuten kender og overholder grænsen mellem privat og professionelt liv, når vedkommende færdes på sociale medier.

Relationen til andre professionelle

A. Fysioterapeuten indgår i ligeværdigt samarbejde med kollegaer og andre professionelle.

B. Fysioterapeuter henviser patienten til kollegaer eller andre sundhedsprofessionelle, når grænsen for eget kompetenceområde nås, og det vurderes, at andres kompetencer er nødvendige for at sikre patienten optimal behandling.

C. Fysioterapeuter kender til og overholder Danske Fysioterapeuters Kollegiale Vedtægter, som har til formål at fremme professionens og fysioterapeuters anseelse og gode kollegiale relationer.

D. Fysioterapeuten bidrager til at fremme et godt og kollegialt lærings- og arbejdsmiljø.

E. Fysioterapeuten er ved offentlig fremtræden og formidling bevidst om, hvorvidt denne fremtræden finder sted som fysioterapeut eller som privatperson.

Noter
1: Jf. Sundhedsloven §41-42

2: For nærmere uddybning se notat udarbejdet af Danske Fysioterapeuters etiske udvalg, Autorisationslov versus ledelsesret.

Baggrund og formål for Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer

Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer skal skærpe den enkelte fysioterapeuts opmærksomhed på det ansvar, der følger med at arbejde med andre mennesker, samt det ansvar fysioterapeuten har for fagets udvikling og som sundhedsprofessionel i samfundet.

Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer hviler på et humanistisk grundlag og har som grundlæggende forpligtelse, at fysioterapi praktiseres i respekt for og solidaritet med patienten (1) forstået som et levende, kulturelt situeret menneske.

Etik i fysioterapi er som følge heraf et relationelt anliggende. Etik i fysioterapeutisk praksis indebærer, at der ikke er tale om et sæt af regler og påbud om, hvordan man skal handle (de står angivet i love og bekendtgørelser for fysioterapeutisk praksis), men om, hvordan man bør handle.

Skærpet opmærksomhed på ansvar

Det er formålet, at Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer stimulerer til refleksion og evaluering over fysioterapeutisk praksis og derigennem skærper fysioterapeuters opmærksomhed på det ansvar, som er forbundet med at være professionel og indgå i relationer.

Det gælder relationen med patient og pårørende, relationen til andre professionelle samt relationen til samfundet, forstået som de opgaver og forpligtelser, det indebærer at være autoriseret sundhedsprofessionel.

Respekt og integritet

Særlig opmærksomhed må fysioterapeuter have på det absolut særegne, at fysioterapi ofte indebærer direkte kropskontakt i sårbare situationer. Kroppen er for den enkelte et privat og intimt område, og fysioterapeutens evne til professionelt nærvær og respekt for patientens integritet er derfor helt afgørende for god fysioterapeutisk praksis.

Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer er Danske Fysioterapeuters vejledning til fysioterapeuter vedrørende etik og de særlige forhold, der knytter sig til at arbejde i relationer og ofte inden for et andet menneskes intimsfære.

Fysioterapi og samfund

Det humanistiske grundlag indebærer endvidere, at etik er en integreret del af den samfundsmæssige kontekst. Etik i fysioterapi formes således også af de individuelle og kollektive værdier, normer, forhold og forandringer, som fysioterapi og fysioterapeuter til enhver tid er en del af. Det være sig kulturelle som faglige og samfundsmæssige værdier.

Etik og lovgivning

Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer skal ses i sammenhæng med de love og forordninger, som regulerer fysioterapeutisk praksis samt de kollegiale vedtægter, som medlemmer af Danske Fysioterapeuter er pligtige til at overholde. Disse er i vid udstrækning integreret i retningslinjerne.

Høj faglig standard

Professions- og samfundsudviklingen byder ofte på stimulerende udfordringer, men har også ofte den afledte konsekvens, at værdigrundlaget sættes under pres.

Fysioterapi udfordres således ved, at mulighederne for at udfolde fysioterapi baseret på høj faglig standard og individuel tilgang til og vurdering af den enkelte patients behov begrænses (2).

Formål

Formålet med Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer retter sig mod tre forhold:

  • Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer bidrager til overfor myndigheder, andre professionelle og den brede offentlighed at sikre fysioterapeuter legitimitet i forhold til professionel praksisudøvelse samt anerkendelse som ansvarlige sundhedsprofessionelle med høj faglig integritet og moral.
  • Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer bidrager til at sikre, at fysioterapeuter praktiserer fysioterapi i overensstemmelse med etik i god fysioterapeutisk praksis. De etiske retningslinjer anvendes som støtte og inspiration til evaluering og refleksion over handlinger og valg, som indgår i daglig praksis og i situationer med etiske dilemmaer.
  • Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer bidrager til at sikre, at Danske Fysioterapeuters politikker og handlinger i forhold til at fremme fysioterapi og fysioterapeuters interesser er i overensstemmelse med etik i god fysioterapeutisk praksis.

De etiske retningslinjer er tiltænkt fysioterapeuter i alle jobfunktioner.

2012-revisionens tre hovedtræk

Nærværende etiske retningslinjer er en revision af Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer fra 2002. Revisionen har i særlig grad fokus på at opdatere retningslinjerne i forhold til tre væsentlige træk i professions- og samfundsudviklingen:

Den videnskabelige udvikling og evidensbasering, som har præget fysioterapi fra 2002 til 2012
Tilkomsten af nye fagområder og nye faglige perspektiver for fysioterapi
Et stadig stigende krav om dokumentation, kvalitetsstandarder og effektivisering af professionelt virke.

Nærværende etiske retningslinjer i fysioterapi tager udgangspunkt i World Confederation for Physical Therapys (WCPTs) policy statement Ethical responsibilities of physical therapists and WCPT members, 2011.

Noter:
1: Fysioterapi udfoldes i dag i forhold til såvel syge som raske og i forhold til mennesker i alle aldre. Etiske retningslinjer i fysioterapi anvender for ensartethedens skyld begrebet ”patient” om alle modtagere af fysioterapi

2: For nærmere uddybning, se notat udarbejdet af Danske Fysioterapeuters etiske udvalg, Autorisationslov versus ledelsesret

Fysioterapi og fysioterapeuter har som grundlæggende bestræbelse at bidrage til, at patienterne opnår mest mulig sundhed. Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer tager afsæt i et sæt af værdier, som motiverer til god fysioterapeutisk praksis.

Om værdier formes af praksis eller omvendt er et fundamentalt filosofisk spørgsmål. Men forholdet mellem værdier og praksis er væsentligt, eftersom det er i dette spændingsfelt, den gode og rigtige handling skabes.

Derfor er det en nødvendighed at reflektere over professionelle værdier i daglig praksis i sig selv en kvalitet og en nødvendighed

De grundlæggende værdier:

Respekt og integritet
Fysioterapeuten har som grundlæggende værdi at handle med udgangspunkt i respekt for det enkelte individ og forholder sig til dette på en sådan måde, at vedkommendes integritet ikke trues eller krænkes.

Menneskeligt ligeværd og værdighed
Fysioterapeuten har som grundlæggende værdi at handle med udgangspunkt i ligeværd overfor andre mennesker og forholde sig til disse på en sådan måde, at vedkommendes værdighed bevares.

Professionel troværdig
Fysioterapeuten har som grundlæggende værdi at handle med udgangspunkt i professionel troværdighed, således at tilliden til fysioterapi som anerkendt, velbegrundet og effektiv sundhedsaktivitet forbliver intakt.

Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer er ikke udtømmende, men de kan støtte og inspirere den enkelte fysioterapeut til i det daglige at reflektere over sin egen praksis.

Fysioterapeuter er ansvarlige for, at fysioterapeutisk praksis er kendetegnet ved høj faglig og etisk standard.

Etik er imidlertid en kompleks størrelse. Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer er derfor på ingen måde udtømmende eller konkret anvisende i forhold til handlinger og valg, som sikrer god etik.

De etiske retningslinjer kan således støtte og inspirere den enkelte fysioterapeut i forhold til kontinuerlig evaluering og refleksion over daglig praksis og i forhold til konkrete handlinger i daglig praksis.

Fysioterapeuter må udover at følge de etiske retningslinjer udvise vilje og evne til at identificere etiske problemstillinger i daglig praksis og til at veje konsekvenser af handlinger op mod hinanden, når dilemmaer trænger sig på.

Fysioterapeuter må endvidere udvise vilje og evne til at indgå i relationer og i daglig praksis til at gøre ”det gode” overfor andre mennesker.

Der findes forskellige refleksionsmodeller, som fysioterapeuter kan tage udgangspunkt i i forhold til evaluering og refleksion over praksis. Her kan fysioterapeuten hente konkrete værktøjer, når etiske problemstillinger skal analyseres og konkrete handlinger skal vurderes og besluttes.

Etisk udvalg anbefaler Randi-Susanne Natvigs refleksionsmodel, som kan bruges af fysioterapeuter indenfor alle dele af faget, ligesom den er særdeles egnet i forhold til uddannelse af fysioterapeuter.

Evnen til selvstændigt at identificere og reflektere over etiske problemstillinger er i særlig grad blevet påtrængende på grund af det oplevede pres på de grundlæggende værdier i fysioterapi.

Men også det faktum, at fysioterapeuter i langt højere grad end tidligere arbejder adskilt fra det fysioterapeutiske kollektiv, alene eller i tværfaglige miljøer, stiller i stigende grad krav til fysioterapeutens evne til selvstændigt at kunne agere i forhold til etiske problemstillinger.

Der er derfor stort behov for, at evnen til at identificere, analysere og reflektere over etiske problemstillinger indgår i fysioterapeuters kompetenceudvikling i grunduddannelsen, i efter- og videreuddannelse for fysioterapeuter samt i faglig udvikling og forskning med henblik på også at vidensbasere denne del af fysioterapeutisk praksis.

Særlig opmærksomhed bør den enkelte arbejdsplads have på at stimulere til refleksion over dagligdagens etiske problemstillinger – dels med henblik på at fremme faglig kvalitets- og kompetenceudvikling, men også med henblik på at forebygge psykiske arbejdsbelastninger som følge af fastlåste problemstillinger.

Fysioterapeuter kan med fordel bruge Randi-Susanne Natvigs refleksionsmodel til at identificere og strukturere de etiske refleksioner, når de står overfor et etisk dilemma.

Når man står over for et etisk dilemma, kan det være nødvendigt at tage udgangspunkt i etiske refleksionsmodeller for at støtte processen med at identificere og strukturere de etiske refleksioner. Etisk Udvalg i Danske Fysioterapeuter arbejder ud fra Randi-Susanne Natvigs refleksionsmodel.

Modellen består af fire trin. For hvert trin er der en række spørgsmål, der skal besvares. Ved at forholde sig til spørgsmålene vil fysioterapeuten få hjælp til at identificere dilemmaet og få overblik over, hvordan dilemmaet i den givne situation kan løses.

Trin 1: Vurdering af problemets natur

  • Hvad får mig til at mene, at det drejer sig om et dilemma?
  • Er jeg sikker på, at jeg står over for et etisk dilemma, - og ikke et praktisk eller en anden type af konflikt?
  • Hvordan identificerer og definerer jeg, at dilemmaet er etisk (moralsk sensitivitet)?
  • Inden for hvilken relation foregår situationen:
  • Fysioterapeut-/patientrelationen
  • Fysioterapeut-/ samarbejdsrelationen
  • Fysioterapeut-/samfundsrelationen
  • Hvilken type af etisk situation er dette: Et problem, et dilemma?
  • Hvilken etisk regel eller hvilket etisk princip og vurdering er på spil i dilemmaet?
  • Hvad kræver situationen af mig? - moralsk sensitivitet, moralsk vurdering, moralsk motivation, moralsk mod?
  • Er der barrierer der hindrer mig i at gøre, det som jeg finder bedst?

Trin 2: De implicerede parter

  • Hvem indgår i situationen?
  • For hvem er situationen en konflikt?
  • Hvilke tanker og meninger om situationen har de som står i konflikten?
  • Er der grundlag for at dine vurderinger skal prioriteres højere end patientens/pårørendes/ andres ønsker?

Trin 3: Vurdering af aktuelle værdier

  • Hvilke etiske værdier og principper er på spil?
  • På hvilken måde kommer værdierne og/eller principperne i konflikt med hinanden?
  • Hvordan bør værdierne og/eller principperne rangordnes?
  • Hvilke potentielle konsekvenser er der for handling eller ikke-handling?
  • Vil din handling eller ikke-handling eventuelt gå mod gældende regler/love?
  • Kan følgende støtte dig i din refleksion:
  • Danske Fysioterapeuters Etiske Retningslinjer
  • Danske Fysioterapeuters Kollegiale Vedtægter
  • Lov om Patienters Retsstilling
  • Serviceloven
  • Etiske principper/teoretiske tilgange

Trin 4: At vælge i et etisk dilemma

  • Hvilke valgmuligheder er der i forhold til at løse situationen?
  • Hvilke konsekvenser har hver mulighed for de implicerede parter?
  • Hvilken mulighed for løsning af situationen varetager bedst patientens rettigheder?
  • Hvordan kan du evaluere den valgte mulighed?
  • Hvordan kan du sikre dig at du har handlet i patientens bedste?

Reference

Natvig SR. (1997). Sykepleje - Etikk. Universitetsforlaget. ISBN 82-00-419444