Evidens er mere end naturvidenskab

Ifølge regionsbestyrelsen i Region Hovedstaden har fysioterapien brug for at udvikle feltet radikalt de kommende år for at få plads til de ca. 5.000 flere fysioterapeuter på arbejdsmarkedet i 2020. Derfor er innovative tiltag ikke blot en mulighed ifølge regionsbestyrelsen, men en nødvendighed. Diskussionen er ifølge bestyrelsen højst relevant for at sikre, at fagligheden følger med. Det er baggrunden for at sætte fokus på evidens og udvikling i denne artikelserie.

Evidens som et spørgsmål om magt og midler

Allerede da jeg træder foden ind i samtalen med Jeanette Præstegaard, fysioterapeut og lektor på uddannelsen i Nordsjælland, bemærker jeg, at selvom evidensdiskussionen berører nogle af emnerne fra de foregående interviews (se nederst i artiklen for links), så bærer hendes brug af begreber og overvejelser præg af hendes tid på Lunds Universitet, hvor hun for ikke så længe siden afsluttede sin doktorafhandling. Hun begynder også samtalen med at understrege, at hendes erfaring med fysioterapi mest af alt er teoretisk funderet (ud over det hun erfarer fra andre fysioterapeuter ude i felten og i den kliniske undervisning). Hun fortæller, at hun første gang løb ind i begreber om forskning og evidens, da hun begyndte som underviser i 1995 efter nogle år som børnefysioterapeut:

”I begyndelsen havde jeg et snævert fokus på, at evidens handlede om at eksistensberettige fysioterapien. Vi skulle markere os og sætte grænser over for andre faggrupper, og økonomien kastes jo også efter de ting, der er evidens for”.

Jeanette forklarer, at evidens meget hurtigt blev et hurra-ord, og selvom evidens er helt central i hendes undervisning i dag, så har begrebet siden fået en bredere betydning for hende:

”Det interessante er jo, at evidensen i fysioterapien grundlæggende underbygger en positivistisk nyliberalistisk verdensforståelse, hvor det naturvidenskabelige element dominerer. I bestræbelserne på at markere vores faglige profil overtog fysioterapeuter ukritisk lægernes forståelse af evidens, selvom der er mange andre ting på spil, når man skal skabe fysioterapi, der virker i praksis”.

Evidens som andet end kvantitative studier

Hun fortæller, hvordan denne bredde i evidenstilgangen opstod, da det gik op for hende, at man også kan forske i undervisning og læring:

”Sammenspillet mellem den viden og mit studie i etik førte til, at min evidensforståelse blev påvirket, og i dag er jeg mere fokuseret på, hvor stor en rolle relationen og motivationen eksempelvis spiller ind, og hvilken rolle også konteksten har i et behandlingsforløb end de rene naturvidenskabelige studier. Egentlig kan man sige, at videnskaben desværre ikke er så simpel, at den kan udtrykkes i kvantitative AC-studier. Der er også en masse andre forskningspotentialer for den kvalitative del af vores arbejde, som ikke bør glemmes – og slet ikke undervurderes”.

Jeanette mener, at der er et uudnyttet potentiale i den fysioterapeutiske forskning:

”I den årrække jeg skrev min doktorafhandling på Lunds Universitet var der 25 Ph.d.’er med studier, der tog udgangspunkt i den kvantitative del af fysioterapien, mens der kun var to med en kvalitativ tilgang til fysioterapeutisk praksis. Jeg mener bestemt, at den kvantitative forskning er vigtig, men forholdet mellem dem kunne godt være mere balanceret”.  

Med de kvalitative studier mener Jeanette, at man kommer tættere den virkelighed, som fysioterapeuterne står i til daglig:

”I praksis bliver resultatet skabt af en sammenblanding mellem forskningen, patientens muligheder og behov og fysioterapeutens præferencer, erfaringer og kompetencer. Ved en større viden om den kvalitative del kunne man gå mere intelligent til den komplicerede virkelighed, end den vi anvender i dag”.

Når forskningen bliver tolket for bredt

Når de fysioterapeutstuderende bliver introduceret til forskningsartikler, så lærer Jeanette dem blandt andet til at vurdere, om studiet er udarbejdet på et solidt grundlag:

”Samtidig hjælper vi dem også til ikke at tolke resultaterne for bredt, som vi alle kan have en tendens til. Vi får dem til at være kritiske over for hvilken målgruppe, der er i artiklen eksempelvis”.

På den måde får de studerende ikke blot viden om evidens, men bliver også rustet til at stille fornuftige spørgsmål til forskningen og ikke ukritisk tage en viden videre uden at bearbejde den først:

”Hver enkel situation over for et nyt individ er jo helt unik. Og hvis vi et studie peger i retning af en måde, som en sene kan opføre sig på, så lærer de også, at det ikke nødvendigvis gør sig gældende for andre dele af kroppen og på andre patientgrupper”.

Jeanette peger også på, hvor mange forskellige fag, som fysioterapien kan lære af og skabe noget unikt i sammenspil med. Det væsentligste i den sammenhæng er, at man som fysioterapeut er opmærksom på, at der også findes evidens inden for disse, også i fagfelter, som vi traditionelt har betragtet som blødere fag, påpeger Jeanette:

”Psykologien har masser af studier bag sig, og det samme gælder blandt andet for ernæringsfeltet. Jeg mener, at den enkelte fysioterapeut har et ansvar for at læse op på evidensen inden for alle fagfelter, som man som fysioterapeut vælger bevidst at trække ind i sin faglige praksis”.

Jeanette finder det et karakteristika for en professionel, at man hele tiden har et kritisk forbehold med sig, når man læser op på andre fagområder og hele tiden lægger mærke til, hvordan det virker på patienterne i den enkelte situation.

At turde tage stilling til, hvad vi vil som fag

Jeanette har et håb for fysioterapien: ”Jeg ville ønske, at vi som fysioterapeuter kunne finde tid og rum til at tage vores praksis og kaste den op i luften og spørge os selv, hvad vi gerne vil. I dagligdagen er det svært at se mulighederne, fordi der er nogle bagvedliggende strukturer, der skubber os i en bestemt retning. Og måske vil vi gerne noget andet end den vej vi går lige nu, men vi flyder ligesom ukritisk med strømmen”. 

Hun peger her især på de mere kvalitative og konstruktivistiske tilgange, der har mulighed for at løfte fysioterapien i praksis til andre perspektiver end kun det naturvidenskabelige, men samtidig mener hun også, at det vil kunne hjælpe til at få udbredt nogle af de effektstudier, som faktisk findes og som ikke bliver anvendt i dag. Jeanette fortæller, at meget forskning viser god effekt af bækkenbundstræning i forhold til urininkontinens:

”Omkring 600.000 danskere kæmper med disse problemer, så hvorfor er der ikke flere, der får hjælp af fysioterapeuter? Vi bør gribe fat i flere problemstillinger end vi gør i dag, og spørge os selv, om vi i nogle tilfælde kan gøre en større forskel for mennesker, hvis vi lægger mere vægt på andre felter end lige dem, som har størst prestige i dag”.

Debattér på din arbejdsplads

Vi vil meget gerne høre jeres tanker og overvejelser af, hvilken rolle evidens har på jeres arbejdsplads, og hvor eventuelle begrænsningerne kan ligge. Hvor meget fylder de kvalitative og kvantitative forskningsresultater i jeres arbejde, og møder I begrænsninger for at gøre noget for en gruppe borgere eller patienter på jeres arbejdsplads?

Læs mere om evidens om fjorten dage

I næste og sidste artikel i artikelrækken skal vi høre mere om, hvad et hovedbestyrelsesmedlem af foreningen har af tanker og overvejelser om evidens og fagets udvikling, og hendes overvejelser omkring nogle af de spørgsmål og ideer, som opstod i de foregående interviews.