FAQ om strukturerede forløb for patienter med sklerose

Ved at faseinddele patienter med sklerose, ensartes og styrkes behandlingstilbuddet. Yderligere bliver der ved at opsætte en ramme for monitorering af patienterne, sikret en større gennemsigtighed og effektiviseringsgevinst ved, at flere patienter kommer i ordningen og ventelisterne nedbringes.

Faseinddelingen sigter desuden mod at kunne rumme alle patienter med sklerose og understøtte vurdering og formidling af det faglige ansvar for fysioterapeuter. Det gør det muligt at tilbyde en behandlingsindsats, der er relevant for den enkelte patient, og sikrer kontinuitet og kvalitet i behandlingen.

Ydermere er faseinddelingen med til at definere, hvilket månedshonorar som fysioterapeuten skal modtage, da månedshonoraret er højere for patienter, som man vil forvente har et større behov for individuel støtte. Læs mere herom her: Strukturerede forløb for vederlagsfri patienter (fysio.dk)

Nogle patienter oplever forværring af sensoriske symptomer i forbindelse med træning, men det er typisk midlertidigt og normaliseres allerede 30 min efter træningsophør hos de fleste samt i takt med, at patienten kommer i bedre form, vil symptomerne typisk aftage.

Forværring af symptomer synes at hænge sammen med stigning i kropstemperaturen, det er derfor vigtigt i forbindelse med især konditionstræning at sørge for udluftning og andre tiltag, som kan holde temperaturen nede.

Det er altid din vurdering af faseinddelingen, som er gældende. Du kan med andre ord godt opleve at have patienter i fase 2, som en gang imellem har behov for individuelle behandlinger og patienter i fase 4, som kan modtage meget af deres behandling på hold, så længe de er i målgruppebeskrivelserne fra: Vejledning Fysioterapeutiske ydelser i strukturerede forløb for patienter med multipel sklerose, der behandles under overenskomsten for vederlagsfri fysioterapi.

Hvis der opstår spørgsmål til patientens henvisningsgrundlag, særligt ift. behovet for individuel behandling, bør man kontakte egen læge med henblik på at få en korrekt henvisning, og her vil patienten så ofte typisk være i fase 3-5.

Reglen om, at der undtagelsesvist kan gives individuelle konsultationer til patienter, som er uden svært fysisk handicap, er fortsat gældende med den limitering, at den ikke må overstige fire individuelle konsultationer om året.

Det er altid din faglige vurdering af patientens funktionsevneniveau, som ligger til grund for deres placering i faserne. Du kan ændre faseinddelingen hver måned, hvis du vurderer, at patienten er rykket en fase op eller ned. Dette kan eksempelvis være relevant, hvis patienten har haft et attack og dermed har fået reduceret sit funktionsniveau. På den baggrund kan du vurdere, at patienten nu er gået en fase op, og har behov for en anden behandlingsplan med mere supervision i behandlingen. Hvis patienten så på et tidspunkt kommer tilbage på tidligere funktionsniveau, kan du ændre fase igen.

Det er stadig Sundhedsstyrelsens Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi som er gældende ift. vurdering af, om patienten har et svært fysisk handicap. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, om henvisningen afspejler det funktionsniveau, som patienten har, hvis ikke bør du gå i dialog med patientens egen læge herom. Det samme gælder, hvis du vurderer, at patienten ikke længere kan komme på klinikken til behandling, så kan patienten overgå til hjemmebehandling, men dette kræver igen en ny henvisning fra patientens læge.

• Holdtræning er ”følg mig træning” og ”cirkeltræning”.

• Selvtræning er træning på egen hånd, det kan fx foregå i hjemmet, naturen eller hvis patienten er tilknyttet et træningscenter.

• Superviseret træning i klinikken er, hvor patienten kan træne på egen hånd, hvor du ikke behøver at være der hele tiden, men kan komme til og fra. Det er også den ydelse, man tidligere kaldte opfølgende træningsterapi.

Når en patient træner selvstændigt, men har behov for at træne i klinikkens faciliteter fx grundet adgang til bestemt træningsredskaber eller lignende, kan man gøre brug af ydelsen superviseret selvtræning.

Her træner patienten som udgangspunkt selvstændigt, men kan en gang imellem have brug for at komme i kontakt med en fysioterapeut under træning. Det kan fx være ifm. en kort rådgivning eller lignende.

Hvis der fast er behov for fysioterapeutisk støtte fx til forflytninger eller lignende, kan man overveje at have patienten i et holdtræningsforløb, hvor der trænes efter selvstændige træningsprogrammer.

Superviseret træning kan være en integreret del af en behandlingsplan, der også kan indeholde selvtræning, fx i patientens eget hjem eller individuelle konsultationer. Det kan også bruges som en forebyggende foranstaltning for at opbygge reservekapacitet.

Med opbygning af reservekapacitet menes der, at patienten skal have opbygget og integreret, hvis det ikke allerede er, et tilstrækkeligt fysisk aktivitetsniveau i sin hverdag, da det vil opbygge modstandsdygtighed overfor symptomer på den lange bane.

Patienterne kan opleve perioder med forværring af deres symptomer, fx ved attaks, hvilket kan have stor indvirkning på både deres fysiske og kognitive funktionsevneniveau, og det er derfor vigtigt for patienten at have en vis reservekapacitet for at kunne klare sig bedst muligt i disse perioder.

Derudover kan nogle patienter opleve træthed og energitab som en del af deres sygdom, og ved at opbygge reservekapacitet kan patienterne mindske risikoen for at blive overvældede af denne træthed, og dermed opretholde en bedre livskvalitet og bedre kunne udføre daglige aktiviteter.

Desuden kan opbygning af reservekapacitet også have en positiv indvirkning på patienternes generelle helbred og forebygge eventuelle følgesygdomme relateret til inaktivitet.

Det er i nogle tilfælde realistisk for patienter med sklerose at træne selv og kun blive evalueret hver fjerde måned. Det afhænger dog af flere faktorer, herunder graden af progression af sygdommen, patientens individuelle evner og behov samt din faglige vurdering af, hvilken fase patienten hører under.

Selvtræning kan være en effektiv måde for patienter med sklerose til at opretholde eller forbedre deres fysiske funktionsevne og livskvalitet. Dette kan omfatte øvelser, der sigter mod at bevare styrke, balance, mobilitet og sikre kardiovaskulær fitness.

Det er dog vigtigt, at patienter med sklerose får en grundig evaluering og instruktion af en fagperson, fx fra dig som fysioterapeut, inden de påbegynder selvtræning. Dette sikrer, at træningsprogrammet er individuelt tilpasset patientens behov og evner.

Selvom patienterne kan træne selv, kan regelmæssig evaluering være nødvendig for at overvåge fremgang, justere øvelsesprogrammet og adressere eventuelle udfordringer eller forværringer, der kan opstå. Intervallet på fire måneder mellem evalueringer kan være passende for nogle patienter, men andre kan have brug for hyppigere opfølgning, især hvis deres tilstand forværres eller deres træningsbehov ændres. Hertil kan der suppleres med individuelle konsultationer. 

Det er derfor altid vigtigt at vurdere, hvad der er realistisk og passende for hver enkelt patients individuelle behov og tilstand.

Det er din faglige vurdering på baggrund af din undersøgelse og relevante test af patienten, der afgør hvilken fase patienten tildeles. Du finder målgruppebeskrivelserne for de enkelte faser i Vejledningen for fysioterapeutiske ydelser i strukturerede forløb for MS-forløb. I Praksisanbefalingerne – Fysioterapi til mennesker med MS finder du en række sklerose specifikke og generiske måleredskaber og relevante test til støtte for den fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering samt den løbende monitorering af behandlingseffekt og progression af sygdommen.

Det anbefales, at der anvendes de basale fysioterapeutiske funktionstest for kvantificering af blandt andet muskelstyrke, ROM, tonus, smerter, gangkvalitet med videre. Alle disse test finder du her på fysio.dk: Måleredskaber og test.

Hvis du vurderer, at en patient bør tildeles en anden fase end deres nuværende fase, kan du skifte fase ved månedens ophør. Honoraret for den tildelte fase udbetales per måned.

Det kan være relevant at vurdere om patienten har ændret fase, hvis du fx har ændret patientens behandlingsplan som følge af fx et attack.

Der er som udgangspunkt ikke nogen regel om, hvor ofte man skal have kontakt til patienten, men limiteringen i ydelserne kan være en rettesnor. Som udgangspunkt vil der være mindre brug for kontakt, desto lavere fase patienten er placeret i, og desto større evne patienten har til at varetage eget sygdomsforløb.

Det er aftalt i overenskomsten for vederlagsfri fysioterapi, at patienter under diagnosekode 2.I skal indgå i de strukturerede forløb. Derfor skal alle patienter under diagnosekoden 2.I inkluderes.

Det er selvfølgelig altid frivilligt om patienten ønsker at modtage behandlingstilbud i den vederlagsfri ordning. Det kan være en god ide at tale med patienten om fordelene ved behandlingstilbuddet, som omfatter de strukturerede forløb, og hvad de kan forvente heraf. Studier viser, at patienter med sklerose der træner jævnligt, har 25 procent færre attaks end, hvis de ikke træner, hvilket er en god indikation for at tage imod tilbuddet om behandling i de strukturerede forløb.

Anbefalingerne i de nationale kliniske retningslinjer er fortsat relevante at følge, selvom Sundhedsstyrelsens ikke længere opdaterer retningslinjerne. Det er dog helt essentielt at drøfte med din patient, at al denne træning ikke behøver at foregå som behandling, der er superviseret af dig. Patienter med sklerose kan i forskelligt omfang selv bidrage til at overholde anbefalingerne, ligesom Sundhedsstyrelsen også har anbefalinger til et hensigtsmæssigt aktivitetsniveau for alle borgere. Det er derfor vigtigt, at du taler med din patient om, hvad der skal foregå som behandling i regi af fysioterapipraksis, og hvad de selv kan lave.

Det kan fx være, at patienten er i stand til at gå små ture hver dag for at træne deres udholdenhed, men at de skal have supervision til noget balancetræning, da det ikke vurderes patientsikkert, at de gør dette selvstændigt. Du bør altid indgå i en dialog med patienten, så I sammen kan undersøge, hvad patienten motiveres af, og hvordan de kan træne bedst muligt for at opretholde deres funktionsniveau. Dit job som fysioterapeut er i høj grad at rådgive og vejlede din patient i, hvordan de hensigtsmæssigt kan håndtere deres situation, foruden den konkrete behandling, som foregår under supervision af fysioterapeuten.

Ja, honoraret for deltagelse i møder med kommunen/regionen er ikke en del af det samlede månedlige forløbshonorar, men er holdt udenfor ligesom afstandstillægget. Du vil derfor fortsat kunne modtage honorar for din deltagelse i sådanne møder. Du kan læse mere om rammerne for brug af denne ydelse i ydelsesbeskrivelsen. Læs ydelsesbeskrivelsen her.

Det er din vurdering af patientens behov, der er gældende for, hvor meget behandling patienten skal modtage. Patienter i samme fase kan have vidt forskellige behov og mestringsevne. Derfor vil der også være forskel på deres evne til selvtræning og behov for deltagelse på holdtræning. En af dine opgaver er at finde patientens motivation for træning på egen hånd og hjælpe med at tilrettelægge dette så mest mulig af træning kan varetages af patienten selv på en måde, som er tilpasset patientens hverdagsliv.

Hvorvidt en patient skal modtage sin behandling i hjemmet, afhænger ikke af, hvilken fase patienten placeres i. Det afhænger derimod af, om patienten lever op til betingelsen, som er beskrevet i Overenskomsten for Vederlagsfri Fysioterapi §9, stk. 1.

Så vil regningen automatisk blive afvist af Regionen.

Det er fortsat din vurdering af patientens funktionsevne og kognitive funktionsniveau, der er gældende. Vurderer du, at det grundet kognitive udfordringer ikke er sikkert, at patienten deltager på hold, kan du placere patienten i en fase, som primært består af individuel træning eller behandling og supplere med holdtræning eller selvtræning i det omfang, du vurderer det muligt.

Ja, det er alle patienter i 2.I som tildeles et struktureret forløb. Patienter med fx ALS hvor sklerose indgår i navnet, har egen diagnosekode 2.J, og skal dermed ikke tildeles et struktureret forløb, men behandles under den vederlagsfri ordning, som de hidtil har gjort.

Der kan ikke købes "mere af det samme". Udgangspunktet er, at patienten modtager den behandling, som er faglig relevant ud fra en konkret og individuel vurdering. Henvisningsgrundlaget er det væsentlige, hvis det patienten efterspørger, ikke relaterer sig til henvisningsgrundlaget, vil patienten godt kunne tilkøbe dette. Eksempler på dette kan være wellness massage, coaching eller selvvalgt træning i træningscenter (sundhedsfremme/forebyggelse udenfor henvisningsgrundlag evt. på abonnement). Du kan derfor ikke fx tilbyde yderligere individuel behandling af patientens problematik mod egenbetaling.

Ja, honorarerne for første konsultation og statuskonsultation er en del af de månedlige forløbshonorarer, ligesom alle andre konsultationsformer med undtagelse af deltagelse i tværfaglige møder og afstands-/kørselstillæg. Det er dog vigtigt, at I stadig registrerer, når I benytter disse og de andre konsultationer, så myndigheder m.v. kan se, hvilken praksis, der foregår i fysioterapipraksis.

Ofte vil patienter i fase 5 være så udfordret på deres funktionsevne, at de lever op til betingelsen beskrevet i Overenskomsten, men det er alene betingelsen i Overenskomsten, som kan medføre, at patienten kan modtage sin behandling i hjemmet og ikke faseinddelingen.