Arbejdsgiver: FAQ om basiskontrakt

Se ofte stillede spørgsmål til arbejdsgiverrådgivningen om Danske Fysioterapeuters basiskontrakter. Bemærk at nedenstående spørgsmål og svar ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Arbejdsgiverrådgivningen anbefaler altid, at du får juridisk rådgivning. Kontakt os for at høre nærmere.

Danske Fysioterapeuters basiskontrakt er en minimumskontrakt for privatansatte fysioterapeuter, der bliver ansat hos andre fysioterapeuter, og den fastsætter de vilkår, der som minimum skal tilbydes.

Basiskontrakten er udarbejdet i to versioner (fast løn og provisionsløn), og den opfylder lovens krav til et ansættelsesbevis.

Basiskontrakt fast løn pr. 1. juli 2024

Basiskontrakt provisionsløn pr. 1. oktober 2024

Ofte stillede spørgsmål til basiskontrakterne

Hvem er omfattet af basiskontrakterne?

Basiskontrakterne skal anvendes, hvis både klinikken og fysioterapeuten er medlem af Dansk Fysioterapeuter. Hvis begge parter er medlem af Danske Fysioterapeuter, skal fysioterapeuten således sikres minimumsindholdet i en af basiskontrakterne.

Basiskontrakten kommer i to udgaver: fast løn og provision. Klinikken kan frit vælge mellem en af de to ved ansættelse af en fysioterapeut.

Nedenfor kan du læse nærmere om basiskontraktens anvendelsesområde.

Fysioterapeuter (ansat efter 24. juni 2019)

  • Basiskontrakterne gælder for privatansatte fysioterapeuter, der ikke er dækket af en overenskomst og skal anvendes, hvis klinikken er medlem af Danske Fysioterapeuter.

Studerende

  • Basiskontrakten finder ikke anvendelse ved ansættelse af fysioterapeutstuderende. Alene uddannede fysioterapeuter er omfattet af basiskontrakterne.

Fysioterapeuter, hvis arbejdstid er under 8 timer om ugen

  • Basiskontrakterne finder anvendelse uagtet fysioterapeutens arbejdstid. Bemærk dog, at funktionærloven ikke finder anvendelse, hvis fysioterapeutens arbejdstid er mindre end 8 timer per uge.

Fysioterapeuter (ansat før den 24. juni 2019)

  • Ved basiskontrakterne indførelse den 24. juni 2019 vedtog parterne, henholdsvis Arbejdsgiver- og Arbejdstagersektionen i Danske Fysioterapeuter, en overgangsordning. Efter overgangsordningen skal klinikkerne for ansættelsesforhold, der blev indgået inden den 24. juni 2019, alene sikre at overholde visse af basiskontrakternes bestemmelser. Disse er minimumsløn, minimumsprovision, garantiløn og lønregulering. Omvendt er disse klinikker ikke forpligtet til at overholde basiskontrakternes andre bestemmelser, herunder om feriefridage, pension, barns sygedag, barsel mv.

Løn

Lønniveau

  • Niveau 1. juli 2024 til 30. september 2024: Fysioterapeutens løn kan ikke udgøre mindre end kr. 28.778,93 pr. måned ekskl. pension ved en 37 timers ansættelse (minimum kr. 33.095,76 inkl. pension pr. måned).
  • Niveau 1. oktober 2024 til 30. september 2025: Fysioterapeutens løn kan ikke udgøre mindre end kr. 29.200,08 pr. måned ekskl. pension ved en 37 timers ansættelse (minimum kr. 33.580,09 inkl. pension pr. måned).
  • Minimumslønnen beregnes forholdsmæssigt ved deltidsansættelse.

Lønniveau efter 2 års anciennitet

  • Niveau 1. juli 2024 til 30. september 2024: For en fysioterapeut med 2 års anciennitet eller mere kan lønnen ikke udgøre mindre end kr. 29.738,33 pr. måned ekskl. pension ved en 37 timers ansættelse (minimum kr. 34.199,07 inkl. pension pr. måned).
  • Niveau 1. oktober 2024 til 30. september 2025: For en fysioterapeut med 2 års anciennitet eller mere kan lønnen ikke udgøre mindre end kr. 30.173,52 pr. måned ekskl. pension ved en 37 timers ansættelse (minimum kr. 34.699,55 inkl. pension pr. måned).
  • Minimumslønnen beregnes forholdsmæssigt ved deltidsansættelse.

Løn under sygdom

  • Fysioterapeuten har ret til løn under sygdom. Fysioterapeuten skal derfor have sin sædvanlige månedsløn, selvom fysioterapeuten har haft en eller flere sygedage i perioden.

Løn på helligdage

  • Hvis fysioterapeuten arbejder på en helligdag, er fysioterapeuten berettiget til et tillæg på kr. 160 pr. time.

Garantiløn (niveau per 30. september 2025)

  • Garantilønnen udgør kr. 29.408,41inkl. pension ved 37 timers ansættelse per 1. oktober 2024 svarende til en timeløn på kr. 183,42 inkl. pension.
  • Garantilønnen beregnes forholdsmæssigt ved deltidsansættelse.

Løn under sygdom

  • Fysioterapeuten har ret til løn under sygdom.
  • Fysioterapeutens løn beregnes efter funktionærlovens § 9, stk. 3. Dermed udregnes løn under sygdom på grundlag af den provisionsindtægt, som fysioterapeuten antageligt ville have oppebåret den pågældende dag, hvis han/hun ikke var fraværende fra arbejde pga. sygdom.
  • For at finde ud af, hvad fysioterapeuten antageligt ville have oppebåret, skal klinikken tage udgangspunkt i en referenceperiode (oftest 3-6 måneder tilbage i tiden) og beregne et gennemsnit af lønnen, som fysioterapeuten har oppebåret i denne periode. Gennemsnittet vil udgøre lønnen under sygdom.

Løn under helligdage

  • Hvis fysioterapeuten arbejder på en helligdag, er fysioterapeuten berettiget til et tillæg på kr. 160 pr. time.

Fysioterapeutens provision

Hvad indgår i provisionsprocenten?

  • Provisionsprocenten kan ikke udgøre mindre end 43 % inkl. pension af fysioterapeutens omsætning, men kan aftales højere.
  • Med ”omsætning” skal forstås behandlinger på klinikken, hjemmebehandlinger, holdtræning og bassintræning. Begrebet ”omsætningen” er dog ikke begrænset til disse eksempler og begrebet skal således forstås bredt.
  • I ”omsætning” medregnes ikke salg, medmindre fysioterapeutens arbejde hovedsageligt består af salgsopgaver.

Regulering af den aftalte løn sker i henhold til basiskontrakt fast løn pkt. 3.4. Bemærk at lønreguleringen også gælder for løn, der er aftalt højere end minimumslønnen

Regulering i 2024-2026

  • Regulering pr. 1. juli 2024 og 1. oktober 2024: Samlet reguleres lønnen med 4 %. Dog udmøntes reguleringen over to omgange, henholdsvis med 2,5 % per 1. juli 2024 og 1,5 % per 1. oktober 2024.
  • Regulering pr. 1. oktober 2025: Lønnen reguleres med 3 %
  • Regulering pr. 1. oktober 2026: Lønnen reguleres med 2,5 %

Regulering fra 2027 og frem

  • Fra 2027 og frem gælder den sædvanlige reguleringsmekanisme, der følger praksisoverenskomstreguleringerne. Regulering sker en gang årligt i oktober.

Tidligere reguleringer

  • Regulering pr. 1. oktober 2020: 1,18 %
  • Regulering pr. 1. oktober 2021: 1,87 %
  • Regulering pr. 1. oktober 2022: 3,55 %
  • Regulering pr. 1. oktober 2023: 0,84 %

Regulering af den aftalte løn sker i henhold til basiskontrakt provision pkt. 3.2 samt om dagløn pkt. 5.5 og 8.2.

Reguleringstillæg i 2024-2026

Reguleringstillæg pr. 1. oktober 2024: Da praksisoverenskomstreguleringen blev 4,09 % og dermed oversteg den aftalte reguleringssats i basiskontrakt fast løn (4 %), skal klinikken ikke udbetale et ikke-pensionsgivende månedligt tillæg til deres provisionslønnede med virkning fra den 1. oktober 2024. Bemærk dog, at garantilønnen er steget med virkning per denne dato.

Reguleringstillæg pr. 1. oktober 2025: Såfremt praksisoverenskomstreguleringen er lavere end 3 % (den aftalte reguleringssats i basiskontrakt fast løn), skal klinikken udbetale et ikke-pensionsgivende månedligt tillæg til den provisionslønnede. Reguleringstillægget udregnes på årsbasis med 390.870 (svarende til en 37-timers stilling) ganget med differencen mellem 3 % og satsen for praksisoverenskomstreguleringen.

Reguleringstillæg pr. 1. oktober 2026: Såfremt praksisoverenskomstreguleringen er lavere end 2,5 % (den aftalte reguleringssats i basiskontrakt fast løn), skal klinikken udbetale et ikke-pensionsgivende månedligt tillæg til den provisionslønnede. Reguleringstillægget udregnes på årsbasis med 390.870 (svarende til en 37-timers stilling) ganget med differencen mellem 2,5 % og satsen for praksisoverenskomstreguleringen.

Regulering af dagløn i 2024-2026

Regulering pr. 1. oktober 2024: 4 %. Daglønnen udgør herefter 1.352 kr. inkl. pension (svarende til en 37-timers stilling)

Regulering pr. 1. oktober 2025: 3 %. Daglønnen udgør herefter 1.393 kr. inkl. pension (svarende til en 37-timers stilling)

Regulering pr. 1. oktober 2026: 2,5 %. Daglønnen udgør herefter 1.427 kr. inkl. pension (svarende til en 37-timers stilling)

Regulering fra 2027 og frem

Fra 2027 og frem gælder den sædvanlige reguleringsmekanisme, der følger praksisoverenskomstreguleringerne.

Tidligere reguleringer (garantilønnen)

Regulering pr. 1. oktober 2020: 1,18 %
Regulering pr. 1. oktober 2021: 1,87 %
Regulering pr. 1. oktober 2022: 3,55 %
Regulering pr. 1. oktober 2023: 0,84 %

Pension

Efter basiskontrakterne betaler klinikken et pensionsbidrag på minimum 15 % til fysioterapeuten.

Bemærk at der ikke er opstillet regler for, hvilket pensionsselskab der skal indbetales til. Klinikken og fysioterapeuten kan derfor aftale, hvortil pensionen skal betales.

Fysioterapeutens pension kan ikke udgøre mindre end 15 %. Pensionen er inkluderet i provisionsprocenten, og beregningen af pension kan derfor opstilles således:

Eksempel:

Omsætning 65.000 kr.
43 % af omsætningen: 27.900 kr. (inkl. pension)
Løn ekskl. pension: 27.900 / 1,15 = 24.261 kr.
Pension: 27.900 kr. – 24.261 kr. = 3.639 kr.

Det er ikke muligt at fravige basiskontrakternes bestemmelser om pension i negativ retning. Det betyder, at der skal betales 15 % pension til fysioterapeuten, uanset om der er enighed mellem fysioterapeuten og klinikken om at fravige pensionsbestemmelserne.

Klinikken kan dermed ikke indgå gyldig aftale om ovenstående, ligesom det ikke gyldigt kan aftales at der betales en lavere pensionsprocent, f.eks. 12 % i pension.

Pension under barsel for ansatte på basiskontrakt fast løn

  • Forældre med termin den 27. juni 2024 eller senere: Klinikken betaler 10 % i pension af lønnen, jf. pkt. 3.1 i Basiskontrakt Fast løn, under såvel lønnede som ulønnede dele af de orlovsperioder, der fremgår af pkt. 8.2 og 8.3 i Basiskontrakt Fast løn. Fysioterapeuten modtager således ikke sin sædvanlige pension.
  • Forældre med termin den 26. juni 2024 eller tidligere: Klinikken betaler 5 % i pension af lønnen, jf. pkt. 3.1 i Basiskontrakt Fast løn, under såvel lønnede som ulønnede dele af de orlovsperioder, der fremgår af pkt. 8.2 og 8.3 i Basiskontrakt Fast løn. Fysioterapeuten modtager således ikke sin sædvanlige pension.

Pension under barsel for ansatte på basiskontrakt provision

  • Forældre med termin den 27. juni 2024 eller senere: Klinikken betaler i de lønnede og ulønnede dele af orloven, jf. pkt. 7.2 – 7.4 i Basiskontrakt Provision, 10 % i pension. Pensionsbidraget beregnes af garantilønnen, jf. pkt. 3.2 i Basiskontrakt Provision. Fysioterapeuten modtager således ikke sin sædvanlige pension.
  • Forældre med termin den 26. juni 2024 eller tidligere: Klinikken betaler i de lønnede og ulønnede dele af orloven, jf. pkt. 7.2 – 7.4 i Basiskontrakt Provision, 4 % i pension. Pensionsbidraget på 4 % beregnes af garantilønnen, jf. pkt. 3.2 i Basiskontrakt Provision. Fysioterapeuten modtager således ikke sin sædvanlige pension.

Arbejdstid

I basiskontrakt fast løn gælder en normperiode. Normperioden er 2 måneder.

Det er Arbejdsgiversektionens opfattelse, at normperioden skal forstås som løbende 60 dage, der opgøres ved udgangen af de 60 dage.

Eksempel

  • Normperioden i 2023 opgøres den 1. marts, den 30. april, 29. juni osv.
  • Det betyder, at arbejdstiden for perioden 1. januar til 1. marts opgøres 1. marts 2023. Arbejdstiden for perioden 2. marts til 30. april opgøres den 30. april 2023. Arbejdstiden fra den 1. maj til 29. juni opgøres den 29. juni 2023.

Efter hver periode udbetales eventuelt merarbejde og arbejdstiden nulstilles.

Klinikken og fysioterapeuten kan aftale afspadsering inden for normperioden.

Klinikken kan ensidigt pålægge fysioterapeuten overarbejde.

Overarbejde kan dog udløse et tillæg for merarbejde. Fysioterapeuten er berettiget til et tillæg på 80 kr. per time, hvis fysioterapeuten inden for normperioden arbejder ud over den normale ugentlige arbejdstid (Basiskontrakt fast løn).

Overarbejde kan desuden udløse yderligere et tillæg, hvis fysioterapeuten arbejder uden for den normale arbejdstid, der er fastsat i basiskontrakterne (kl. 7.00 til 19.00).

Basiskontrakt fast løn (punkt 2.2) foreskriver, at den daglige arbejdstid udgør mellem 5 og 10 timer. Klinikken skal derfor betale fysioterapeuten for mindst 5 timers arbejde per arbejdsdag.

Det er muligt at fravige punkt 2.2 ved lokal aftale. Se nedenfor under ”Fravigelser.”

Kursus

Ved frivillige kurser forstås kurser, som hverken er betalt eller pålagt af klinikken.

Fysioterapeuten skal ikke kompenseres for frivillige kurser, uanset hvornår kurset ligger – heller ikke, hvis kurset ligger i arbejdstiden. Ligger kurset i arbejdstiden, kan klinikken derfor trække fysioterapeuten i løn for fraværet.

Ved kurser, som klinikken enten betaler eller pålægger fysioterapeuten, skal fysioterapeuten kompenseres for fraværet, hvis kurset ligger i fysioterapeutens normale arbejdstid.

Det betyder, at fysioterapeuten skal have løn for fraværet, og klinikken kan derfor ikke trække fraværet i fysioterapeutens løn. Kompensationen afhænger af, hvilken basiskontrakt fysioterapeuten er ansat på.

Basiskontrakt fast løn

  • Er fysioterapeuten ansat på basiskontrakt fast løn, skal fysioterapeuten have sin sædvanlige månedsløn udbetalt.

Basiskontrakt provision

  • Er fysioterapeuten ansat på basiskontrakt provision, skal fysioterapeutens løn opgøres på samme måde som ved fysioterapeutens sygdom, jf. ovenfor.

Ligger kurset – eller en del heraf - uden for fysioterapeutens normale arbejdstid, skal fysioterapeuten ikke kompenseres herfor. Det vil sige, at klinikken ikke skal betale for merarbejde eller anden form for kompensation for den del af kurset, der ligger uden for fysioterapeutens normale arbejdstid.

Hvis fysioterapeuten deltager i et kursus på en ikke-arbejdsdag, f.eks. i weekenden, medregnes kursustiden ikke i den normale ugentlige arbejdstid.

Hvis fysioterapeuten arbejder mindre end 8 timer om ugen, og derfor ikke har funktionærstatus, er der ikke fastlagt regler for dækning af omkostninger ved deltagelse i kursus og det tilrådes derfor at klinik og fysioterapeut indgår klare aftaler herom på forhånd.

Hvis fysioterapeuten er omfattet af funktionærloven – altså hvis fysioterapeuten arbejder mere end 8 timer ugentligt i gennemsnit, gælder følgende:

Klinikken skal betale for alle fysioterapeutens nødvendige udgifter til rejse og ophold uden for klinikken i klinikkens tjeneste.

Hvis kurset er betalt eller pålagt af klinikken, skal klinikken derfor afholde rimelige og nødvendige omkostninger i forbindelse med transport, kost og logi mv.

Hvad der nærmere forstås ved ”nødvendige” udgifter må fastlægges med udgangspunkt i klinikkens personalehåndbog eller politikker, stillingens karakter og klinikkens normale praksis for dækning af udgifter i forbindelse med kursusdeltagelse.

Klinikken skal yde fysioterapeuten et passende forskud til afholdelse af disse udgifter.

Transport

Hvis fysioterapeuten arbejder mindre end 8 timer om ugen, og derfor ikke har funktionærstatus, er der ikke fastlagt regler for dækning af omkostninger ved behandlinger uden for klinikken, og det tilrådes derfor, at klinik og fysioterapeut indgår klare aftaler herom på forhånd.

 

Hvis fysioterapeuten er omfattet af funktionærloven – altså hvis fysioterapeuten arbejder mere end 8 timer ugentligt i gennemsnit, gælder følgende:

Hvis fysioterapeuten har behandlinger uden for klinikken, kan fysioterapeuten få dækket udgifter til transport, hvis der ikke er taget højde for sådanne udgifter i fysioterapeutens løn.

Fysioterapeuten har kun krav på dækning af nødvendige udgifter.

Hvis der er taget højde for sådanne udgifter i fysioterapeutens løn, vil fysioterapeuten ikke have krav på yderligere dækning, medmindre fysioterapeutens løn ikke muliggør dækning af udgifterne.

Ferie og feriefridage

Når en deltidsansat fysioterapeut afholder ferie, beregnes ferien forholdsmæssigt ud fra fysioterapeutens arbejdsuge.

Eksempel

  • En fysioterapeut, der arbejder 4 dage om ugen bliver trukket 1,25 feriedag for hver fraværende arbejdsdag, svarende til at fysioterapeuten afholder 5 feriedage for en arbejdsuge på 4 dage (5/4 = 1,25 feriedage).
  • En fysioterapeut, der arbejder 2 dage om ugen bliver trukket 2,5 feriedag for hver fraværende arbejdsdag, svarende til at fysioterapeuten afholder 5 feriedage for en arbejdsuge på 2 dage (5/2 = 2,5 feriedage).

Fysioterapeuter ansat på basiskontrakten fast løn er berettigede til ferie med løn i overensstemmelse med ferielovens regler herom.

Fysioterapeuten skal derfor have sin sædvanlige fast løn under ferie.

Fysioterapeuten er desuden berettiget til et ferietillæg på 1 % af lønnen.

Fysioterapeuter ansat på basiskontrakten provision er berettigede til feriegodtgørelse på 12,5 % i overensstemmelse med ferielovens regler herom.

Efter basiskontrakterne optjener fysioterapeuter med mindst 9 måneders anciennitet 5 feriefridage per år. Der optjenes 0,42 feriefridage per måned.

Fysioterapeuter ansat på basiskontrakt fast løn modtager deres sædvanlige løn, når vedkommende holder feriefridage.

Fysioterapeuter ansat på basiskontrakt provision betales en dagløn, svarende til p.t. kr. 1.352 inkl. pension (niveau 1. oktober 2024– 30. september 2025). For information om planlagte lønreguleringer, se ovenfor. Bemærk at daglønnen beregnes forholdsmæssigt ved deltidsansættelse.

Feriefridagene skal afholdes inden for ferieåret (1. september til 31. august). Ikke-afholdte feriefridage overføres automatisk fra et ferieår til et andet.

Værdien af eventuelle ikke afholdte feriefridage udbetales ved fysioterapeutens fratræden.

Graviditet og barsel

For mere generelle spørgsmål om barsel, herunder hvilken løn, klinikken skal betale til fysioterapeuten, henvises der til det særskilte udarbejdede notat om barsel.

Notat om barsel

Fysioterapeuten optjener ret til ferie under ulønnet barselsorlov. Fysioterapeuten optjener derfor forsat 2,08 feriedage per måned.

Fysioterapeuten optjener dog alene retten til fravær, og dermed ikke retten til ferie med løn.

Efter basiskontrakterne optjener fysioterapeuter med mindst 9 måneders anciennitet 5 feriefridage per år. Der optjenes 0,42 feriefridag per måned. Optjeningen af feriefridage fortsætter under fysioterapeutens barsel. Fysioterapeuten optjener 0,42 feriefridage per måned, uanset om der er tale om lønnet eller ulønnet orlov. Det vil sige, at optjeningen fortsætter, selv hvis fysioterapeuten afholder orlov i en længere periode end den lønnede orlov, som er defineret med angivelse af uger for hhv. mor og far/medmor i basiskontrakternes barselsbestemmelser.

Se ovenfor under pension.

Opsigelse

Efter basiskontrakterne betragtes de første 3 måneder af ansættelsesforholdet som prøvetid. Det betyder, at både klinikken og fysioterapeuten kan opsige ansættelsesforholdet med et 14 dages skriftligt varsel.

Bemærk, at varslet på 14 dage indgår i prøvetiden, hvorfor opsigelsen senest skal ske ved 2,5 måneders ansættelse. Hvis varslet på 14 dage ikke kan indeholdes i prøvetiden på 3 måneder, skal fysioterapeuten opsiges efter funktionærlovens almindelige opsigelsesvarsler.

Efter prøvetiden kan klinikken og fysioterapeuten hver især opsige ansættelsesforholdet skriftligt med funktionærlovens almindelige opsigelsesvarsler.

Fysioterapeuten kan altid opsige sin stilling med en måneds varsel til udgangen af en måned.

Klinikkens opsigelsesvarsel over for fysioterapeuten afhænger af fysioterapeutens anciennitet. Bemærk at opsigelsesvarslet altid skal afgives til udgangen af en måned.

I forbindelse med en opsigelse af en fysioterapeut ansat på basiskontrakten er det vigtigt, at klinikken er opmærksom på, om fysioterapeuten nyder beskyttelse mod opsigelse i medfør af funktionærloven eller anden lovgivning.

Efter funktionærloven nyder fysioterapeuten beskyttelse mod usaglig opsigelse efter 1 års ansættelse.

Fysioterapeuter ansat mindre end 1 år på opsigelsestidspunktet

  • Hvis fysioterapeuten ikke har været ansat mere end 1 år på opsigelsestidspunktet, nyder vedkommende ingen beskyttelse mod usaglig opsigelse. Klinikken kan derfor opsige fysioterapeuten uden at iagttage saglighedskravet i funktionærloven. Bemærk at fysioterapeuten kan være beskyttet mod opsigelse i medfør af anden lovgivning, jf. nedenfor.

Fysioterapeuter ansat mere end 1 år på opsigelsestidspunkt

  • Hvis fysioterapeuten har været ansat mere end 1 år på opsigelsestidspunktet, nyder vedkommende beskyttelse mod usaglig opsigelse. Det betyder, at opsigelsen skal være rimeligt begrundet i enten fysioterapeuten eller klinikkens forhold – hvis ikke opsigelsen er rimeligt begrundet i enten fysioterapeutens eller klinikkens forhold, er der tale om en usaglig opsigelse.
  • Opsigelsens saglighed vurderes på det tidspunkt, hvor fysioterapeuten opsiges.

Klinikken må som udgangspunkt gerne opsige en fysioterapeut, som er sygemeldt. Det er vigtigt at sondre mellem, hvorvidt fysioterapeuten har været ansat mere eller mindre end 1 år, jf. ovenfor. Selvom fysioterapeuten er sygemeldt, skal opsigelsen være saglig, hvis fysioterapeuten har været ansat mere end 1 år på opsigelsestidspunktet.

Som udgangspunkt kan klinikken kun opsige på grund af sygdom, hvis fysioterapeutens sygemelding medfører driftsmæssige vanskeligheder for klinikken. Det er ofte et krav, at sygdommen har været af tilstrækkelig lang varighed, eller der foreligger lægelig dokumentation for, at sygdommen vil blive længerevarende.

Derudover er det væsentligt at være opmærksom på, hvorvidt fysioterapeutens sygdom kan karakteriseres som et handicap efter forskelsbehandlingsloven. Hvis en fysioterapeut lider af et handicap, skal klinikken være opmærksom på, at der gælder en tilpasningsforpligtigelse for klinikken, førend der kan foretages opsigelse. Klinikken bør også være opmærksom på, om sygdommen kan være begrundet i graviditet, eller på anden vis i køn, i hvilket tilfælde opsigelsen vil kunne være i strid med ligebehandlingsloven.

Vi anbefaler, at I kontakter Arbejdsgiverrådgivningen forud for opsigelse af en fysioterapeut, uanset om vedkommende er sygemeldt eller ej.

Bortvisning

Klinikken kan bortvise fysioterapeuten, hvis vedkommende væsentligt har misligholdt ansættelseskontrakten.

Det er en konkret vurdering, om fysioterapeuten har væsentligt har misligholdt ansættelsesforholdet. Typisk kan følgende forhold berettige en bortvisning:

  • Tyveri
  • Udøvelse af konkurrerende virksomhed

Klinikken skal reagere med bortvisning meget hurtigt efter kendskab til forholdet, ellers kan retten til bortvisning fortabes.

Vi anbefaler, at I søger rådgivning hos Arbejdsgiverrådgivningen, så snart i får kendskab til forholdet og forud for bortvisning af en fysioterapeut.

 

 

Fravigelser

Negative fravigelser

  • Basiskontrakterne kan ikke fraviges i negativ retning for fysioterapeuten. Det betyder, at klinikken ikke må aftale ringere vilkår end dem, der fremgår af basiskontrakterne, f.eks. en lavere løn end minimumslønnen. Dette gælder uanset om fysioterapeuten måtte ønske dette.

Positive fravigelser

  • Basiskontrakterne kan fraviges i positiv retning for fysioterapeuten. Det betyder, at klinikken gerne må aftale bedre vilkår end dem, der fremgår af basiskontrakterne, f.eks. en højere løn end minimumslønnen.

Punkt 2.1 – 2.5 omhandlende arbejdstid i basiskontrakt fast løn kan fraviges ved lokal aftale.

Aftalen skal være skriftlig og er betinget af, at Sektionen for ansatte, lejere og selvstændige uden arbejdsgiveransvar (SALS) og Sektionen for Arbejdsgivere med lejere og/eller ansatte skriftligt har godkendt aftalen.

Nævnet (behandling af tvister mellem arbejdsgivere og ansatte om basiskontrakter)

Nævnet består af en repræsentant fra henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagersektionen i Danske Fysioterapeuter. Derudover udpeger domstolene en dommer, der er formand for Nævnet.

Formålet med nævnet er at vurdere, hvorvidt en indbragt ansættelseskontrakt opfylder de minimumskrav, der er fastsat i basiskontrakterne. Nævnet kan således udelukkende træffe afgørelse i sager, der drejer sig om områder reguleret i basiskontrakterne.

Hvis den ene part ikke er medlem af Danske Fysioterapeuter, har nævnet alligevel kompetence til at træffe afgørelse i sagen, hvis parterne har anvendt basiskontrakterne.

To gange årligt mødes nævnet, hvor de afgør de indbragte sager.

Sagerne skal indbringes for nævnet senest én måned efter forgæves forhandling mellem parterne.

Det er parternes ansvar at sikre oplysning af den pågældende sag, da nævnet udelukkende vil træffe afgørelse på baggrund af dette.

  • Klageskrivelse fra den indklagede part inkl. den omtvistede kontrakt
  • Modpartens bemærkninger
  • Den oprindelige parts yderligere bemærkninger

Arbejdsgiver- eller Arbejdstagersektionen indbringer sagen til den pågældende sekretariatsmedarbejder eller direkte til direktøren.

Sekretariatsmedarbejderen fra den indbringende sektion sender det modtagne materiale til sekretariatsmedarbejderen fra modpartens sektion, som herefter har 14 dage til at fremkomme med bemærkninger.

Sekretariatsmedarbejderen fra arbejdsgiversektionen indsender sagens samlede materiale til nævnet pr. mail senest 14 dage forud for nævnets møde.

Ordinære sager

  • Nævnets afgørelser skal efterfølges af de involverede parter, da afgørelserne er bindende. Nævnet fastsætter derfor en frist for parternes tilretning af de konkrete kontrakter.
  • Følger en part ikke nævnets beslutning, vil vedkommende blive indstillet til eksklusion af Danske Fysioterapeuter, hvor foreningens hovedbestyrelse vil træffe beslutning i eksklusionsspørgsmålet, hvis nævnet vurderer, at der er grundlag herfor.
  • Det er op til sektionen for hhv. arbejdsgiver og lønmodtager at følge op på, hvorvidt nævnets afgørelse efterfølges, og eventuelt indbringe sagen for nævnet på ny, hvis ikke afgørelsen er efterfulgt inden for den af nævnet fastsatte frist.

Gentagelsestilfælde

  • Hvis en part tidligere har modtaget og fulgt en afgørelse truffet af nævnet, men hvor parten igen er part i en lignende sag. Nævnet vil af egen drift påse, hvorvidt der er tale om gentagelsestilfælde i de konkrete sager.
  • Udover den ovennævnte sanktionsmulighed, kan nævnet pålægge medlemmet af foreningen, der er part i et gentagelsestilfælde, følgende sanktioner:
    • Nævnet kan afgive en påtale/advarsel om eksklusion.
    • Nævnet kan afgive en offentlig påtale, der offentliggøres på Danske Fysioterapeuters hjemmeside.
    • Nævnet kan indstille det pågældende medlem direkte til eksklusion, uden indstilling fra en af sektionerne.

 

Arbejdsgiverrådgivningens notater

Den 1. juli 2024 trådte nye krav om arbejdstidsregistrering i kraft. Læs mere i nedenstående notat om arbejdstidsregistrering.

Læs notat om arbejdstidsregistrering

Den 1. juli 2023 trådte nye krav til ansættelsesbeviser samt visse arbejdsvilkår i kraft. Læs mere om betydningen heraf i nedenstående ”Notat om ændring af lov om ansættelsesbeviser”.

Notat om ændring af ansættelsesbevisloven

Den 28. februar 2023 vedtog Folketinget lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag. Loven trådte i kraft den 1. januar 2024.

Læs mere om betydningen heraf i nedenstående ”Notat om lov om afskaffelse af store bededag som helligdag - hvad skal du som arbejdsgiver være opmærksom på?”.

Notat om lov om afskaffelse af store bededag som helligdag - hvad skal du som arbejdsgiver være opmærksom på?

 

For en overordnet indføring i ferieloven henvises til det særskilt udarbejdede notat om ferieloven:

Læs notat om ferieloven (pdf)

Kontakt

Rådgivning for arbejdsgivere
69 15 04 71