Titler og akademiske grader
Akademikerstigen
- bachelorgraden, normeret til 3 års studier
- kandidatgraden, normeret til en bachelor + 2 års studier
- magistergraden, normeret til en bachelor + 3 års studier
- ph.d.-graden, normeret til en kandidat/magister + 3 års studier
- doktorgraden (dr. med.)
Forvirring om de akademiske titler
Akademiske titler og betegnelser og ikke mindst den korrekte oversættelse af dem, er en omdiskuteret størrelse. F.eks. kalder rigtig mange fysioterapeuter, der har taget en dansk master, sig for Master of Science (MSc), uden reelt at være det. Det er nemlig kun danskere med en naturvidenskabelig kandidatgrad, der retteligt kan smykke sig med den titel.
På samme måde er en svensk og en dansk doktorgrad ikke det samme, og der er principielt kun én rigtig måde at skrive ph.d. på dansk på. Det kan du altsammen læse om i "Master of Confusion", en artikel, der første gang blev bragt i Fysioterapeuten 10/2009.
Den svenske og den danske forskeruddannelse
Det er velkendt, at svenske studerende fylder godt på visse videregående uddannelser i Danmark. Trafikken over Øresund er dog ikke ensrettet – flere danske fysioterapeuter har valgt at videreuddanne sig i Sverige.
I den forbindelse skal man være opmærksom på, at der er en række forskelle på den danske og svenske forskeruddannelse; bl.a. varer uddannelsen i Danmark typisk 3 år og giver titlen ”ph.d.”, mens den svenske uddannelse varer 4 år og giver titlen ”medicine doktor” (forkortes med.dr. - ikke at forveksle med dr. med.)