Se billeder og anbefalinger til den demensvenlige have
Forskerne bag demensvenlig have
Følgende forskere har gennemført og formidlet projektet: ergoterapeut, ph.d. Hanne Kaae Kristensen, fysioterapeut, master i rehabilitering Hans Kromann Knudsen, fysioterapeut, ph.d. Tina Junge og ergoterapeut, master i friluftsliv Rikke Dyrgård. Kaspersen
Da Svendborg Demensby skulle indrette udemiljøet blev det besluttet at undersøge, hvad udemiljøet betyder for beboerne i demensbyen, og hvilke ønsker og behov, de havde.
For at indsamle så meget viden som muligt, blev der dels gennemført en undersøgelse af den internationale forskning på området, dels gennemført en interviewundersøgelse af fem beboere i demensbyen, fire pårørende og to brugere af demensbyens aktivitetscenter.
Anbefalingerne bygger på interviewundersøgelsen og resultaterne i den internationale forskning. Følgende områder, der har betydning for beboere, brugere og pårørende blev identificeret:
- Beplantning
- Stier og veje
- Sikkerhed
- Dyreliv og kæledyr
- Aktiviteter
- Hvile- og spisesteder.
Beplantning
Planter og træer skal skabe sansemæssige oplevelser i alle årstider. Der kan etableres et vandmiljø med f.eks. sø eller vandbassiner.
Evidens bag forslag og anbefalinger beplantning
Terapeutiske havedesign har som fokus at øge den sansemæssige stimulering. Derfor er der i disse haver typisk forskellige planter for at stimulere syns-, lugt- og berøringssans og for at tiltrække fugle og sommerfugle (27).
Haven skal være fuld af oplevelser hver dag hele året, og det kan man bruge planter, kunst, belægning, vand/sø mv. til (23).
Stier og veje
Gangstier etableres som sløjfestier, så der ikke er blindgyder. Desuden bør belægningen være egnet til brug af kørestole og ganghjælpemidler.
Evidens bag forslag og anbefalinger til stier og veje
Borgere med ganghjælpemidler eller kørestol har brug for tilpassede brede stier med sikker belægning og uden store skråninger eller højdeforskelle (10).
Borgerne skal kunne gå langsstierne uden at havne i en blindgyde og dermed blive tvunget til at vende om. Er stierne etableret i sløjfeform inspirerer de i højere grad til fysisk aktivitet (27).
Sikkerhedshensyn
Haven bør hegnes ind, og en evt. sø kan afgrænses eksempelvis ved siv. Der skal være hegn og gelænder ved trapper og man skal i indretningen forebygge, at niveauforskelle fører til fald.
Evidens bag forslag og anbefalinger til sikkerhedshensyn
Udendørsarealerne bør have strukturelle og/eller teknologiske sikkerhedsforanstaltninger, som forebygger og reducere risikoen for, at borgere med demens utilsigtet forlader området. Der skal i indretningendesuden tages højde for den øgede faldrisiko blandt beboerne. Det kan være en fordel, at indrette velafgrænsede områder i udemiljøet, som reducerer desorientering (7).
At kunne bevæge sig frit uden støtte er væsentlig for trivsel og livskvalitet. Indretning af haven har stor betydning for beboernes mulighed for at komme selvstændigt omkring. Dette kan gøres ved at skabe overblik, minimere faldrisici, lave tydelige stier og kendetegn i haven (23).
Dyreliv og kæledyr
De fleste ældre med demens oplever stor glæde i omgangen med dyr. Der kan med fordel indtænkes dyrehold i indertning af den demensvenlige have i form af høns, kaniner og vilde fugle.
Evidens bag forslag og anbefalinger til dyreliv og kæledyr
Kæledyr kan give god stemning, glæde og forhøjet livskvalitet (30).
Aktiviteter
Havemiljøer lægger op til mange aktiviteter som en stor del af de ældre kender fra tidligere. I indretningen kan det derfor være hensigtsmæssigt at gøre plads til f.eks.:
- Højbede
- Kolonihaver
- Grillområder
- Værksteder
Evidens bag forslag og anbefalinger til aktiviteter
Ifølge Jarrot et. al (15) er velkendte og meningsfulde haveaktiviteter velegnede til borgere med demens. De fleste er glade for haveaktiviteter, der giver dem mulighed for at mindes og for at være fysisk aktive. Mange borgere med demens holder af at dyrke afgrøder, hvis haven indrettes med højbede, kan kørestolsbrugere også være med. Borgere med demens har glæde af velanlagte haver, hvor der er gjort plads til sociale aktiviteter i centrum af haven (28).
Hvile- og spisesteder
Haven bør indrettes med siddemiljøer med både faste og flytbare stole samt bænke med armlæn. Plads til kørestole, rollatorer m.v. i siddemiljøer. Der må gerne være parasoller samt hække og anden afskærmning omkring siddestederne.
Evidens bag forslag og anbefalinger til hvile- og spisesteder
Det er vigtigt, at der både er steder, hvor den demente og de pårørende kan sidde tæt på udgangen til haven og nogle lidt længere fra udgangen (29).
Hent overblik over anbefalinger til indretning af en demensvenlig have
Hent referenceliste til forskningsprojekt om demensvenlige haver
Se billeder fra den demensvenlige have
Læs mere om projektet demensvenlig have
Brugernes ønsker til den demensvenlige have
Baggrund for projektet
I efteråret 2016 indgik Svendborg Kommune, Social- og Sundhedsskolen Fyn og University College Lillebælt et forskningssamarbejde.
Formålet var at forske i og kvalitetsudvikle rehabilitering og pleje af beboerne i Svendborg Demensby. Som en del af forskningsprojektet blev der etableret en demensvenlig have.
Haven er indrettet på baggrund af forskningsbaseret viden om udemiljøer til borgere med demens.
Citeres som: Kristensen HK, Knudsen HK, Junge T, Kaspersen RD. Indretning af demensvenlige haver. [Internet]. Danske Fysioterapeuter, Fag og Forskning [cited 2019, April 24.] 2019. Available from: fysio.dk/fafo/temaer/indretning.