Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Gåden om den uforklarlige smerte

Hvert år rammes omkring 15.000 danskere af whiplash. De fleste bliver raske, men nogle af dem, mellem 5 og 10 procent, får så alvorlige skader i nakken, at de bliver invaliderede. Problemet for disse mennesker er ofte, at lægevidenskaben ikke er i stand til at diagnosticere årsagerne til deres smerter. En norsk fysioterapeut er kommet nærmere et svar på gåden omkring de smertefulde nakkeskader.
Bertel Rune Kaale har investeret i en såkaldt Multi-Cervikal Unit, en datastyret objektiveret nakketestmaskine, der præcis viser det punkt i nakken, der er skadet.

Den 13. november i fjor forsvarede den norske manuelterapeut Bertel Rune Kaale sin ph.d.-afhandling ”Clinical aspects in the late stage of whiplash injury” på Universitetet i Bergen. Og selvom hans kliniske arbejde og forskning længe har skabt stærke diskussioner for og i mod i det norske forskermiljø, så kan hans arbejde vise sig at blive banebrydende for videre forskning på dette område, mener flere eksperter.

Det har hidtil været meget vanskeligt at finde fysiske tegn som indikerer en organisk skade hos patienter med whiplashsymptomer og megen forskning på området har været psykologisk eller psykosomatisk orienteret. Men Bertel Rune Kaale har med sit arbejde vist, at det er muligt at diagnosticere selv meget alvorlige ligamentskader i den øverste del af nakken - ligamentum alare og ligamentum transversus - hos patienter med whiplashsymptomer.
 
”Det betyder”, fortæller Kaale, ”at de symptomer og smerter, som personer med nakkeskader klager over, kan have en sammenhæng med skader i ligamenter og membraner i overgangen mellem nakke og hoved”.
 
Kvindesygdommen
Whiplash eller nakkeskade er ikke en ny lidelse, men det var først i 1980’erne at antallet af rapporterede tilfælde steg så voldsomt, at det blev bemærkelsesværdigt. Folk i mange lande, blandt andet i Danmark og Norge, begyndte at strømme til lægen, fysioterapeuten og andre behandlere med deres nakkesmerter. Langt de fleste blev friske og smertefrie, men mange nakkesager endte som tvister i retssystemet, fordi de skadede og deres forsikringsselskaber var uenige om, hvorvidt der var tale om en reel fysisk skade som følge af en ulykke, eller om smerterne og symptomerne havde andre årsager, for eksempel psykologiske. Og sådan er situationen for så vidt den dag i dag. ”Sygdommen, der ikke eksisterer” og ”kvindesygdommen” er etiketter, der er blevet og stadig bliver hæftet på folk, der hævder, at de har en nakkeskade.
 
Der findes ikke præcise tal på, hvor mange der pådrager sig whiplashskader, for langt fra alle skader bliver anmeldt. Men ifølge statistik fra whiplashforskning.dk, så er der cirka 15.000 nye tilfælde i Danmark hvert år. De fleste skader går over af sig selv, men mellem 5 og 20 procent af de skadede får erhvervsevnetab. Forsikring & Pension oplyser, at danske forsikringsselskaber i 2007 fik 4.800 indberetninger om piskesmældsskader. Hvor stor en del, der fik udbetalt skadeserstatning oplyser Forsikring & Pension ikke. Men antallet af skadede nordmænd er omtrent det samme som i Danmark - hvert år bliver godt 1300 varigt invalide, og cirka 400 bliver helt uarbejdsdygtige. Ifølge Næringslivets Hovedorganisasjon (NHO) udbetaler norske forsikringsselskaber årligt over en milliard kroner i erstatning i forbindelse med påkørsler bagfra (kilde: NHO, Norge).

Bertel Rune Kaale

Født 1959 i Sandane i Norge. Kaale er uddannet fysioterapeut i Bergen i 1984 og videreuddannet manuelterapeut i Tromsø i 1991. I 1996 tog han hovedfag i fysioterapi ved Universitetet i Bergen, og siden 1999 har han været tilknyttet Institutt for kirurgiske fag ved Haukeland Universitetssykehus i Bergen. Ligeledes har han siden 1999 drevet egen klinik i Sandane, Gloppen Kommune.

Firda Fysikalsk-Medisinsk Senter:
Firda fysikalsk-medisinsk senter i Sandane i Sogn og Fjordane er et rehabiliteringscenter for patienter med nakkeskader. Patienter fra hele landet bliver henvist til klinikken med henblik på at blive diagnosticeret og rehabiliteret efter akutte traumer i nakke-hovederegionen. Bertel Rune Kaale ejer og driver klinikken sammen med fem ansatte. Diagnoseprogrammet er delvist udviklet i samarbejde med Dr. Kråkenes fra Haukeland Universitetssykehus i Bergen, samt BTE Techologies i Baltimore, USA. Klinikken har fem ansatte.

www.firdafysmed.no

 
Det betyder ikke, at de norske forsikringsselskaber anerkender lidelsen som en konsekvens af en trafikulykke. Slet ikke. Norske forsikringsselskaber er, lige som de danske, meget optagede af, at det kan være vanskeligt at dokumentere en sammenhæng mellem symptomer og trafikulykke. Således siger den rådgivende læge i Forsikringsselskabet If, Norge, Marit Krohg:
 
”Det vil ofte være nødvendigt at bede om information om tidligere helbredsforhold, og om der er andre forhold som kan være årsag til plagerne. Dette er både tids- og ressourcekrævende for selskaberne og en belastning for den skadede. En diagnostisk metode, som kan skille nakkeplager, der skyldes ydre skade fra øvrige nakkeplager, er derfor meget vigtig.”
 
Ingen seriøs forskning
Lige siden Bertel Rune Kaale begyndte sine studier i manuelterapi i 1980’erne, har han været glødende optaget af hvorfor det var så vanskeligt at give en fysisk forklaring på de lidelser, folk havde som følge af, at de havde pådraget sig en nakkeskade.
 
De fleste forskningsprojekter om nakkeskader eller whiplash, har haft en psykologisk eller psykosomatisk orientering, og derfor er der kun få forskere, som har søgt efter organiske kilder til de plager folk går rundt med”, siger Rune Kalle.
 
Nu har han undersøgt og behandlet folk med nakkeskader i tyve år i sin egen klinik i Sandane, en lille by på den norske vestkyst i Sogn & Fjordane.  Patienterne er både kvinder og mænd, gamle og unge – nogle er ofre for trafikulykker andre har fået arbejdsskader eller været udsat for faldulykker. Mange har været syge i flere år, før de kommer til Kaale, og mange har prøvet alt, hvad der findes af fysioterapi-behandling, smertebehandling, kiropraktik og psykologi, uden at det har hjulpet.
 
92 af hans patienter med diagnosen whiplash-lignende symptomer i 2. grad , udgør det videnskabelige grundlag for afhandlingen. Fælles for de 92 er, at de alle har været impliceret i bilkollisioner. Kontrolgruppen består af 30 personer.
 
”Målet med mit forskningsarbejde var at undersøge, om der var forskel på de symptomer som folk med nakkeskader rapporterede om, sammenlignet med normalbefolkningen. Og jeg ønskede at undersøge, om der var en sammenhæng mellem stigende grad af plager og stigende grad af MRI-fund”, forklarer Bertel Rune Kaale. ”Og min forskning viser, at der er sammenhænge”.  
 
Bertel Rune Kaale forklarer videre: ”Jeg ønskede desuden at undersøge om der var sammenhæng mellem typen af skade, lokaliseret ved MRI, og hvorvidt patienten var blevet påkørt forfra eller bagfra, og om patienten sad med hovedet neutralt eller roteret. Næsten to tredjedele af patienterne med roterende halsholdning ved ulykken havde ændringer i det alare ligament mod kun fire procent i den patientgruppe, som havde indberettet en neutral hoved- og halsposition”, forklarer Kaale.
 
Det er altså hans eget kliniske arbejde, som danner grundlag for de fire videnskabelige artikler om whiplashassocierede sygdomme, som han har publiceret, og som nu er sammenskrevet til ph.d.-afhandlingen.
 
Men det er også her, svagheden i hans forskning ligger, mener Tor Ingebrigtsen. Han er neurokirurg og direktør for Universitetssykehuset i Nordnorge, og desuden var han første opponent i forhold til Kaales ph.d.-forsvar i november. Ingebrigtsen er ikke i tvivl om, at Kaale har fundet interessante statistiske associationer mellem kroniske symptomer efter whiplash og objektivt påviselige forandringer i nakken, særligt ved brug af MRI-undersøgelser, og hans fund bør først og fremmest ses på som hypotesedannende og interessante udgangspunkter for videre studier, forklarer Tor Ingebrigtsen og tilføjer: ”Men Kaales forskningsmetode indebærer risiko for såkaldt inklusionsbias, det vil sige, at udvalget af forskningspersoner måske ikke er tilfældigt. Dermed kan der være risiko for, at han kan have inkluderet patienter med øget risiko for nakkeplager i sine studier”, siger Tor Ingebrigtsen.
 
Kaale selv er forsigtig med at trække konklusionerne for skarpt op, og i afhandlingens opsummering skriver han således, at ”resultaterne af forskningsprojektet giver en rimelig støtte til eksistensen af en organisk model, som delvis forklarer problemerne omkring langvarige whiplash-syndromer. Resultater fra andre undersøgelser har givet yderligere støtte til sådan en model – men der er også blevet rapporteret om modsatrettede resultater.” Kaale siger også, at diagnostikken og de terapeutiske procedurer skal blive endnu bedre og derfor er der et kæmpe behov for, at der forskes endnu mere.
 
Kaales revolutionerende fund
For 15 år siden tog Kaale kontakt til overlæge dr.med Jostein Kråkenes fra Nevroradiologisk afdeling på Haukeland Universitetssykehus i Bergen. Kaale mente, at han ved klinisk undersøgelse kunne mærke forskel på forandringer i ligamenter i den øverste del af nakken på nakkepatienter og spurgte Kråkenes, om det var muligt at udvikle en metode således, at disse forandringer kunne vises på MRI. Det viste sig at være muligt. Kråkenes og Kaale er de første i verden som har været i stand til at påvise små ligamentskader i overgangen mellem nakke og hoved, C1 og C2 - både ved klinisk undersøgelse og ved hjælp af MRI. Skader, som normalt ikke er synlig ved normale MR-scanninger, der typisk viser et billede fra 3. hvirvel og ned til 7. Jostein Kråkenes tog doktorgrad på dette arbejde i 2004.
 
De fysiske fund som Bertel Rune Kaale siden har gjort og som er beskrevet i hans afhandling, stemmer overens med de fund Jostein Kråkenes har vist med sine MRI-billeder af C1 og C2.
 
Stolen
Men selvom Kråkenes og Kaale nu var i stand til at påvise skader i øvre nakkeregion hos patienter med whiplash-symptomer, så manglede Kaale stadig en behandlingsterapi til de mange patienter, som sad i venteværelset. Han fandt den på en rejse til Canada for ti år siden. Her købte han en såkaldt Multi-Cervical Unit (MCU). Der er tale om en stol, der er indrettet som en datastyret objektiveret nakketestmaskine.
 
1.450 nakkeskadede patienter er siden blevet diagnosticeret ved hjælp af MCU-stolen, og 450 har været i hans behandling de sidste ti år. De øvrige får behandling, lokalt hvor de bor, på baggrund af hans undersøgelser og diagnoser. For nylig købte klinikken endnu en MCU-stol i USA.
 
”Ligamentskader i nakken udløser ofte stærke smerter, som gør, at patienten automatisk forsøger at undgå at udføre de bevægelser, som udløser smerten”, forklarer Kaale. ”Denne inaktivitet kan i længden føre til muskelsvind i nakkeregionen med det resultat, at patientens tilstand forværres”. 
 
Diagnosticeringen og rehabiliteringen foregår ved at patienten spændes fast i MCU-stolen med et sæt bøjler rundt om hovedet. Med nøjagtig præcision finder Kaale ved hjælp af MCU’en det punkt i nakken, som er skadet. MCU’en viser graden af tabt muskelfunktion og type og omfang af funktionsreduktionen. De præcise positioner og en profil af hver enkelt patient bliver lagret i datamaskinen og bruges i det videre behandlingsforløb. Derpå starter selve behandlingen. Patienten bevæger nakken i forskellige positioner med en lille belastning, som gradvis øges i takt med, at behandlingen skrider frem. En behandling varer typisk to uger.
 
Med Jostein Kråkenes MRI-metode blev det muligt med det blotte øje at se skader i de små ledbånd øverst i nakke-hoved regionen. Med Bertel Rune Kaales MCU er det muligt at se en sammenhæng mellem skader i ledbåndene eller membranerne øverst i nakken og de symptomer som nakkepatienterne klager over. Og ifølge Kaale er det altså også muligt at behandle patienten.
 
”Fælles for dem med høj cervical skade er, at de har risiko for, at de ligamenter, som skal stabilisere hovedet, er blevet delvist overrevet ved ulykken”, fortæller Kaale: ”Vi har defineret fra 0 til 3, hvor 3 betyder, at mere end 75 procent af strukturen er skadet.Derved er nakkemuskulaturen ikke længere i stand til at bære vægten af hovedet”, forklarer Kaale. ”De friske muskler bliver overanstrengt, og så kommer smerterne”.  Studier af nakkeskadede viser desuden, at mange har alvorlige skader på rygsøjlen og dermed er der risiko for, at der kan dannes alvorlige skader på det centrale og perifere nervesystem.
 
Skadede ledbånd i den øverste del af nakken kan ikke opereres, fordi de ligger utilgængeligt, og derfor er den eneste løsning, ifølge Bertel Rune Kaale, at træne muskulaturen omkring dem. Og det er det, der sker i hans Multi-Cervical Unit stol. Rehabiliteringsarbejdet går ud på, ved hjælp af isometrisk og dynamisk træning, at styrke muskulaturen rundt om de skadede ledbånd og erstatte deres funktion.
 
”Vi finder ud af, nøjagtig hvor skaden sidder, og så laver vi et træningsprogram, som styrker netop de små muskler i det skadede område, og derved kompenserer vi for skaden i ledbåndene”.
 
Og behandling og diagnose virker tilsyneladende oppe i Sandane: I en behandlingsstatistik fra 2004, som ligger hos det norske Helsedirektorat, fremgår det, at ud af 103 personer, som blev behandlet hos Kaale dengang, rapporterede 70 procent, at de havde forbedret deres arbejdsevne, og 90 procent meddelte, at de oplevede stærk forbedring med hensyn til smerte og fysisk funktion.
 
Visionen
Kaale og hans medarbejdere har flere gange foreslået norske forsikringsselskaber, at de sender en gruppe patienter, alle ofre for bilkollisioner, til klinikken i Sandane til et kontrolleret forsøg.
 
”De må gerne kontrollere os nøje undervejs. Med så gode resultater som vi har, kan dette være en mulighed for selskaberne til at få et nyt behandlingstilbud til deres skadede kunder”, siger Kaale. ”Der er ingen andre behandlingstilbud i Norge som er blevet så grundigt vurderet som vores”.
 
Nakkesmerter efter trafikulykker udgør over 40 procent af personskadesagerne hos forsikringsselskabet If i Norge. Og selskabets læge, Marit Krohg, har tidligere efterlyst en objektiv metode til at diagnosticere nakkeskader. Alligevel afviser hun tilbuddet fra klinikken i Sandane: ”Forsikringen skal dække rimelige og nødvendige ekstraudgifter til undersøgelser og behandling som følge af skade. Hvad der er rimelig og nødvendig behandling vil ideelt set være behandling, som gennem alment accepterede videnskabelige studier kan dokumentere en rimelig sikker og god effekt i forhold til udgifterne. Indtil nu, er der ingen behandlingsformer, der har været i stand til at fremlægge sådan dokumentation og jeg mener ikke, at Kaales doktorafhandling bidrager væsentligt til at finde en sikker diagnose”, siger Marit Krohg fra If.
 
resultater ikke entydige
Fysioterapeuten har bedt adjunkt, kiropraktor og ph.d., Lars Uhrenholt kommentere Bertel Rune Kaales forskningsarbejde. Han siger blandt andet, at Kaales resultater viser, at personer, der er udsat for trafikulykker, herunder whiplashtraumer, har risiko for at pådrage sig skader, der kan forårsage instabilitet og smerte. Lars Uhrenholt påpeger dog, at betydningen af læsionerne ikke er entydige:
 
"I Kaales arbejde er der ikke påvist en sammenhæng mellem størrelsen af kraftpåvirkningen og tilstedeværelsen af en skade, og der er ingen henvisning til sværhedsgraden af ulykkerne, og årsagen til og betydningen af MR-fundene er usikker".
 
Det til trods siger han, at Kaales arbejde er spændende ny viden, "- og det er meget sandsynligt, at vi med tiden vil blive bedre i stand til at påvise diskrete og relevante skader i halshvirvelsøjlen hos tilskadekomne efter trafikulykker og whiplashtraumer, blandt andet ved anvendelse af forbedrede skanningsteknikker".
 
Kaale selv har et stort ønske om, at andre forskere vil gå i gang med at reproducere hans diagnose-metoder som de er beskrevet i afhandlingen. Og der arbejdes faktisk på den sag.
 
Nils Vetti er læge ved Institut for Kirurgiske fag på Haukeland Universitetssykehus i Bergen. Han er ved at lægge sidste hånd på en ph.d., hvor han reproducerer Jostein Kråkenes og Kaales MR metoder. Studierne er ikke fuldført og det er derfor for tidligt at kommentere den diagnostiske metode, fortæller han. Men han har allerede publiceret et retrospektiv tværsnitstudie af mere end 1200 kroniske whiplash-patienter. Her fandt han blandt andet, at højere signale forandringer i ledbåndene øverst i nakken (alar ligament og transvers ligament) er hyppigere hos mænd end kvinder. Normale ligamenter har som oftest lavt signal på MR.
 
”Desuden viste det sig, at hyppigheden af sådanne ledbåndsforandringer var uafhængig af patientens alder og derfor kan de ikke skyldes aldersbetinget degeneration”, skriver Nils Vetti i en mail. Han håber, at resultaterne af hans studier kan præsenteres i løbet af i år.
 
Oppe i Sandane fortsætter Kaale og hans team på fem personer med at diagnosticere og rehabilitere patienter fra hele Norge. Han annoncerer ikke – de fleste patienter kommer fordi andre patienter har anbefalet dem at rejse op til Kaale.
 
”Tiden er inde til, at vi får dokumenteret, at vores behandling virker”, siger han. ”Og jeg tror, at hvis vi skal gennemføre sådan et projekt, så må vi finde samarbejdspartnere i udlandet, for eksempel et amerikansk universitet. Men dette er foreløbig bare på tanke-stadiet”, siger Bertel Rune Kaale.