Ude af øje ude af sind

En milliard kroner. Det er i runde tal sådan nogenlunde det beløb, der skal spares i det danske sygehusvæsen alene i løbet af 2010.

Kun Region Syddanmark ser ud til at kunne komme igennem året uden ekstraordinære besparelser. Region Hovedstaden skal spare 3-400 millioner kroner, og i Region Midtjylland varsles der besparelser i samme størrelsesorden. Region Sjælland skal spare 120 millioner, og i Region Nordjylland nævnes tallet 75 millioner kroner.

Besparelser, der ikke i en eller anden form kan undgå at ramme fysioterapeuterne på sygehusene i form af enten fyringer eller stillinger, der nedlægges ved naturlig afgang med deraf følgende mere travlhed for dem, der bliver tilbage. Og besparelser, der ikke kan undgå at ramme patienterne, der får mindre - eller måske slet ingen - fysioterapi under indlæggelsen.

Begyndelsen til enden

Mens man i nogle regioner stadig regner på tallene, har Region Hovedstaden skudt sparefesten i gang. Det skete med beskeden om, at Herlev Hospital skal spare 195 millioner kroner og afskedige 136 medarbejdere. Fyresedlerne blev delt ud i januar, og selvom der ikke var fysioterapeuter blandt de fyrede, er det ikke ensbetydende med, at fysioterapien har klaret frisag i forhold til besparelserne – langt fra.

Ledende overfysioterapeut Hanne Skall har skullet kigge alle funktioner igennem for at finde frem til besparelser på i alt 1,4 millioner kroner ud af et budget på 25 millioner kroner til ergo- og fysioterapi. Det har blandt andet betydet, at en portør, der hjalp med mobiliseringsopgaver er skåret bort, ligesom der er skåret i timetallet for afdelingens sygehjælpere, resten er med Hanne Skalls ord ”rå fysioterapeut-timer” og kommer til at betyde stillinger, der ikke bliver besat ved naturlig afgang.

”Blandt andet har vi vært nødt til at se på de timer, vi bruger på de ”små” afdelinger, dvs. for eksempel gynækologisk, obstetrisk, hæmatologisk og nefrologisk. Der er en del spild forbundet med at servicere afdelinger fast med fysioterapi i få timer, og vi har besluttet, at vi ikke vil allokere mindre end 20 timer til at komme fast på en afdeling. Det betyder, at vi fremover ikke kommer fast på for eksempel gynækologisk afdeling”.

På spørgsmålet om, hvad denne beslutning kommer til at betyde, svarer Hanne Skall:

”Det er jo begyndelsen til enden - ude af øje, ude af sind. Og det er det omvendte af, hvad vi plejer at stå for. Vi plejer at gøre så meget som muligt for at involvere os og være synlige i afdelingerne. Nu trækker vi os”.

De omfattende besparelser betyder generelt, at alle faggrupper samler sig om kerneopgaven, fortæller hun:

”Tværfagligheden lider. Tidligere var vi fælles med plejegrupperne om mobilisering. Nu er det måske noget af det, som plejen ikke når mere, og at det kan blive op til at os selv at få patienten tilbage i seng, hvis vi beder om at få ham op, så vi kan gå en tur med ham. Det kan betyde, at vi kan være nødt til at træne ham i sengen, selvom det er under hans niveau”.

Herlev Hospital er et akutsygehus, der på kort tid er gået fra 50 procent akutte indlæggelser til 80 procent med hvad deraf følger af ændrede opgaver for hospitalets terapeuter.

”Det har været spændende, men når der så samtidig sker nedskæringer, forstærkes tendensen til, at hele vores arbejdsindsats bliver lagt i starten af forløbet, så vi får nogle meget veldiagnosticererede og velbeskrevne patienter – vi når bare aldrig frem til at få gjort noget ved dem”.

Også Anders Jæger Nielsen mærker som tillidsrepræsentant for fysioterapeuterne på Herlev Hospital en stigende bekymring for, hvordan arbejdsforholdende udvikler sig efter de omfattende besparelser.

”Vi taler om, om patienterne når at være klar, når vi kommer op i huset. Og vi taler om de kvinder, der har haft komplikationer i forbindelse med en fødsel, og som før fik instruktion af en fysioterapeut efter fødselen og som nu måske bare skal have udleveret en af vores pjecer. Det samme kan komme til at gælde andre patientgrupper, der før fik instruktion ved en fysioterapeut. Derudover har vi også store bekymringer omkring hvordan det tværfaglige samarbejde i huset skal blive fremover”, fortæller han.

Billedet er broget og uoverskueligt

På Hvidovre Hospital skal der spares 107 millioner kroner og nedlægges 225 stilinger.

Ergo- og fysioterapeuten har fået pålagt besparelser på 2,6 millioner krone, svarende til ca. 7 stillinger, men præcis hvor og hvem besparelserne rammer, vides ikke ved redaktionens slutning. Ledende overfysioterapeut Jette Christensen har sammen med den ledende ergoterapeut kun kort tid til at pege på, hvor der skal spares, men er nødt til at afvente, hvad der kommer til at ske i resten af huset.

”I og med at vi er tværgående afdeling, er vi nødt til at være i dialog med de andre afdelinger. Hvis der lukker sengeafsnit skal vi justere i forhold til det”.

En anden udfordring er, at Jette Christensen faktisk ikke kender det budget, hun skal finde besparelser i.

”Hospitalsplanen har i løbet af 2009 flyttet funktioner fra det sygehus til det andet, og boet er ikke gjort op endnu. Vi ved, at der bliver nedlagt en sengeafdeling, men omvendt ved vi også, at vi får flere fødsler ind uden at få tilført flere ressourcer. Hvis jeg skal beskrive det billede, jeg sidder med lige nu, er det broget og uoverskueligt”.

Noget af det, der er meldt ud er, at der skal være kortere liggetid på geriatrisk afdeling, og det bekymrer Jette Christensen. ”Hidtil har vi indimellem kunnet trøste os med, at ’det jeg ikke nåede i dag, når jeg i morgen’, det kan vi ikke fremover”.

Lederne er gode til at informere

På Rigshospitalet lyder udmeldingen, at der skal spares 94 millioner kroner på hospitalets budget. Fysio- og ergoterapiens andel af besparelserne er foreløbig opgjort til 1,2 millioner, svarende til tre stillinger, men intet er sikkert endnu, fortæller ledende overfysioterapeut Birgit Strange, der er bekymret for, om tallet kan blive endnu større.

”Dilemmaet er jo, at hvis de skærer for meget i selve produktionen, så der ikke kan holdes lejer nok åbne, så tjener de ikke penge nok, og så skal der skæres igen næste år. Det bliver skruen uden ende”.

Endnu er der ikke udsigt til, at fysio- og ergoterapien rammes hårdere af besparelser end hospitalets øvrige afdelinger, men Birgit Strange frygter, at det på sigt kan blive konsekvensen af, at terapeuternes ydelser ikke er direkte DRG-finansierede, og at besparelser dér derfor ikke vil kunne aflæses på bundlinjen i form af manglende indtægter. ”Jeg kan godt være bekymret for, hvordan fysio- og ergoterapien ser ud på Rigshospitalet om fem år”.

Afdelingens tillidsrepræsentant-suppleant Brian Rønn fortæller, at stemningen i afdelingen er god på trods af den uvished, der endnu hersker ved redaktionens slutning.

”Vores ledere er gode til at informere, og det er vigtigt for stemningen”, siger Brian Rønn men tilføjer, at han er stødt på kolleger, der er frustrerede over paradokset over samtidig med nedskæringerne at få lidt mere på lønsedlen på grund af en skattereform, hvis samlede udgifter så rigeligt ville have kunnet dækket hullerne i sundhedsvæsenets økonomi.

Heller ikke Frederiksberg Hospital går fri af besparelserne. Lukningen af et reumatologisk sengeafsnit kommer formentlig til at betyde, at der skal skæres tre stillinger i fysioterapien, men tre er på vej på pension, og en stilling er vakant, så tillidsrepræsentant Tanja Verner Lind regner med, at afdelingen går fri af fyringer, men nogle kan risikere at blive flyttet fra reumatologien til geriatrisk afdeling.

På Hillerød Hospital har man valgt en lidt anden model end på regionens øvrige hospitaler. I stedet for én stor sparerunde og massefyringer går man i løbet af foråret afdelingerne igennem en for en og flytter medarbejdere eller afskediger undervejs.

”Det er jo både godt og ondt”, mener tillidsrepræsentant Tine Hage. ”Det er jo fint, at man ikke fyrer 250 nu og så til maj finder ud af, at man kunne have nøjes med færre. Men vi er også nogen, der mener, at man i stedet for at tage det drypvis, burde vente og se, til man har det samlede overblik over alle afdelingerne”.

Hvor store besparelser der skal ske er der formentlig ingen, der ved endnu, ”men ingen føler sig sikre”, lyder det fra Tine Hage. ”Den ene dag se det slemt ud, og den anden dag ser det værre ud. Det skulle undre mig, hvis det ikke rammer fysioterapien”.

Det er svært at forklare patienterne

Line Schiellerup er fællestillidsrepræsentant for fysioterapeuterne i Region Hovedstaden og har som sådan en med egne ord ”meget travl tid”.

”Vi er jo efterhånden vant til reduktioner i budgetterne, efter at sygehusene siden 2001 har været pålagt generelle effektiviseringer på 2 procent. Men det nye i den her situation er jo, at der er kolleger, der skal afskediges. Og det er slemt, fordi det rammer alle hospitalerne. Bliver man fyret, og vil man gerne fortsætte som hospitalsfys, kan det være svært at få øje på, hvor man kan gå hen”.

På Hvidovre Hospital, der er Line Schiellerups daglige arbejdsplads, er stemningen ”pænt trykket”, fortæller hun. ”Folk er frustrerede, og vreden rettes mere og mere mod den måde, man har valgt at økonomistyre sundhedsvæsnet på”.

Og patienterne er forundrede, rapporterer hun: ”De synes, at det virker mærkeligt, at sygehusene skal afskedige, samtidig med at vi har svært ved at leve op til ventetidsgarantierne. Men principperne bag den gældende økonomistyring er meget svær at forklare med få ord over for patienter - og også over for kolleger for den sags skyld. Der er ikke noget at sige til, at det her er svært for offentligheden at forstå”.

Line Schiellerup har som fællestillidsrepræsentant sit fokus på de personalemæssige konsekvenser af besparelserne, men kan ikke undgå også at spekulere over de konsekvenser, besparelserne kan få for patienterne:

”De får ikke det ud af deres indlæggelse, som de kunne have fået i form af bedret funktion, færre smerter, forebyggelse af lungebetændelse ved at komme op i stedet for at ligge i sengen og så videre. Hverken vi eller plejen vil have tiden til at indgå i et tværfagligt samarbejde om, hvordan patienterne kommer bedst ud af sengen efter lang tids sygeleje. Og uden at ville tage sørgebind på med det samme vil jeg godt kunne forstå, hvis det bliver sværere at rekruttere folk til hospitalerne, når vores arbejde mere og mere får karakter af brandslukning”, siger Line Schiellerup.

Hun tilføjer, at de ledende overfysioterapeuter står over for en stor udfordring i fremover at kunne levere behandling og træning efter den tilstedeværende evidens og best practise, samtidig med at det sikres, at der skrives det nødvendige antal genoptræningsplaner.

”Vi kan fagligt have nok så gode ambitioner, men når vi til hverdag bliver nød til at skære ind til benet, igennem marven osv., vil det produkt, vi kan levere, blive derefter. Min egen personlige bekymring er, at vi er ufrivilligt på vej til at fjerne os selv fra at indgå som en naturlig og vigtig del af det forløb, patienterne har under indlæggelse, og det vil især få store konsekvenser for den ældre medicinske patient. Det er mig ubegribeligt, at det fortsat ikke er gået op for beslutningstagerne, at en sengeliggende og plejetung patient og borger er så meget dyrere end den patient, der hurtigt kommer ud af fjerene, og som derved får et kortere og bedre forløb under indlæggelsen og derfor vil være billigere at hjælpe for kommunen”.

Det yderste af neglene

I Region Midtjylland er der er i regionens budget for 2010 indlagt besparelser på 160 mio. kr., hvilket betyder nedlæggelse af fysioterapeutstillinger på flere af regionens sygehuse i Hospitalsenhed Vest.

Som sagt går sygehusene i Region Syddanmark formentlig fri af besparelser, men kun fordi et underskud på Odense Universitetshospitals (OUH) budget reddes af et overskud på regionens øvrige hospitaler.

Alligevel finder fællestillidsrepræsentant Kirsten Thoke på OUH ikke grund til at juble. Hverdagen i rehabiliteringsafdelingen er presset til det yderste allerede, og ellers pæne ord som standarder, kliniske retningslinjer og best practise kan derfor skurre i ørerne fysioterapeuterne, der kæmper med at nå det hele, fortæller hun.

”Det er fint at vi skal akkrediteres på baggrund af standarder lavet ud fra best practise, men ude i det sidste led hænger det bare overhovedet ikke sammen. Vi hænger i med det yderste af neglene for bare at få det hele til at fungere”, siger Kirsten Thoke. Hun tilføjer, at det undertiden også kommer til udtryk som frustration over for Danske Fysioterapeuter, når foreningen holder den faglige fane højt.

”Så er der kolleger, der bliver lidt ophidsede og siger ’Prøv lige virkeligheden for en gangs skyld. Prøv at nå 20 kort på en formiddag og prøv om det kan gøres med et højt fagligt niveau’”.

Også andre skal spare

Besparelser er desværre ikke noget, der kun er forbeholdt sygehusene. Også mange kommuner svinger sparekniven i denne tid, og i Københavns Kommune ramte den før jul tre fysioterapeuter.

I Arbejdstilsynet fik to fysioterapeuter i forbindelse med en omfattende fyringsrunde en fyreseddel i begyndelsen af februar.