Vi træner mere, end vi plejer

Man kan måske diskutere, hvor nyt det er. Fysioterapeuter har i mange år sagt, at det er bedre at træne frem for at pleje og mere effektivt at forebygge end at helbrede. Men det nye er selvfølgelig, at kommunerne har taget den terapeutiske tankegang til sig og i stor stil har sat hverdagsrehabilitering på dagordenen. Det begyndte i Fredericia kommune i 2007, og siden har en lang række andre kommuner fulgt trop. Recepten er enkel: Aktivitet komme før pleje. Det giver mere selvhjulpne borgere, og det sparer samfundet penge.

Det er et faktum, at der bliver stadig flere ældre i Danmark, og at de ældre har brug for mere personlig og praktisk hjælp end den øvrige befolkning. I en tid hvor der er pres på den offentlige økonomi, og der er udsigt til mangel på arbejdskraft, er der behov for at der tænkes nyt. Her er det, at hverdagsrehabilitering kommer ind i billedet.

Erfaringerne fra Fredericia kommune viser, at borgerne har taget godt imod tilbuddet, og at der har været penge at spare. Erfaringerne viser desuden, at terapeuter spiller en vigtig rolle i hverdagsrehabiliteringen, men også at det stiller nye krav til os som faggruppe. Terapeuternes opgave bliver nemlig i stort omfang at lære andre faggrupper at træne de ældre borgere i deres eget hjem frem for at give dem pleje. Og så skal terapeuterne selvfølgelig sikre, at kvaliteten af træningen er i orden og tage det faglige ansvar for, at borgerne og kommunen opnår den ønskede effekt.

Det er positivt, at hverdagsrehabiliteringstanken har bidt sig fast i kommunerne. Men som alle kommunale tilbud bliver hverdagsrehabilitering også udsat for besparelser, ofte før ydelsen er tilstrækkeligt udviklet og forankret. Det betyder konkret, at social- og sundhedsassistenter i flere tilfælde har erstattet terapeuter på nøglefunktioner, der er nødvendige for at sikre kvalitet og visitation til den rigtige træning eller rehabilitering. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt. For selv om hverdagsrehabilitering er en tværfaglig opgave, der kun kan løses hvis flere forskellige faggrupper arbejder sammen, har terapeuter særlige roller og kompetencer, der ikke kan erstattes af andre.

Derfor er det vigtigt at fastholde kommunerne på, at hverdagsrehabilitering er en sundhedsopgave, der skal gribes an på professionel vis. De bedste resultater opnås ved, at indsatsen bliver evalueret, ydelserne hele tiden bliver udviklet, bl.a. ved at der arbejdes med effektmål, og at medarbejderne løbende får udviklet deres kompetencer. Disse opgaver er fysioterapeuter uddannet til at varetage. Så hvis det for alvor skal lykkes at få integreret træningskulturen med plejekulturen i landets kommuner, skal holdopstillingen være den rigtige, så der ikke bliver slækket på den faglige kvalitet.

Johnny Kuhr
Formand for Danske Fysioterapeuter