God ide med screening

Fysioterapeuten bringer denne gang to artikler, der omhandler motorisk screening af børn. Den ene artikel beskriver kvalitetsudvikling af en fantasirejse brugt som screeningsværktøj udviklet af fysioterapeuter i Greve Kommune, den anden bringer resultaterne fra motorisk screening med Movement ABC-2 fra Bellahøj idrætsskole. ”Fysioterapeuten” har spurgt formanden for Fagforum for Børnefysioterapi, fysioterapeut Hannah Harboe og fysioterapeut, cand. scient. san. Vibeke Grandt, hvad de mener om motorisk screening og fysioterapeuters rolle i den forbindelse.

Vibeke Grandt: Børn med DCD overses
”Det er vigtigt, når børn skal screenes, at man finder det rigtige screeningsværktøj, der i videst mulige omfang lever op til WHO’s og Sundhedsstyrelsens kriterier for screening. Vi skal være sikre på, at det er validt og tilstrækkeligt sensitivt, så vi er sikre på at finde det, vi ønsker. Det vil sige, at der skal stilles krav til sensitivitet og specificitet, så vi finder de børn, der reelt har vanskeligheder og klassificerer de børn, der ikke har motoriske vanskeligheder korrekt.

Movement ABC er på nuværende tidspunkt nok det mest valide værktøj, vi har – og det taler jo for at anvende det som screeningsværktøj. Fantasirejsen har ikke den samme validitet, hvilket er væsentligt at være bevidst om, når man anvender den til observation af børnene. Når det er sagt, kan fantasirejsen bruges til at få fokus på det motoriske, og da flere børn observeres på én gang, anvendes der forholdsvis få ressourcer. I praksis kunne man jo observere børnene med fantasirejsen og benytte Movement ABC, hvis fantasirejsen giver mistanke om et problem hos et barn. Men det vil være mere korrekt at kalde fantasirejsen for en observationsmetode og ikke et reelt screeningsværktøj. Det er godt, at fysioterapeuterne i Greve med enkle midler har kvalitetssikret deres fantasi-rejse; det er sådan, vi får udviklet vores praksis.

Det er væsentligt, at der kommer mere fokus på børn med motoriske vanskeligheder, og der findes kvalificerede identifikationsmetoder. Det er samtidig vigtigt, at der er et tilbud til børnene, hvis der findes motoriske vanskeligheder - et tilbud, der er målrettet og tilpasset barnet. Børn med DCD (developmental coordination disorder) er en overset gruppe, hvis problemstillinger alt for ofte blot forsøges løst ved, at barn og forældre opfordres til bevægelse/fysisk aktivitet generelt, men det er ikke godt nok. Det er som at udlevere en Harry Potter-bog til et barn, der ikke kan bogstaverne. Der mangler nogle basale forudsætninger, som skal stimuleres.

Jeg synes ikke, at disse børns problem bliver behandlet seriøst. Når børnene har talefejl, kommer de til talepædagog, men der er ikke samme automatik, når det gælder kroppen. Når det drejer sig om motorisk screening og målrettet træning af motoriske færdigheder, mener jeg, at terapeuter med speciel viden inden for feltet skal konsulteres.

Hannah Harboe: Flere fysioterapeuter skal behandle
”Personligt mener jeg, at børnene bør screenes inden skolestart. Folkeskolen er blevet hurtigere til at sætte børnene i gang med de boglige færdigheder lige fra børnehaveklassen, og derfor gør vi børnene en tjeneste, hvis deres grundmotorik er på plads inden skolestart. Ved at screene før skolestart, har vi også mulighed for at behandle.

De fleste fysioterapeuter i PPR, arbejder under serviceloven, som i § 11 stk. 3 åbner op for, at kommunerne skal tilbyde gratis rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Desværre tilbyder mange kommuner fortsat ikke behandlingsdelen under PPR. Mange børnefysioterapeuter sidder i små enestillinger, hvor det kan være svært at få tid og overskud til at tage de ekstra opgaver med behandling på sig. Kommunerne bør opnormere timer og terapeuter til den øgede arbejdsbyrde, der er pålagt dem efter kommunalreformen.

Fysioterapeuter i skolerne er ofte ansat til at behandle under folkeskoleloven, hvor behandlingen skal være undervisningsrelateret og derfor ikke så bredt formuleret som under serviceloven. Det vigtigste er, at man sikrer sig, at de børn, der har brug for hjælp og støtte, bliver fundet og hjulpet, helst så tidligt som muligt. Fundene fra en screening skal åbne mulighed for og at sætte nødvendige foranstaltninger, interventioner og behandling i værk.

Screeningen kunne - så længe man sikrer sig, at den finder de børn, man leder efter - se ud på mange måder og kan for min skyld sagtens være udformet som et spørgeskema til forældre og pædagoger eller som en motiverende eventyrrejse, som den, de har lavet i Greve. Når børnene er fundet, kan man gennemføre en evidensbaseret test, som f.eks. Movement ABC for at blive klogere på omfanget af problemerne. Jeg er af den klare overbevisning, at flere børneterapeuter bør være behandlende, og at der skal være follow-up på de interventioner samt den træning eller stimulering, der sættes i værk”.

Læs også: Kvalitetssikring af motorisk screening af børn

Læs også: Motorisk screening ved skolestart