FAQ om netværk i Danske Fysioterapeuter
Et netværk for medlemmer af Danske Fysioterapeuter kan have mange former. Fællesnævnerne er, at de bidrager med faglig sparring, kompetenceudvikling og nye bekendtskaber.
De fleste netværk omhandler et fælles fagligt område, man arbejder med eller interesserer sig for – men der kan også være geografiske netværk for alle uanset arbejdsområde, f.eks. på Bornholm.
Nogle netværk er med fysiske møder indenfor egen region, andre er landsdækkende og måske virtuelle.
Det kan du på denne oversigt, opdelt i regionale og landsdækkende netværk:
Dette afgøres af tovholdergruppen for de enkelte netværk. Ønsker du at deltage i et netværk, så kontakt enten tovholdergruppen for det netværk du ønsker optagelse i eller kontakt din netværkskonsulent.
En erfagruppe er den tidligere betegnelse for netværk. Der er dermed ikke nogen umiddelbar forskel. Ønsker I hjælp til at revitalisere jeres erfagruppe, så tøv ikke med at kontakte jeres netværkskonsulent.
Nogle af netværkene er tværfaglige, men som udgangspunkt er netværk kun for medlemmer af Danske Fysioterapeuter. I beskrivelserne af de enkelte netværk fremgår det om andre faggrupper er velkomne.
Dette er beskrevet under de enkelte netværk. Nogle netværk mødes fysisk, andre virtuelt.
Se oversigt over eksisterende netværk for fysioterapeuter
Et netværksmøde kan vare fra 1-2 timer til en hel dag afhængig af form og indhold. Nogle netværk mødes 1-2 gange årligt og afholder temadage. Andre netværk mødes hver anden eller hver tredje måned og afholder møder af 1-3 timers varighed.
Du kan få hjælp fra en netværkskonsulent i Danske Fysioterapeuter, hvis du har en idé til et netværk. Vi hjælper bl.a. med facilitering af det første møde, kommunikation med andre medlemmer og udarbejdelse af formål.
Læs mere om at komme godt i gang med et netværk
Start med at spørge ud i netværket, om nogen kender en god oplægsholder. Mange gange kender man måske en, der vil komme med et oplæg til gengæld for en lille erkendtlighed, f.eks. 2 flasker rødvin.
Der findes en arrangementspulje i alle regioner, som man kan søge til arrangementer for medlemmer – se mere om kriterierne på de regionale sider, der findes nederst på fysio.dk, eller kontakt din regionsformand for at høre mere om mulighederne.
Netværkskonsulenterne har budget til at give en kop kaffe og en sandwich, når de er ude for at starte et helt nyt netværk op. Derefter er det egenbetaling, hvis man ønsker forplejning. Spørg på din arbejdsplads, om de vil give en kop kaffe – det vil de fleste gerne. Alternativt kan man dele udgiften mellem de arbejdspladser, der planlægger netværksmødet.
Hvis man har planlagt et eftermiddagsmøde, kan det også være en ide at mødes ½ time før til fælles uformel sparring, mens man spiser sin madpakke.
Hvis du ikke umiddelbart kan finde noget i din region, hjælper vi dig gerne med finde et i en anden region eller starte et nyt netværk op indenfor dit interesseområde.
Der er over 16.000 medlemmer i Danske Fysioterapeuter, og vi vil gerne hjælpe dig med at finde nogen, der laver det samme som dig. Kontakt vores netværkskonsulenter og hør om mulighederne.
Som udgangspunkt skabes netværkene på opfordring fra medlemmer og er ikke politisk funderet. Hvis du er interesseret i at engagere dig politisk, så henviser vi til regionsbestyrelserne eller fraktionerne. Det er helt op til de enkelte netværk, om de ønsker besøg af formanden eller regionsforpersonerne.