Hvem behandler din ansøgning?
Når din ansøgning er indsendt, og ansøgningsfristen er udløbet, vil den blive gennemgået i en struktureret vurderingsproces.
Først foretager sekretariatet en indledende vurdering af din ansøgning baseret på de krav, der skal være opfyldt for at den kan godkendes.
Efter denne vurdering sendes ansøgningen videre til det relevante faglige selskab for en forhåndsvurdering. Til sidst bliver ansøgningen sendt til specialiseringsrådet, hvor den gennemgås grundigt inden det fysiske specialiseringsrådsmøde.
På mødet vurderes alle ansøgninger i lyset af sekretariatets og det faglige selskabs anbefalinger samt rådets egne overvejelser. Den endelige beslutning træffes af specialiseringsrådet.
Specialiseringsrådet
Specialiseringsrådet er forankret i Dansk Selskab for Fysioterapi.
Deres opgave er at:
- vurdere ansøgninger og godkende certificerede klinikere og specialister
- vurdere behovet for justering af specialiseringsordningen
Specialiseringsrådet består af tre medlemmer som tilsammen dækker følgende områder:
- Forskning
- Grunduddannelsen på professionshøjskolerne
- Klinisk praksis
Herudover sidder en repræsentant fra:
- DSFs bestyrelse, som samtidig fungerer som formand for specialiseringsrådet
Klager over afgørelser
Klagemulighed over specialistrådets sagsbehandling kan indstilles til bestyrelsen for Dansk Selskab for Fysioterapi.
Se kommissorium for specialiseringsrådet
Dansk Selskab for Fysioterapi
Dansk Selskab for Fysioterapi er paraplyorganisation for 18 faglige selskaber i fysioterapi.
Det er selskabets vision, at alle fysioterapeuter specialiserer sig i løbet af deres kliniske karriere og stræber efter at opnå godkendelse som specialist inden for et af de fysioterapeutiske specialer.
Har du spørgsmål specialiseringsordningen?
Kontakt Dansk Selskab for Fysioterapi: kontakt@dsfys.dk