Fysioterapi til mennesker med type 2-diabetes
Om kurset
Omkring 327.000 mennesker lever med type 2-diabetes i Danmark. Diabetes kan påvirke kroppen og dens blodkar og kan medføre flere følgesygdomme. Risikoen for at udvikle disse følgesygdomme er blandt andet afhængigt af, hvor reguleret diabetesen er. Type 2-diabetes er således en af de kroniske sygdomme, hvor fysisk træning har særdeles stor betydning i behandlingen. Træning anbefales på grund af positiv effekt på blodsukkerkontrol og kondition, som dermed kan forebygge følgesygdomme til diabetes.
Du bliver præsenteret for den nyeste sygdomsviden og behandling af type 2-diabetes. Herunder også gennemgang af evidens for træning som forebyggelse og behandling. Typiske udfordringer for personer med type 2-diabetes vil ligeledes blive præsenteret og diskuteret.
- Viden om type 2-diabetes
- Træningsfysiologi
- Eksempler på relevante træningsinterventioner
- Forskningsbaseret viden
- Viden fra klinisk praksis
- Motivation for og fastholdelse af ny adfærd med øget fysisk aktivitet
- Social ulighed og diabetes
- Nye muligheder i kommuner og på klinikker
- Patient-cases fra klinisk praksis fra undervisere og deltagere
Cases og kursisternes praksiserfaringer danner grundlag for at diskutere og få inspiration til styrke- og konditionstræning, som er målrettet og effektiv, sjov og varieret. Du får herved indblik i, hvad du skal prioritere i dit træningstilbud og hvordan du kan motivere og fastholde i en ny adfærd i hverdagen med træning og fysisk aktivitet.
Aktiv deltagelse vil bidrage til, at du lettere kan omsætte viden fra kurset til din daglige praksis.
Målgruppe
Fysioterapeuter i kommuner, på hospitaler og på private klinikker
Undervisere
Stig Mølsted, fysioterapeut, lektor, seniorforsker, ph.d, forskningsafdelingen, Nordsjællands Hospital
Susanne Grøn, fysioterapeut, cand. scient san, Træningssektionen Hillerød Kommune og Steno Diabetes Center Copenhagen.
Helle Nergaard Grønbæk, psykolog, Steno Diabetes Center, København
Kontaktperson
Har du spørgsmål vedr. kurset er du velkommen til at kontakte Anneline Wulff på mail: Canw@aarhus.dk
Udbyder
Dansk Selskab for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri
Praktiske oplysninger
Tilmeld dig
Fysioterapi til mennesker med type 2-diabetes · 13. - 14. februar 2025 kl. 9.15 - 16