Kursus

Konstruktiv dialog for tillidsvalgte

Kursus for TR, FTR og AMR: Stå ved dig selv og navigér konstruktivt fra din særlige platform.

Om kurset

På kurset får du udbygget og trænet redskaber til at opnå en konstruktiv, åben og direkte kommunikation, der styrker din varetagelse af medlemmernes interesser og det gode samarbejde med ledelsen.

Et to-dages kursus afholdt af Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen.

Indhold

Kurset har fokus på at styrke dine relationer som tillidsvalgt, både i forhold til medlemmer og til ledelsen.

Du vil blive præsenteret for en række teorier og redskaber, der skal styrke din forståelse for dine samarbejdspartneres forskellige ståsteder, samt styrke en god og konstruktiv dialog i hverdagen.

Formen er korte oplæg, dialog og en række praktiske øvelser.
Kurset lægger især vægt på at arbejde i mindre grupper med rollespil, taget ud fra de problemstillinger og dilemmaer, som du står i. Du skal derfor være indstillet på at få feedback fra både medkursister og underviser.

Vi kommer omkring følgende emner:

  • Kommunikation er kompleks – det er måden…, vores kommunikative spil i hverdagen
  • Forståelse for relationen som fundament for det gode samarbejde
  • Klar kommunikation og forskellighed - hvordan håndterer du pres?
  • Introduktion til systemisk tankegang, Karl Tomm spørgeteknikker og feedback
  • Introduktion til assertive teknikker, konstruktiv dialog og tydelighed i praksis – få blik for hinandens ønsker og behov
  • Konkret arbejde med egen udfordrende dialog
  • Handlingsplan og sparringspartner

Efter kurset

  • Har du fået udbygget og trænet redskaber til en konstruktiv, åben og direkte dialog med dine samarbejdspartnere
  • Har du fået indsigt i, hvordan du selv kan påvirke dialogen
  • Har du fået trænet egen udfordrende kommunikationssituation i praksis

Underviser og kursusleder

Birgitte Sally, cand. mag. i kommunikation, psykoterapeut og systemisk proceskonsulent

Målgruppe

Medlemmer af Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, der er enten:

  • TR
  • TR-suppleant, hvis TR er fra anden faggruppe
  • FTR
  • AMR

Forudsætninger for at deltage

FTR og TR

Du skal have gennemført:

  • Kurset "TR-introduktion - Hvordan lykkes jeg som TR"
    (tidligere kaldet "Sæt TR-rollen i spil" / "G 1").

AMR

Du skal have:

  • Gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
  • Minimum et halvt års erfaring som AMR

Varighed

Kurset er et internatkursus.
Du er på kursusstedet fra kursusstart dag 1 til undervisningen slutter dag 2, inkl. middag, socialt samvær samt overnatning mellem første og anden dag.

Program

Du får tilsendt en e-mail med program, information om din forberedelse samt praktiske oplysninger ca. 3-4 uger før kurset. 

Din forberedelse

Du vil skulle forberede lidt forud for kurset.
Yderligere information følger 3-4 uger før kursusstart.

 


Optagelse

Pladserne bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet. Umiddelbart efter tilmelding modtager du en e-mail, der bekræfter din optagelse på kurset.

Ved tilmeldingsfristens udløb gøres status på deltagernes forudsætninger.
Det betyder, at vi kan være nødt til at afvise deltagere, der ved tilmeldingen havde fået en plads på kurset.

Afbud

Vi vil bede dig prioritere din tilmelding højt. Vi binder os til at betale forplejning/opholdsudgifter mv. Derfor er det vigtigt, at du melder afbud hurtigst muligt, hvis du alligevel ikke kan deltage.

Medbring bærbar pc eller blok og kuglepen

Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter har, på de fælles kurser for tillidsvalgte, besluttet at være endnu mere bæredygtige/klimavenlige.
Der vil således ikke blive udleveret mappe, blok, kuglepen på dette kursus. Medbring derfor bærbar pc eller blok og kuglepen.

Der udstedes ikke kursusbeviser

Hvis du har brug for at gemme kursusindholdet, kan du kopiere eller downloade kursusbeskrivelsen her på denne side. Dette skal gøres inden kursusafholdelsen, da hjemmesiden herefter bliver deaktiveret.

 

Kurset afholdes i samarbejde med Ergoterapeutforeningen og dine data (navn, privat postnr./by, arbejdsplads, e-mail adresse mv.) vil derfor blive udvekslet med dem.

Dine data vil ligeledes blive udvekslet i forbindelse med den efterfølgende evaluering af kurset.

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Sannie Jørgensen

Forhandlingskonsulent
3341 4657
Susanne Kærgård Wyniger

Susanne Kærgård Wyniger

Administrativ konsulent
3341 4681