Netværksmøde for dig der er praktiserende udenfor ydernummer i Midtjylland

Om netværksmødet
Danske Fysioterapeuters Netværkskonsulenter har startet netværk for praktiserende udenfor ydernummer i Nordjylland, Syddanmark og Hovedstaden, og nu er turen kommet til Midtjylland.
Vi afholder 2 opstartsmøder i hhv. Århus og Herning, og håber dermed at flest muligt har mulighed for at deltage på trods af store afstande i regionen.
Hvad bringer Danske Fysioterapeuter til bordet?
Til dette første netværksmøde, sætter vi fokus på det overordnede omkring markedsføring af virksomhed på sundhedsområdet. Hvilken lovgivning er der på området og hvad skal du være særligt opmærksom på som selvstændig fysioterapeut?
Herefter lægges der op til sparring og erfaringsudveksling mellem deltagerne.
Erhvervskonsulent Lars Hansen fra Danske Fysioterapeuter tager jer igennem Markedsføringsloven ift. Sundhedsydelser og sætter fokus på, hvor I skal være særligt opmærksomme.
Herefter giver fysioterapeut og mentor Ninna Precht et oplæg om, hvordan du med 3 enkle greb kan øge din omsætning og få mere frihed, samtidig med at du leverer højere kvalitet til dine klienter.
Hun kommer ind på, hvordan du bedst prissætter dine sundhedsydelser, og hvordan du bedst kan kommunikere den værdi du leverer.
På mødet drøfter vi også det videre forløb, rammesætter netværket i fællesskab og vælger tovholdere til at planlægge næste møde
Konstitueret formand for Danske Fysioterapeuter i Region Midtjylland, Agnes Holst deltager på begge møder.
Forplejning
Der vil blive serveret sandwich og vand
Målgruppe
Fysioterapeuter der har interesse i eller arbejder udenfor ydernummersystemet og som er medlem af Danske Fysioterapeuter
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Netværkskonsulent Lene Lebech på mail: ll@fysio.dk
Praktiske oplysninger
Ved tilmelding til netværksarrangement accepterer du samtidig, at dine data (navn, arbejdsplads, e-mail) vil blive udvekslet med deltagerne i netværket.
Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig netværketsarrangementet.
Se oversigt over alle eksisterende netværk for fysioterapeuter
Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at Danske Fysioterapeuter kan bruge billederne/optagelserne af deltagere i regi af Danske Fysioterapeuter på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.
Tilmeld dig
Netværksmøde for dig der er praktiserende udenfor ydernummer i Midtjylland · 15. april 2025 kl. 17.00 - 20.00