Arrangement

TR-netværksmøde Region Midtjylland

Kom til TR-netværksmøde i Region Midtjylland, hvor du kan få sparring med dine kollegaer om TR-rollen.

Om netværksmødet

Årets første TR-netværksmøde for alle tillidsrepræsentanter i Midtjylland finder sted den 27. februar 2025 i Silkeborg.

Formålet med TR-netværksmøderne er, at man kan drøfte aktuelle problemstillinger med kollegaer, som står i samme situation. Møderne er et dagsarrangement, hvor man vil få en masse nyttig viden og inputs, der gør hverdagen som tillidsrepræsentant nemmere og bedre.

Udover faglige og professionelle inputs vil der også være mulighed for at sparre med andre tillidsrepræsentanter i mindre grupper og hen over en kop kaffe.

Mødet vil bl.a. komme til at handle om forberedelse til OK 26, hvor vi får besøg af en forhandlingskonsulent fra Danske Fysioterapeuter. Desuden får du mulighed for at hilse på den ny konstituerede regionsformand Agnes Holst og næstformand Kirsten Ægidius. Til sidst vil punktet ”gennemgang af kompetenceprofilen fra TR”, som blev udskudt fra sidste netværksmøde, også være på dagsordenen.

En samlet dagsorden følger snarest.

Målgruppe

TR’ere i Region Midtjylland

Krav: Man skal være TR, FTR eller suppleant.

Forplejning

Ved mødet vil der være morgenmad og kaffe samt en sandwich til frokost.

Kontakt

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til studentermedhjælper Kasper Nissen på mail: rmj@fysio.dk.