Repræsentantskabsmødet nærmer sig
Repræsentantskabet er Danske Fysioterapeuters højeste myndighed. Der afholdes repræsentantskabsmøde den 28. og 29. oktober på Sinatur Hotel Storebælt i Nyborg, hvor alle 65 medlemmer mødes for at lægge den politiske linje for, hvordan foreningen skal udvikle sig fagligt, politisk og organisatorisk.
Sidste frist for indsendelse af forslag
Alle repræsentanter kan stille forslag til repræsentantskabsmødet. Den 22. august er sidste frist for indsendelse af forslag.
Vil du være kritisk revisor?
Det er også repræsentantskabet, der for første gang skal vælge to kritiske revisorer blandt medlemmerne. Formålet er at skabe større åbenhed og gennemsigtighed for anvendelsen af foreningens midler.
De to revisorer skal supplere den eksterne revision og vil blive valgt på repræsentantskabsmødet.
Hvis du som medlem ønsker at stille op som kritisk revisor, skal du sende en motiveret ansøgning via hjemmesiden senest den 23. september.
Efterlysning af medlemmer til Det Kollegiale Råd
På repræsentantskabsmødet vil der også blive valgt nye medlemmer til Det Kollegiale Råd. Det Kollegiale Råd har til opgave at behandle klagesager, som er rejst i forhold til en kollegas mulige overtrædelse af de kollegiale vedtægter.
Rådet består af 3 medlemmer: et medlem skal være praktiserende, et skal være offentligt ansat, og et skal have særlig indsigt i fysioterapeut-etiske spørgsmål.
Ønsker du at stille op som medlem eller suppleant, skal du sende en ansøgning senest den 23. september.
Læs mere og søg om at blive medlem i Det Kollegiale Råd
Læs mere om repræsentantskabsmødet 2022
Overvær repræsentantskabsmødet
Alle medlemmer kan overvære repræsentantskabsmødet via livestreaming.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.