Meld dig i a-kasse
Som nyuddannet skal du melde dig ind i en a-kasse senest 14 dage efter endt uddannelse for at blive optaget med dimittendrettigheder. Gør du ikke det, går der et helt år, før du kan modtage dagpenge.
Er du allerede medlem af en a-kasse, skal du som nyuddannet huske at ændre din status fra studiemedlem til nyuddannet. Det skal du gøre senest 14 dage efter din sidste eksamensdag. Ellers mister du retten til dagpenge, og du kan først få ret til dagpenge igen, når du opfylder et indkomstkrav.
Bemærk venligst, at Danske Fysioterapeuter ikke er en a-kasse. Mange fysioterapeuter vælger Den Sundhedsfaglige A-kasse (DSA), som er a-kassen for personer med en sundhedsprofessionel uddannelse.