Retssikkerheden er styrket for fysioterapeuter

Som udgangspunkt vil alle patientklager fremover starte som såkaldte forløbsklager, hvor behandlingsstedet er part i sagen. Det er nyt i forhold til tidligere, hvor patienter kunne indklage den enkelte sundhedsperson. De nye regler trådte i kraft per 1. januar 2025. 

Kun hvis Styrelsen for Patientklagers behandling af forløbsklagen giver anledning til kritik, eller hvis der er skærpende omstændigheder i klagen, kan sagen herefter prøves som en disciplinærnævnssag – altså en klage over en konkret sundhedsperson.

”Det er godt, at vi har fået ændret patientklagesystemet. Med de nye ændringer vil det styrke den enkelte fysioterapeuts retssikkerhed, blandt andet ved at uhensigtsmæssige instrukser eller arbejdsvilkår ikke sanktioneres individuelt.

Jeg forventer også, at ændringen i klagesystemet vil styrke alle ledelsers fokus på hensigtsmæssige arbejdsvilkår i en travl hverdag, herunder, at der er tid afsat til at føre den nødvendige journal”, siger Jeanette Præstegaard, formand for Danske Fysioterapeuter.

Behandlingsstedet er målet for klagen 

Hidtil har patienter kunnet indklage en enkelt fysioterapeut eller anden sundhedsperson, hvis en patient vurderede, at han eller hun havde fået mangelfuld behandling, eller hvis der var ført mangelfuld journal.

Derfor har sanktionen hidtil ramt den enkelte fysioterapeut, uden der blev taget højde for behandlingsstedets instrukser eller de vilkår, som fysioterapeuten arbejdede under.

Fremover er det ledelsen på behandlingsstedet, der i første omgang er målet for klagen.

Det vil derfor være ledelsen på behandlingsstedet, som modtager klagen, og det vil være ledelsen, som skal sende materiale ind til Styrelsen for Patientklager, ligesom det er ledelsen, der skal identificere de sundhedspersoner, som er nævnt.

Det kan for eksempel være vigtige oplysninger om organisering af arbejdet og gældende instrukser, som Styrelsen for Patientklager ikke kan læse ud af journalmaterialet.

I en forløbsklage retter eventuel kritik sig mod behandlingsstedet og ikke mod den eller de ansatte, som har behandlet patienten. Det er derfor behandlingsstedet, som får kritik, hvis en ansat på arbejdsstedet har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Ledere skal involvere berørte medarbejdere

Danske Fysioterapeuter opfordrer lederne til at inddrage ansatte, som er involveret i en klagesag.

”På den måde sikrer lederen, at den ansatte får mulighed for at give sin beskrivelse og udlægning af en sag. Det tager meget af presset fra den ansatte, at ledelsen som udgangspunkt skal udtale sig om sagen, og at sager i fremtiden retter sig mod behandlingsforløb fremfor enkeltpersoner,” siger chefkonsulent i Danske Fysioterapeuter, Gurli Petersen, som rådgiver medlemmer, der er involveret i klagesager

I langt de fleste tilfælde, hvor fysioterapeuter har været involveret i klagesager, har Danske Fysioterapeuter oplevet, at ledelsen har bakket op om og har støttet det enkelte medlem.

”Den nye retstilstand styrker fysioterapeuternes retssikkerhed, for det vil bidrage til at tydeliggøre arbejdsgivers ansvar, og at det er behandlingsforløbet og ikke den enkelte fysioterapeut, der står for skud,” siger Gurli Petersen.

Lejere bør inddrage klinikejer

Selvstændige fysioterapeuter (lejere, øvrige selvstændige), som ingen ansatte har, kommer ikke til at mærke nogen ændring i måden, en patientklagesag foregår på. Det skyldes, at der er sammenfald mellem den konkrete selvstændige fysioterapeut og behandlingsstedet. Styrelsen vil dog rette en eventuel kritik mod behandlingsstedet og ikke den enkelte fysioterapeut i tråd med de nye retningslinjer om forløbsklager. Først i en disciplinærnævnssag vil en eventuel kritik rette sig mod den enkelte fysioterapeut.

”Vi opfordrer altid en lejer til at inddrage sin klinikejer, hvis han eller hun er indklaget til Styrelsen for Patientklager. Vi oplever heldigvis i langt de fleste tilfælde, at klinikejeren støtter op om lejeren med sparring og støtte,” siger Gurli Petersen.

”At lejeren involverer klinikejer, sikrer også læring. For er der kritik af mangelfuld journalføring, så er det jo en god anledning til at tale om på klinikken som helhed, hvordan man kan sikre, at den enkelte fysioterapeut får skrevet den nødvendige journal”, siger Gurli Petersen.

Forløbsklagen kan ende som en disciplinærnævnssag

En klage kan i nogle tilfælde blive til en såkaldt disciplinærnævnssag, hvor en eventuel kritik vil rette sig mod den enkelte fysioterapeut.

Det vil ske i det tilfælde, hvor der er indsendt en klage over et behandlingssted, og Styrelsen for Patientklager har vurderet, at der er ”skærpende omstændigheder” i sagen.

Der er tale om skærpende omstændigheder, hvis styrelsen ud fra klagen og det materiale, som styrelsen indhenter fra behandlingsstedet i den konkrete sag, vurderer, at der er alvorlig fare for patientsikkerheden, eller hvis patienten har fået medhold i sin klage - eller dele af den - og ønsker at klage over en eller flere konkrete sundhedspersoner.