38 fysioterapeuter blev godkendt

Hele 46 ansøgninger om specialisering var resultatet af første ansøgningsrunde i Dansk Selskab for Fysioterapis nye specialiseringsordning. Af de 46 ansøgninger blev 38 godkendt.
Særlig stor var søgningen til det nye ”certificeret klinikerniveau,” der blev introduceret med den nye ordning. Hele 37 af ansøgningerne var således rettet mod en godkendelse som certificeret kliniker, mens de resterende ni ansøgninger var rettet mod en godkendelse som specialist.
Resultatet af ansøgningsrunden blev 30 godkendte certificerede klinikere og otte godkendte specialister.
Stor søgning inden for det muskuloskeletale
Der var god interesse for det muskuloskeletale speciale, hvortil der kom 19 ansøgninger. Med 13 ansøgninger var pædiatrisk fysioterapi specialet med næstflest ansøgninger.
De resterende ansøgninger faldt inden for specialerne sportsfysioterapi, neurologisk fysioterapi, onkologisk fysioterapi og psykiatrisk- og psykosomatisk fysioterapi.
Der er ansøgningsfrist til specialiseringsordningen to gange om året, henholdsvis d. 1. februar og d. 1 september.
Læs mere om specialiseringsordningen
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.