Fysioterapeuter skal spørge ind til patienternes seksualitet

Er seksuel sundhed en privat sag eller et forhold, man skal beskæftige sig med som fysioterapeut? Ja til det sidste, mener fysioterapeut og forsker Helle Gerbild. Hun er master i sexologi, ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for Almen Praksis på SDU og lektor på fysioterapeutuddannelsen i Odense.

”Ni ud af ti danskere synes, at seksualitet er en vigtig del af deres livskvalitet og trivsel. Det er det også, selvom man har kroniske eller sågar livstruende sygdomme. Derfor skal seksuel sundhed tages alvorligt i sundhedsvæsnet, ” siger Helle Gerbild.

Fysioterapeuter har tid til at tale med patienterne

Hun mener, at fysioterapeuter er en oplagt faggruppe til at bringe emnet på banen.

”Det er ikke sådan, at jeg synes, seksuel sundhed udelukkende skal være et fysioterapeutisk domæne, og vi skal have eksklusiv ret på det. Men ofte taler relevante faggrupper ikke om seksualitet og sygdom. Lægen, sygeplejersken, psykologen, præsten synes, at andre faggrupper må forholde sig til patienternes sygdomsrelaterede seksuelle vanskeligheder”, forklarer hun og remser sine argumenter op for, hvorfor området er oplagt for fysioterapeuter:

”Dels møder vi ofte patienterne i længerevarende forløb, og vi er en faggrupper, som har lidt mere tid sammen med patienterne, hvor vi bedre kan tale om forskellige aspekter af sygdom og livskvalitet. Vi har som udgangspunkt en biopsykosocial tilgang, og at inddrage seksualiteten vil derfor være i tråd med den grundlæggende tilgang i fysioterapi. Og så er mange af de fysioterapeutiske behandlingsmetoder, som vi i forvejen bruger: fysisk aktivitet, bækkenbundstræning, styrketræning, kropsbevidsthed, også er gavnlige for patienternes seksuelle sundhed. Vi mangler bare lige at lave linket, siger hun.

The missing link

Netop det link, der kæder fysioterapeuter og seksuel sundhed sammen, har Helle Gerbild fået bekræftet i sin forskning. Under arbejdet med sin master i sexologi, undersøgte hun mænd med rejsningsproblemer, og her blev hun bekræftet i de mange myter og misforståelser, der er omkring mænds seksualitet.

”Den klassiske forklaring er, at det er psykologisk. At det handler om præstationsangst eller skyldes, at manden ikke længere tænder på konen efter 25 års ægteskab. Men det er en myte”, fastslår hun.

For kun omkring fem procent af mænds rejsningsproblemer er psykologisk betinget. Fakta er, at det derimod hyppigst skyldes dårligt kredsløb og hjerte-karproblemer med fedtaflejringer på indersiden af karrene som en konsekvens af fysisk inaktivitet, overvægt, diabetes og forhøjet blodtryk.

”Nogle tal viser, at hos 70 procent af de mænd, som har rejsningsproblemer, kan årsagen tilskrives arteriel erektil dysfunktion. I virkeligheden er problemet, at karrene ikke fungerer, bliver stive og ikke udvider sig, så der kan løbe blod ind i penis”, forklarer Helle Gerbild og peger på følgende kobling:

Træningen fremmer mændenes erektile funktion

Fysioterapeuter træner i forvejen patienterne blandt andet for at forebygge. Så når fysioterapeuter tilrettelægger tilpasset fysisk aktivitet med mænd med overvægt og hjerte-kar-problemer, så er det i virkeligheden også træning, som fremmer mændenes erektion. Men fysioterapeuterne er ikke klar over, at den fysiske aktivitet virker fremmende på mænds erektile funktion. Og det er mændene ofte heller ikke. Det link mangler, fortæller Hlle Gerbild.

Derfor mener Helle Gerbild, at fysioterapeuter bør vide mere om sammenhængen mellem hjerte-kar-problemer og rejsningsproblemer og formidle den viden til patienterne, så det ikke forbliver en black box, hvor mændene hverken kender sammenhængen eller ved, hvad de skal gøre ved det.

”Hvis vi siger det højt, at fysisk aktivitet ikke bare kan forlænge livet men også forbedre seksualiteten, vil det kunne være en motionsfaktor for manden”, siger hun.

Tal om det

Helle Gerbild er godt klar over, at rejsning og seksuelle problemer kan være et svært emne at komme ind på. Og så alligevel ikke.

”Vi spørger om så mange private ting... afføring og urin. Der skal selvfølgelig være en god grund, og det er, at man faktisk kan gøre noget ved det”, siger hun og tilføjer, at det er i fin tråd med, at fysioterapeuter er gode til at give patienterne empowerment.

”Den fysiske aktivitet virker jo, uanset om man taler om det eller ej. Og det er det samme, som virker for hjerte-karproblemer som for erektionsproblemer. Men det at italesætte det har stor betydning for manden, fordi de fleste mænd ikke ved, at der er sammenhæng. At koble fysisk aktivitet og rygestop op på, at det altså også hjælper på rejsningsfunktionen er måske lige præcis det, der får det til at give mening for manden. For han tror måske også selv, at det skyldes, at han har mistet gnisten, eller at han har været gift med den samme kone i 25 år”.

Det er ikke Helle Gerbilds mission, at fysioterapeuter skal bevæge sig ind på psykoterapeutiske samtaler eller agere sexologer. Men de skal turde italesætte seksuel sundhed.

”Fysioterapeuter skal komme på banen der, hvor vi har fysioterapeutiske metoder, som kan fremme den seksuelle funktion. Jeg forestiller mig ikke, at fysioterapeuter skal være parterapeuter”, griner hun.

Træn kvinders bækkenbund

I sin tidligere forskning har hun hovedsageligt set på mænd. I øjeblikket undersøger hun urininkontinens hos kvinder i et ph.d.-studie. Et problem hos kvinderne, der er lige så hyppig som rejsningsproblemer hos mænd.

”Op imod halvdelen af menopauserende kvinder har urininkontinens, og der ser man faktisk en stor sammenhæng med at være seksuelt inaktiv, smerter ved samleje eller problemer med orgasme og at blive ophidset”, forklarer Helle Gerbild.

Igen er det hendes kæphest, at her er et oplagt område for fysioterapeuter.

”Vi kan træne bækkenbunden med kvinderne, og det kan fremme den seksuelle funktion, men det er måske heller ikke så italesat, selvom det ligger lige til højrebenet for os”, vurderer hun.

Seksuel dysfunktion som følge af andre sygdomme

På samme måde er mange af de seksuelle følger efter sygdomme som kræft, lungeproblemer og gigt et oplagt for fysioterapeuter at vejlede patienterne om. Det oplevede Helle Gerbilds svenske kollega Kristina Areskoug Josefson, der er afdelingschef på Jönköping Academy for Improvement of Health and Welfare på Jönköbing University og har praksiserfaring som specialefysioterapeut inden for reumatologi.

”Kristina undrede sig over, at hendes patienter blev ved med at gå til fysioterapi i årevis. Det viste sig, at de oplevede, det var godt for deres seksualitet. Alt det, hun arbejdede med i forhold til patienternes leddegigt, altså fysisk træning, bevægelse og styrketræning, det gavnede patienterne, så de blev mindre trætte, fik mere overskud og færre smerter og mere bevægelighed”, refererer Helle Gerbild.

”Faktisk var der også nogle af de øvelser, hun lavede med leddegigtpatienterne, som var mere skånsomme end at stå på hænder og knæ eller end at ligge på ryggen med en udadroteret hofte, som de tog med hjem i soveværelset. Det viste sig, at der aldrig var nogen, der havde snakket med de her patienter om deres seksualitet. Vi fysioterapeuter vejleder i arbejdsstillinger og siddestillinger og øvelser, så hvorfor skulle vi ikke også kunne snakke med patienterne om, hvilke stillinger som kunne være skånsomme eller mulige for dem hjemme i soveværelset, hvis manden har lungeproblemer eller konen har ondt i knæet”? spørger Helle Gerbild og konkluderer, at der er efterspørgsel hos patienter efter, at sundhedsvæsenet også medtænker den seksuelle sundhed.

”Og her kan fysioterapeuter bidrage, fordi vi har et godt kendskab til kroppen og dens funktioner. Vi skal bare turde at tænke det her område med seksualiteten med ind”.