Nu bliver patienterne hevet ud af sengen og sat i gang

Det er fem år siden, fysioterapeut Marie Børresen første gang satte sine ben i den vestafrikanske stat Sierra Leone. Hun var frivillig udsendt til Masanga Hospital, som ligger i en lille landsby i junglen, langt fra alfarvej. Det gik hurtigt op for hende, at der var et alarmerende behov for fysioterapeuter.

”I landet er der en sygdomsmentalitet, hvor man skal blive liggende passivt hen i sengen, til du med guds vilje bliver rask. De er så passive, at de får et familiemedlem til at komme med en kolbe, hvis de skal tisse,” forklarer Marie Børresen.

Udskrives med flere skavanker

Den manglende behandling medførte ekstra lange indlæggelsestider, som ikke alene indebar store økonomiske udgifter for familierne, da patienterne selv betaler for indlæggelsen. Det medførte også liggesår og udvikling af handicap, som kunne være undgået, hvis patienterne havde modtaget genoptræning.

”De ligger passivt hen i hospitalssengene, hvilket fører til alvorlige tilfælde af liggesår, kontrakturer, infektioner og atrofi. Jeg så patienter, som blev indlagt med en infektion, der var startet som en ubetydelig rift i foden og endte med en amputation. De skal leve resten af livet med et handicap og efterfølgende stigmatisering. Det er jo fuldkommen unødvendigt,” siger Marie Børresen.

Startskuddet til skolen

Den danske fysioterapeut etablerede derfor et lynkursus i fysioterapi for fire hospitalsansatte plejeassistenter. De blev igennem tre måneder undervist i basal anatomi, fysiologi og fysioterapi, herunder fokus på vigtigheden af bevægelse.

”Kurset gav et enormt resultat og betød, at patienterne kom ud af sengene, og at der kom fokus på mobilisering, træning, ernæring og sårpleje. Indlæggelsestiderne blev markant reduceret,” forklarer Marie Børresen.

Det gode resultat blev også startskuddet til en statsanerkendt fysioterapiuddannelse i landet. Og i dag, fem år efter at Marie Børresen satte sin fod i landet, er døren åbnet for de første 17 studerende, som skal sidde på skolebænken de næste fire år.

Den officielle åbning var den 27. september, som også var dagen, hvor skolens daglige drift overgik til lokal administration. Og det er gået over alt forventning, siger Marie Børresen her to en halv måned senere. Men vejen derhen var hård.

Her skal de studerende ud at løbe et morgenløb på en aktivitetsdag, som en del af åbningen.

Proces gik i hårdknude

”Der har været ekstremt meget modstand, og den største udfordring har været at navigere i det politiske landskab i Sierra Leone. Hvis skolen skal være bære- og levedygtig, når vi danskere er rejst hjem, er det alfa og omega, at uddannelsen er anerkendt af Sierra Leones myndigheder. Det viser erfaringer fra andre NGO-projekter,” siger Marie Børresen og forklarer, hvordan projektet løb panden mod muren igen og igen.

”Udadtil sagde de ja, det vil vi gerne, men når det kom til stykket, så skete der ingenting. Processen gik i hårdknude, ingen ville snakke med os eller svare på vores mails. Vi stod i stampe. Efter to et halvt års arbejde var vi var på vej til at give op,” fortæller hun.

Teamet sendte danskeren Nina Snapp Nissen afsted, som kender landet indgående, i håb om at hun kunne løse knuden op. Og det lykkedes hende at få vendt holdningerne.

”Det er meget vigtigt i sådan en proces, at man ikke bruger bestikkelse. I vores organisation går vi ikke ind for korruption, og derfor har vi været nødt til at tage den lange vej med at motivere og engagere og skabe ejerskab. Vi har tydeligt vist, at skolen er deres, så de føler ejerskabet samtidig med, at vi undervejs var nødt til at tage teten, for ellers skete der ikke noget. Det er en dans, man skal danse, som er vanvittig svær,” forklarer hun.

Uddannelsen inkluderer almen sundhedsviden

I dag er Masanga Physiotherapy en realitet. De studerende undervises i anatomi og en række andre fag, som svarer til de europæiske fysioterapiuddannelser. Derudover står der evolutionsteori, samfundsstruktur og zoologi på skoleskemaet. Sidstnævnte fordi de studerende skal have viden om, at man f.eks. ikke må spise abekød, da det er smittebærer af sygdomme.

”På den måde er der ting, der adskiller sig fra uddannelsen i Danmark. I nogle retninger skal vi starte helt forfra, og al uddannelse bliver brugt som redskab til at formidle vigtig sundhedsviden,” forklarer Marie Børresen.

Mr Ismaila Kebbie, landets eneste fysioterapeut med en Master, og Marie Børresen er stolte og glade over, at projektet er lykkedes.

Fra et år til halvanden måneds indlæggelse

Tingene har også ændret sig på hospitalet, som ligger klods op af skolen. Her er ansat tre fysioterapiassistenter, som er med til at skubbe til den traditionelle sygekultur.

”Det har gjort en kæmpe forskel. I dag bliver patienterne hevet ud af sengen, og der trænes med dem hver dag. Dengang kunne det tage et år, før en benamputeret patient kom hjem. I dag bliver de udskrevet efter halvanden måned,” siger Marie Børresen, som er stolt og glad over at have initieret skolens tilblivelse.  

”Det er ret fantastisk. Vi er kommet med en vision og en ide, og her, tre et halvt år senere, så står der en skole med 17 studerende. Det er sket alene ved frivilligt arbejde. Det er utroligt, at det kan lade sig gøre.”

De studerende, der klarede sig igennem og blev optaget, sammen med rektor og hele teamet bag projektet.