Rygning skader også musklerne
World no tobacco day
Den 31. maj er der internationalt fokus på rygnings skadelige virkning. I år er der på denne mærkedag fokus på rygnings påvirkning af kredsløbet.
WHO's kampagne
Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden: Røgfri fremtid
Rygning er ikke kun skadelig for lungerne, men ny grundforskning tyder på, at rygningen også påvirker kredsløbet i musklerne. Det viser helt ny forskning publiceret i The Journal of Physiology.
Man har tidligere antaget, at den svækkelse i musklerne, man ser hos rygere, er en indirekte påvirkning på grund af inflammationen i lungerne, der opstår som følge af rygning. Men ny forskning tyder på, at rygning mindsker antallet af kapillærer i musklerne, der derfor ikke iltes tilstrækkeligt og får de næringsstoffer, de har behov for.
Forskning på mus
Der er tale om et grundforskningsstudie gennemført på mus. En gruppe forskere fra University of California har i samarbejde med forskere fra Universiteterne i Rio de Janeiro og Kochi undersøgt metabolismen i UE hos mus efter de var blevet eksponeret for røg fra cigaretter fire gange om dagen i otte uger.
Det viste sig, at røgen mindskede antallet af kapillærer i benene og dermed satte en grænse for, hvor meget ilt og hvor mange næringsstoffer, der kan overføres til muskelvævet. Det betød blandt andet hurtigere udtrætning og forringet kontraktion i musklerne.
”Det er vigtigt at fortælle rygere, at tobakken også har en negativ indflydelse på muskulaturen i de store muskelgrupper, som har betydning for de daglige aktiviteter”, siger Ellen Breen, der er en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.
Appel til folketinget
Danske Fysioterapeuter har sammen med en række organisationer anbefalet Folketinget at sætte ind med tiltag, der effektivt kan forhindre børn og unge i at begynde at ryge. Læs henvendelsen til Folketinget
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.