Social ulighed findes også i hjerterehabiliteringen
Patienter med hjertesygdomme skal som hovedregel tilbydes hjerterehabilitering. Det er dog langt fra alle, der får en relevant effekt af rehabiliteringen. Personer med ringe socioøkonomisk status og ikke-vestlig baggrund opnår nemlig signifikant ringere effekter af rehabiliteringstilbuddet end andre.
Det viser et studie, som Nicolai Mikkelsen, der er fysioterapeut og ph.d.-studerende på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, fortalte om på årets fagkongres.
Formålet med studiet var at undersøge om depression, socioøkonomisk status og etnicitet har betydning for patienters kondition før og efter et hjerterehabiliteringsforløb.
Konditallet som effektmarkør
I undersøgelsen blev patienternes kondital (VO2max) brugt som mål for effekten af rehabiliteringsindsatsen.
Og når man sammenligner udviklingen i konditallet på tværs af forskellige grupper, viser det sig, at patienter med kortere uddannelser, ledige samt personer med ikke-vestlig oprindelse har en signifikant ringere udvikling i deres kondital end andre patienter.
Den ringere udvikling på konditallet er formentlig både et resultat af manglende fremmøde til træningen og en mindre effektiv udførelse af den tilrettelagte træning. Ifølge undersøgelsen var det særligt rygere og personer på førtidspension, som valgte decideret at afbryde rehabiliteringsforløbet.
Depression uden betydning
Folkene bag undersøgelsen havde en forventning om, at også depression ville have en negativ indflydelse på patienternes udbytte af det tilbudte rehabiliteringsforløb. Den forventning blev gjort til skamme i studiet. For selvom nogle patienter havde haft en depression tidligere eller havde en nyopstået depression, opnåede de forbedringer i deres kondital på niveau med øvrige patienter i undersøgelsen.